1
registreret
(1 usynlig),
19
gæster og
62
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#9366 - 24/05/2010 00:39
Re: MYTENS MAGT
[Re: Arne Thomsen]
|
bor her
|
Registeret: 31/03/2008
Indlæg: 613
|
|
Kort svar, Arne.. men religiøsitet - herunder paletten af de mange forskellige former for kristendom - er for mig ikke en intellektuel logisk (teo-logisk) "øvelse" og ej heller et "sprogligt kommunikationsmiddel" til, hvad du kalder: Gud - Klart! Men det er som om, at du kun vil fokusere på, at jeg eller min tilgang bare er intellektuel, fordi jeg har refereret til et par teologer og sågar går ind for, at der gerne må være ord, ja, sprog og kommunikation i gudsforholdet. Kristendommen blev til i kraft af ord, jf Jesu ord og jf. de første Kristusbekendere.. Man talte og man skrev. Gud taler og mennesket svarer! Men det betyder ikke, at jeg ikke er enig i, at følelser, fornemmelser og intuition er vigtigt. Selvfølgelig! Men fordomme eller modstand kan faktisk være kommunikationens værste fjende, altså den kommunikation, der foregår mellem os to... At du så gerne bruger ord, er jo dit valg (eller mulighed?), og som jeg jo har skrevet, at jeg respekterer.
Jeg ved ikke præcist, hvad du henviser til og synes umiddelbart, at kommentaren er noget meningsløs. For det første fordi vi bruger ord i kommunikationen og formidlingen og for det andet, fordi jeg blot fra et mere personligt sted har fortalt, at jeg qua min tro af og til formulerer en bøn. Dette begrundede jeg bl.a. med det, der jo opstår i en relation: et Jeg-Du forhold, dvs. jeg står over for noget andet/den anden. Gudsforholdet eller forholdet til et ikon eller til det værende er for mig at se altid et relationelt forhold akkurat som forholdet til næsten..At jeg ikke kan vide eller se denne Gud betyder ikke, at jeg skal tie om det jeg nu en gang føler/fornemmer giver mening i tilværelsen. Og alene at du skriver "et ikon" - som danske præster ofte gør - giver mig en fornemmelse af berøringsangst overfor hele den farve- og symbolverden, som en ikón sædvanligvis rummer Sludder! Jeg oplever bare igen en fordom...(?) Jeg har intet imod ikoner, jeg er ikke så fordybet i dem som dig, men jeg har altid et ikon eller et Kristusbillede hos mig, hvor jeg bor. Jeg ynder ikke at "slå andre mennesker oven i hovedet med bøger", Føler du, at jeg har slået dig oven i hovedet med bøger? Så din påstand - om mig - at "mit forhold til det hellige ikke må blive personligt og relationelt..", den påstand kan næppe være mere forkert. Okay, det er taget til efterretning. Jeg kom nok bare til at opleve det sådan, fordi du ikke umiddelbart var åben eller forstod min tilgang til det, at gudsforholdet er personligt: at man tør stille sig over for et Du. Det gør du så med din ikon og åbner dig for dets symbolder og farver, og jeg gør det over for korset og tror på Gud som en treenig Gud. Mit forhold til "det hellige" har den klare konsekvens - i handling - ikke i missionsvirksomhed for en eller anden jubelkristendom - at elske menneskeheden, dyrene, planterne, kloden, universet - i nærkontakt - og globalt - alt hvad jeg kan! Og hvad er så forskellen på dit forhold til "det hellige" ift. mit forhold? Mvh Anne (der er for træt og halv-stresset til at skrive et uddybende indlæg..)
_________________________
"Med vor blotte holdning til hinanden er vi med til at give hinandens verden skikkelse". (Løgstrup)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#9367 - 24/05/2010 10:46
Re: MYTENS MAGT
[Re: ALH]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7545
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Anne.
Jeg glæder mig over, at du giver plads til andre menneskelige evner end alene forstanden (såsom følelser, fornemmeleer, intuitioner).
Og jeg havde fået den opfattelse, at du (som vistnok også Hanskrist) ville "spærre virkeligheden inde" i, hvad menneskelig bevidsthed kan formulere sprogligt.
Men det, som nogle (bl.a. "din" K.E. Løgstrup) kalder spontane livsytringer - tillid, barmhjertighed o.m.a., og da også det at folde hænderne, at falde på knæ og at kysse en ikón - og selvfølgelig meget andet - mener jeg kommer forud for "ordet".
Det kan man for mig gerne kalde primitivt, men hvad ægthed angår, mener jeg, at det ofte fuldt ud - om ikke mere - lever op til, hvad der kan udtrykkes i ord.
Kunst - f.eks. billedlig og musikalsk - synes jeg heller ikke, man skal underkende som noget, der sommetider magter en meget høj grad af ægthed - sammenlignet med det sproglige.
Og når du skriver:
"Kristendommen blev til i kraft af ord,-" så er min opfattelse, at der var noget forud for disse ord, nemlig - for den konkret troende: begivenheden, som starter med Marias bebudelse - og for andre ikke så bastant troende: idéen, myten, der efterfølgende formuleres i menneskesprog.
Og så lige et par småting (set med mine øjne):
Ja, jeg synes du "slår mig oven i hovedet" med dine mange forfattere; jeg vil meget hellere høre, hvad du selv mener - og med dine egne ord.
Og om forskellen mellem dit og mit forhold til "det hellige", det tør jeg ikke gøre mig klog på. Jeg har ikke rigtig noget klart billede af dit forhold - udover at det, du udtrykker om dit forhold, det siger ikke rigtig mig så meget - og udover at jeg - berettiget eller ej - får en fornemmelse af, at du søger at trække det hellige ned på jorden og gøre det "håndterbart" - noget som for mig nærmer sig "gudsbespottelse"
Du antyder også noget om, at jeg vistnok skulle have fordomme, men det er for mig så uklart, at jeg vælger ikke at reagere på det.
M.v.h. Arne.
Redigeret af Arne Thomsen (24/05/2010 10:46)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#9368 - 24/05/2010 12:20
Re: MYTENS MAGT
[Re: Arne Thomsen]
|
veteran
|
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 3993
Sted: Nørresundby
|
|
Og jeg havde fået den opfattelse, at du (som vistnok også Hanskrist) ville "spærre virkeligheden inde" i, hvad menneskelig bevidsthed kan formulere sprogligt.
vi kan ikke nå virkeligheden, ja ikke engang stille spørgsmålet "virkelighed", uden gennem sproget.
der findes ingen sproguafhængig virkelighed, sådan som vi forstår virkelighed der er kommet os nær og som vi kan identificere, påskønne og værdsætte og ja ikke mindst håndtere og manipulere, eksperimentere med.
Helligånden betyder netop at "det taler vi med hinanden om", det kan og skal vi tale med hinanden om. Nu kan vi tale med hinanden derom på en forstandig måde. Nøjagtig som Paulus forlanger det, vi skal tale med hinanden om det på en opbyggelig måde. Vi skal lovsynge med vores forstand om de her karismatiske Helligåndsforhold og Kristus der er vores nye liv som bliver os åbenbaret i kraft af Gud.
At det er sådan betyder at ideer, motiver, forestillinger og begreber og tanker har del i virkeligheden. Som vi takket være vore ben kommer fra A til B, så er det takket være vore forestillinger, ideer, motiver og begreber og tanker vi ved hvorfor vi skal gå fra A til B og i det hele taget magter at have en samtale om virkeligheden og ikke mindst kan agere intelligent i virkeligheden fordi vi kan gennemskue (for-stille os og forestille os virkeligheden) altså forstå virkeligheden.
Menneskets fantasi og forestillingsevne trættes aldrig. Fordi her arbejder Skaberen (skaberkræfterne/livskræfterne) og skabningen/mennesket sammen. Vi har Guds tanker (ord, ideer, motiver og drømme) og ånd som Paulus siger. At mennesket ikke blot er støv, skyldes dette forhold og det er Grundtvig helt oppe at ringe over. Og man må sige at den tungsindige (maniodepressive) Grundtvig opvækkes, bliver opvakt, er kaldet, kaldt af Gud takket være ordet i vor mund og ånd, vor tale.
Vi må aldrig gå under niveau, under tankens niveau (ideerne, motivernes og forestillingernes (tankernes og begrebernes) niveau. Vi må ikke miste intellektet og intelligensen (IQ og åndsfriskhed, sund hjerneaktivitet), ikke krybe og bevæge os og slæbe vore dage hen, liv, her på jorden under dette fornemme niveau (dette er kernebudskabet i bibelen), give afkald på dette niveau, som er direkte relateret til Ånden/Helligånden/Guds Ånd, der er kommet os nær i Kristus, Guds fødsel i vores liv.
Som vi får stærke benmuskler af at gå, løbe og cykle så får vi stærke hjernekræfter af at være beskæftiget med ideer, motiver og forestillinger (begreber og tanker). Det er sprogtet/ordet der har skabt mennesket (Marxisterne siger så at det også er mennesket der har skabt sproget/ordet). At vi kan tale med hinanden om vore ideer, motiver og forestillinger og forholde os til vore ideer, motiver og forestillinger har totalt ændret vores virkelighed og liv og mennesket som slet ikke længere er et umælende dyr, men et politisk reflekterende talende dyr og i dag også videnskabelig reflekterende talende dyr.
Vær ikke bange for at tænke, vær ikke bange for jeres ideer, motiver og forestillinger (begreber og tanker) vil jeg sige til dig Arne, Michael og Kærn-p. Den måde I diskvalificerer og devaluerer det mentale, intellektuelle og intelligensmæssige (altså det spirituelle/det åndelige) er jo stik imod enhver religiøs praksis. Vi skal ha den arbejdende åndsfriske hyperkomplekst arbejdende hjerne og forstand med i alt det vi beskæftiger os med. En slange der hvisker (demens og sentimentalitet) skal vi ikke lytte til, men Gud der kalder os med sit Ord, Kristus, skal vi gå direkte imøde og ta imod.
At mennesket ved så meget mere end dyr om følelser og erotik og kærlighed skyldes ordene. Det skyldes alene ordene at vi kan gøre ophold i det uudsigelige og hele tiden afsløre nye uudsigelige forhold og dermed fordybe os og trænge dybt ind i disse dimensioner, primære dimensioner. Således er mennesket takker være ordene mere dyr og dyb (mere fortrolig med det uudsigelige) end dyrene selv.
Opgiv aldrig ordene (ideerne og motiverne og forestillingerne) og tankens kraft! Opgiv aldrig den åndsfriske raske hjernefunktion! Det er det og alene det spiritualitet (det Helligåndsmæssige) drejer sig om.
At mennesket takket være sproget kan dele dets forestillinger, motiver og ideer, tanker og begreber, med hinanden, gør os så unikke og helt enestående. Her har vi det spirituelle, vores enestående intelligens og intellekt. Her er det himmelske forligt med det jordiske, altså neocortex (det himmelske) er sammenfiltret og velintegreret med de subcorticale områder (jordisk liv), så vi undgår demens, alzheimer og alderdomspsykoser (ældre der går i barndom). Ingen ved bedre end Jung hvor farligt det er at blive fanget og opslugt af det ubevidste, og tabe denne kamp og ende i demens og psykoser, altså opløsningen af egoet/jegstyrken (den åndsfriske sunde raske hjernekraft). Vi må ikke blive sentimentale depressive og pessimistiske selv på vore gamle dage og opgive vores ånd og gejst, vores ego (hjernekraft og intelligens) ved at tro der er noget udenfor der er løbet med al værdi, mening og kraft, for ideen om mennesket, Kristus, den bor i os, er kommet nær i Kristus, nærmere kan denne virkelighed ikke komme på os, ind på os, derfor skal vi ikke fable om at vi ikke kan tale om det og at det er uden for vores intellektuelle/åndelige rækkevidde, hvilket netop er det Helligånden vil fortælle os at det ikke er udenfor vores rækkevidde men er kommet os helt nær, i hænde og ånde.
Ved I ikke, at I er Guds tempel, og at Guds ånd bor i jer? Hvis nogen ødelægger Guds tempel, skal Gud ødelægge ham. For Guds tempel er helligt, og det tempel er I. 1 Kor 3, 16 - 17.
Eller ved I ikke, at jeres legeme er et tempel for Helligånden, som er i jer, og som I har fra Gud? I tilhører ikke jer selv, for I blev købt dyrt. Ær derfor Gud med jeres legeme! 2 Kor 6, 19 - 20.
I ham (Kristus (inkarnationsbegivenheden i os (forligelsen Gud ved Kristus, Guds Søn))) holdes hele bygningen sammen og vokser til et helligt tempel i Herren. I ham bliver også I sammen med os bygget op til en bolig for Gud i Ånden. Ef 2, 21 - 22.
Lad vær at skubbe det der er kommet os nær, ud og væk igen. Drop projektionerne og ta imod Kristus, Gud der er kommet os nær som virkelighed, sekulær virkelighed (inkarnationen er altid sekulær virkelighed og ikke noget udsøgt åndeligt vi ikke kan håndtere). Vi står ikke udenfor længere i en næsegrus respekt og beundring, men vi er inde i en ligeværdig dynamisk levende virkelighed.
Through Christ we have our part in the Second Hypostasis, in the divine mystery which transpires within the inmost depths of the Holy Trinity. The spiritual man enjoys freedom because he belongs to the generation of the Son. In Him is revealed the source of human freedom which comes from Christ.
In Christ the God-Man there is a revelation not only of God but also of His other-self, that is to say, of man; for the Second Hypostasis of the Holy Trinity is Man in the absolute sense, and His revelation means the appearance of a new spiritual and eternal man.
Christianity is the religion of the divine Trinity and God-humanity. It pre-supposes faith in man as well as in God, for humanity is a part of God-humanity. An "inhuman" God could not be the God of Christianity. Christianity is essentially anthropological and anthropocentric and exalts man to an unprecedented height of sublimity The second Face of Divinity is manifested as the human face, and by this very fact man finds himself at the centre of being; in him the meaning and the goal of creation is revealed. Berdyaev.
Vær ikke bange for intelligensen (intellektet), det spirituelle, altså Helligånden, som vi nu har i og med Kristus i vores liv (inkarnationsbegivenheden Kristus i vores liv). Vi har Guds tanker og ånd siger Paulus igen og igen, og ingen skal komme og fortælle os noget siger han, men vi skal tale med hinanden om disse forhold, lovsynge med vores forstand om disse forhold. Som vi gør når vi debatterer med hinanden herom og skiftes til at komme til orde, som Paulus forlangte det i sin flade antiautoritære struktur af menighed, urkirke. Derfor skulle kvinde lære at tie i forsamlinger, for det første fordi de var velkomne og en del af menigheden og med i alt, og for det andet fordi de skulle kunne vente til det blev deres tur i rækken at komme frem og vidne. Netop på grund af ligestillingen var det nødvendigt at de kunne tie forsamlinger, dvs kunne lytte, reflektere og tænke sig om, og vente til det blev deres tur.
Træd nærmere Arne, Michael og Kræn-p, hvorfor se jer selv som udenforstående mindreværdige der er fyldte med overdreven respekt og beundring. I Kristus er vi flyttet over i den virkelighed som i aner i glimt, glimtvis, beundrer og fabler usikkert om og nogle gange beskriver med meget store bogstaver. I er bange for det hellige, I er bange for Kristusvirkeligheden. Træd dog indenfor. Sådan har jeg opfattet jer 3 gennem årenes debat. I virker om ikke så uberørte, men så dog så uantagede, som om I ikke er antaget af Gud i Kristus, inkarnationsbegivenheden. Som om I fører et liv udenfor Kristus.
mvh HansKrist.
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#9369 - 24/05/2010 13:23
Re: MYTENS MAGT
[Re: Arne Thomsen]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7545
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Anne.
Jeg begik en fejl i mit sidste indlæg deri, at jeg skrev "gudsbespottelse", hvor der i stedet selvfølgelig skulle have stået "helligbrøde".
Og hvorvidt du - set med mine øjne - gør dig skyldig her, kan jeg selvfølgelig ikke vide noget om, hvorfor jeg ikke vil stole på min fornemmelse
M.v.h. Arne.
Redigeret af Arne Thomsen (24/05/2010 13:24)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#9371 - 25/05/2010 14:49
Re: MYTENS MAGT
[Re: Hanskrist]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7545
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Hanskrist.
Allerede dine første ord i dit seneste indlæg her får mig til at ryste fortvivlet på hovedet:
"- vi kan ikke nå virkeligheden, ja ikke engang stille spørgsmålet "virkelighed", uden gennem sproget." Dermed mener du vel, at virkeligheden, som vi oplever den via vore fem sanser, er uopnåelig, medmindre vi "sætter ord på".
Hvad så med den virkelighed, vi oplever, før vi har formuleret os sprogligt derom? Eller den, vi slet ikke formulerer i ord?
På mig virker dine ord, som det rene nonsens.
Nu har du så forsynet dig med en "kattelem", idet du skriver:
"der findes ingen sproguafhængig virkelighed, sådan som vi forstår virkelighed der er kommet os nær og som vi kan identificere, påskønne og værdsætte og ja ikke mindst håndtere og manipulere, eksperimentere med." "- sådan som vi forstår virkelighed -" - jo go'morgen - hvem er "vi"? Det er i hvert fald ikke mig - men så kan "vi": Hanskrist og meningsfæller jo nemt blive enige med - øh, jo - Hanskrist og meningsfæller
Du skriver også:
"Vi må aldrig gå under niveau, under tankens niveau (ideerne, motivernes og forestillingernes (tankernes og begrebernes) niveau. Vi må ikke miste intellektet og intelligensen (IQ og åndsfriskhed, sund hjerneaktivitet), ikke krybe og bevæge os og slæbe vore dage hen, liv, her på jorden under dette fornemme niveau (dette er kernebudskabet i bibelen), give afkald på dette niveau, som er direkte relateret til Ånden/Helligånden/Guds Ånd, der er kommet os nær i Kristus, Guds fødsel i vores liv." Uanset, at det "niveau", du her priser, også efter min mening er fantastisk, storslået og betydningsfuldt, så er det dog kun ét niveau - en gave til menneskeheden - vidunderligt stor, men efter min mening ikke det ypperste, mennesket er blevet "begavet" med.
Du vil så "tage patent på" at Bibelen støtter din opfattelse, men her tænker jeg på situationen: Moses og Gud ved "den brændende tornebusk" i Anden Mosebog, kapitel 3, hvor Moses spø'r Gud, hvem han skal sige, at Gud er, og Gud svarer: "Jeg er den, jeg er!" og at Moses skal sige til sit folk: "Jeg Er har sendt mig til jer". Netop disse ord siger mig, at der er et højere niveau det værende, som ikke kan udtrykkes i ord (og som i øvrigt gentages i næsten alle Kristus Ikóner i glorien (Omikron, Omega, Ni) - og som altså - ja - ER.
Nu har du måske kun foragt til overs for sufien Jalal al-Din Rumi, men hans korte digt:
"Denne flygtige verden er et tegn på Sandhedens mirakel, men selvsamme tegn er et slør, der skjuler de evige Sandheder." harmonerer egentlig ganske godt, synes jeg, med Mosebogens beskrivelse af begivenheden ved en brændende tornebusk (Sandheden, der ER - og tegnet, der samtidig er et slør).
På mig virker, som om du endnu ikke har opdaget, hvor højt der egentlig er til loftet - ja at der faktisk nok slet ikke er noget loft
Og når du skriver:
"Vær ikke bange for intelligensen (intellektet), det spirituelle, altså Helligånden,-" så mindes jeg igen, da jeg omsider, efter måneder, ikke længere kunne afvise, at, hvad kaldes Gud, elsker mig - og jeg var meget, meget længe om at få taget mig sammen til igen at gå ind i den kirke og nu igen møde den Ikón, hvorigennem jeg oplevede gudens kærlighed.
Da var jeg bange - fordi det var så stort - da duede selv ordene Kyrie eleison (Herre forbarm dig) ikke mere. Men så snart jeg var kommet ind, havde tændt olielampen, et vokslys, og noget røgelse - og var klar - da var det så trygt og godt og vidunderligt at det næsten inviterede mig til at sove.
Der var ingen ord, der var oplevelse, der var lykke - og jeg har den stadig
Der er sikkert meget godt i din form for kristendom. Men den er ikke min
M.v.h. Arne.
Redigeret af Arne Thomsen (25/05/2010 14:49)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|