Penge er et omvekslingsmiddel. Penge er alle varers ækvivalent, hvis man har penge kan man købe alle varer og tjenesteydelser. Det er nok derfor, at penge er så populære.

De varer man kan købe for penge er produkter. Disse produkter er resultatet af menneskeligt udført arbejde.

Grundlaget for alle økonomiske værdier er menneskeligt udført arbejde.

Det menneskelige udførte arbejde er mennesket, som bearbejder naturen. Ved denne bearbejdning skaber mennesket sine egne livsvilkår.

Til at bearbejde naturen bruger mennesket et redskab. For tusinder af år siden var dette redskab en flinteøkse. I dag er det en avanceret maskine, men under alle omstændigheder er det det redskab hvormed mennesket bearbejder naturen. Det er menneskeligt udført arbejde og når arbejdet er udført, tilfalder resultatet det menneske, som har udført arbejdet.

Mennesket frembringer et produkt ved at bearbejde naturen med et redskab og resultatet er et resultat af menneskeligt udført arbejde udført med et redskab.

Men når det menneske, som bearbejder naturen, ikke længere ejer det redskab som han/hun benytter, når en anden ejer produktionsmidlet, uanset om det er en flinteøkse eller en maskine, så tilfalder resultat af det udførte arbejde ikke den, som har udført det, men derimod den, som ejer produktionsmidlet.

Den som har udført arbejdet får så udbetalt en løn og bliver betragtet som en omkostning ved produktionen af varen.

Derved går den oprindelige sammenhæng tabt, at produktet er et resultat af menneskeligt udført arbejde.

Penge er et simpelt omvekslingsmiddel, som kan give én tryghed hvis man ophober dem i store mængder, men kapital er noget helt andet. Kapital er merværdi.

Når det menneske, som skaber værdierne ved at udføre arbejdet, mister ejendomsretten til sit redskab, mister han også ejerskabet til sit eget udførte arbejde.

Da han ikke længere har ejendomsretten til resultatet af sit eget udførte arbejde, har han ingen anden måde at overleve på end at sælge det eneste han har, nemlig sin arbejdskraft.

Og her opstår merværdien, når arbejdskaften selv bliver en vare der kan købes og sælges.

De penge mennesket modtager for at sælge sin arbejdskraft, hans/hendes løn, er ikke den samme pris som varen, resultatet af hans eget udførte arbejde, sælges for. Forskellen er merværdi.

I det kapitalistiske samfund er varen alt og mennesket blot en irriterende omkostning ved fremstillingen af varen. Al borgerlig økonomi er baseret på denne skævvridning af de faktiske forhold. Alt er vendt på hovedet.

I det kapitalistiske samfund har varen uoverskyggelig betydning og mennesket, som har produceret varen, er reduceret til en omkostning ved fremstillingen af varen. Men sådan er det ikke.

Varen har ingen betydning det har mennesket derimod. Varen er et resultat af menneskeligt udført arbejde, grundlaget for al værdi.

Al værdi er et resultat af menneskeligt udført arbejde og dette resultat burde tilfalde de mennesker som udfører det.

Alle enkelte mennesker vil til enhver tid kunne producere mere end hvad de selv er i stand til at forbruge.

Dette overskud burde tilfalde de, som i fællesskab har frembragt det. Det vil sige os alle sammen, ikke kun de som ejer produktionsmidlerne, eller med andre ord, det redskab med hvilket vi bearbejder naturen og skaber værdi.

Men vi har sat resultat af vores udførte arbejde på en piedestal. Vi tilbeder varen, produktionen og forbruget og reducerer os selv, det menneskelig væsen, til en omkostning ved at producere ting og tjene penge.

Hvorfor gør vi det? Hvorfor kan vi ikke se, at den menneskelige arbejdskraft ikke er en omkostning ved produktionen af de såkaldte værdier?

Når det nu er selve det menneskeligt udførte arbejde som er den eneste værdiskabende faktor.

Hej Michael.

Du vil gerne have maxismen genindført og samtidig ønsker du dig en Rolls Royce, jamen det hænger godt sammen, du skal bare sørge for at komme til tops indenfor maxismen, så er der store fordele, pamperne her har altid haft enorme store fordele, hvor de så til gengæld har holdt resten af folket på vågeblus.

Maxismen i Rusland, Kina Østtyskland, Ungarn, Tcheckoslovakiet, Jugoslavien o.s.v. har måttet kapitulere, maxismens undertrykte menneskehorder fandt sig ikke længere i at blive holdt nede på et eksistensminimum, til fordel for pamperne.
Der var ingen glæde ved arbejdet, ingen gulerødder, dem havde pamperne selv taget, korrutionen levede i bedste velgående, alle embedsmænd kunne købes.
Jeg har selv færdes meget i Slovakiet før murens fald, det var uhyggeligt hvad magthaverne kunne tillade sig, jeg var på et alderdomshjem engang og blev helt dårlig ved at se på hvordan de behandlede deres udslidte medmennesker, det lignede næsten en koncentrationslejr.

Der var hele produktionsapparatet folkets ejendom, men tror du de opdagede det ??? Så slå du koldt vand i blodet og kom på andre tanker, vi skal ikke have slaveriet genindført.

Som sagt.

http://www.youtube.com/watch?v=4Di6FN5T-lk

hvem har introduceret mig for Karl Marx eller formidlet Karl Marx for mig.

jo især Bertrand Russell, Nicolai Berdyaev, Erich Fromm og Knud Hansen (Askov Højskole).

Nå men michael jeg har i flere år haft et spørgsmål kørende i hovedet til dig,,,

hvordan kan du forråde Marx så meget som du gør i dit syn på viden med din meditative metode passiv komtemplation og endda i stilhed, uden et objekt eller noget objektivt

ja hvordan forholder du dig til følgende fra Marx:



jeg mener at Marx dermed gør sig fortjent til havende en betydelig position indenfor psykologien,, og ja det var da også sovjetpsykologien om noget mine professorer og undervisere på århus universitet på en sund sober måde var påvirket af

Marx syn på bevidsthed, på subjekt objekt problemstillingen gør at han om noget også må betragtes som filosof og banebryder indenfor psykologien (især den moderne neurovidenskab og neuropsykologien gir ham ret igen og igen i disse år (fx neuroaffektiv udviklingspsykologien (susan hart))), og vi kan ikke tillade os udelukkende at tænke på ham som revolutionær politisk historisk tænker og økonomisk samfundstænker, han var meget mere end det, en stor stor tænker, den største tænkertank jeg har kendskab til er Marx i mine øjne.

mange kærlige hilsner HansKrist

PS:

nu når marx siger som så: knowledge in the old sense of passive contemplation is an unreal abstraction

betyder det så enden på enhver form for meditativ reflektion (og kontemplation), nej det betyder blot et radikalt nyt syn på disse forhold, for nemlig så mediterer (er beskæftiget med kontemplative forhold) ogsså selv bonden og arbejderen/håndværkeren og opfinderen (Edison) der alle konstant er beskæftiget med objektive materielle forhold, som de finder sig selv udelukkende i og ikke i en falsk metafysisk religiøs overbygning, overjeg.

meditation og kontemplation er hjernens måde at arbejde på, det der er fejlagtigt er meditation på en formening, en religiøs eller falsk overbygning. Min far som murermester har alle dage mediteret som alle de landmænd jeg kender fra min familie har det, men aldrig har de mediteret på eller ud fra en religiøst farvet virkelighedsforståelse, men konkret. De drømme og fantasier og forestillinger de har mødt i tilstanden mellem vågenhed og søvn og under deres meditative stunder har da indimellem forekommet dem at være ret fjollede og ganske uforståelige, eller mærkelige ihvertfald, mere mærkelige end bemærkelsesværdige. Hvad vi møder i en meditation og i søvne, drømme, kan vi blive klogere på at forstå ved at konsultere Freud og Jung.

Jeg har talt om tankens stilhed - ikke tankens udslettelse, det ville være idiotisk.

Værdi = menneskeligt udført arbejde.

Det enkelte menneske producerer mere end det selv kan forbruge.

Når mennesket har retten til resultatet af sit eget udførte arbejde, hvad skal vi så gøre med overskuddet? Skal vi fordele det mellem os og hjælpe de svage?

I sin bearbejdning af naturen benytter mennesket et redskab uanset om det er en flintøkse eller en industrimaskine.

Fordi en anden end det menneske selv, som udfører arbejdet, ejer dette redskab, tilfalder resultatet af det udførte arbejde en anden end den, som udfører det.

Det kaldes ejendomsretten til produktionsmidlerne. Det har intet at gøre med menneskets private ejendomsret til eget udført arbejde.

Det forstår man godt, når man ikke læser fortolkninger af Marx, men derimod Marx selv.

Så kan man muntre sig med at undersøge det meget mere omfattende billede af hvordan denne ejendomsret til produktionsmidlerne er opstået historisk set.

Herremandens investering af sin udbytning i produktionsmidler. Slavehandel, børnearbejde og lovgivningens arveret. Det er ikke svært at se.

Kan du, HansKrist, se, at kapitalfondenes enorme formuer intet andet er end ophobet menneskeligt udført arbejde?

Resultatet af årtusinders udnyttelse af mennesker og tilegnelsen sig af det, som tilhører os alle som mennesker.

Marx prøvede at give arbejderen et intellektuelt redskab til at forstå egen situation. En forståelse af hvordan alting i virkeligheden hænger sammen.

Han rettede sit blik mod virkeligheden, vendte Hegels dialektik på hovedet og begyndte med virkelighedens historiske materialisme.

At Gud er opium for folket er ganske korrekt, men det henviser til den historiske kendsgerning og har intet at gøre med om der er en Gud eller ej.

Marx præstation var formidabel uden lige. Dagens Gud er vulgærøkonomernes lallende hjernevask af menneskeheden og tabet for os alle er idioterne, som gjorde Marx til genstand for deres følelser og gjorde ham til en ideologi.

I stedet for at forstå, at han gav en beskrivelse af den samfundsmæssige og økonomiske virkelighed som vi lever i. Et redskab til at forstå.

De som afviser Marx i dag gør det af uvidenhed og følelsesmæssigt. Hvis de vil redde denne verden og forstå hvordan den hænger sammen bør de læse:

Karl Marx, Økonomi og Filosofi, Ungdomsskrifter.
Udvalg og indledning ved Villy Sørensen
Side 97 - 128

Historiens virkelige forudsætninger.

Lad os starte med to glaspustere, der lever af at blæse flasker. Det er hårdt arbejde, men deres håndværksmæssige kunnen giver dem alligevel tilstrækkeligt til at forsørge deres familie og endda at have et overskud. Den ene bruger det til at forsøde familiens tilværelse, den anden sparer overskuddet op.

Spareren har en ide om, at flaskepustning må kunne gøres lettere, hvis processen automatiseres, så han bruger sin opsparing til at købe materialer, og sin fritid til at bygge en maskine, der kan blæse ti gange så mange flasker i timen som en enkelt glaspuster, blot ved at træde på en blæsebælg og trække i nogle håndtag. Han kan derfor sælge sine flasker billigere end andre, og alligevel tjene meget mer.

Men han har flere gode idéer til, hvordan glasfremstilling kan gøres billigere, så for at realisere dem, tilbyder han sin ven og kollega at fordoble hans indtægt, hvis han vil betjene maskinen for ham. Han har nu tid til at bygge flere maskiner og ansætte flere glaspustere til dobbelt løn, og efter få år er han så rig, at han både har råd til at eksperimentere med at forbedre maskinerne, så de drives af vandhjul, og en enkelt mand kan producere 100 gange så mange flasker som en enkelt glaspuster. Hans ansatte får nu tre gange så meget i løn som en gammeldags glaspuster, og er sikret en pension, når de bliver gamle og uarbejdsdygtige.

Men desværre for ham lever han i et marxistisk samfund, og efter deres love er det urimeligt, at han alene ejer maskinerne. Han producerer jo ikke noget, for det er andre folk, der står ved maskinerne, og også andre folk han har betalt for at bygge dem. Han sidder jo blot i sit store hus (som er bygget for penge, han har tjent på andres arbejde), og tænker på, hvordan han kan finde på nye maskiner, der kan gøre ham rigere endnu. Det er da helt urimeligt, at han sådan skal nasse på sine arbejderes produktion. Det er jo arbejderne, der skaber værdierne, mener marxisterne.

Så derfor nationaliserer man glasfabrikken, og fordeler overskuddet mellem alle de arbejdere, der betjener maskinerne, og lidt ekstra til fagforeningslederne. Sådan! For ifølge Karl Marx bør produktionsmidlerne tilhøre os alle, og hvis den tidligere ejer vil have del i værditilvæksten, må han stille sig ved en af sine tidligere privatejede maskiner, og han vil endda få 3 gange så meget i løn som en gammeldags glaspuster. Det bør han da være taknemlig for, ikke sandt.

Problemet er, at det synes han ikke, så han er i stedet udvandret med sin familie til et ikke-marxistisk land, hvor man værdsætter hans evner til at producere langt større værdier end en enkelt arbejder, til gavn for alle i samfundet. Og efter hundrede år er forskellen på de to samfundstyper markant.

I de privatkapitalistiske samfund er den gennemsnitlige levestandard mange gange højere end i de marxistiske, på trods af at de sidstnævnte har haft udrejseforbud for både arbejdere og innovatører. De sidste har mistet interessen for at yde en ekstra indsats, da belønningen alligevel vil blive frataget dem af den marxistiske regering, hvis medlemmer til gengæld høster de goder og den luksus, som deres arbejdere savner, fordi de må nøjes med de værdier, som deres fysiske arbejdskraft kan præstere.

Problemet i de privatkapitalistiske samfund er kun at sørge for, at den menneskelige grådighed ikke tager overhånd i en sådan grad, at den almindelige arbejder bliver holdt på samme indtægtsniveau, som hans fysiske indsats betinger, men at han får en rimelig andel i rigdommen i det samfund, som han er en del af, så han hverken lider sult eller bolignød eller mangel på lægehjælp, og at hans børn kan få en god uddannelse, der gavner samfundet fremover. Det er den balance, vi er rimeligt gode til i Skandinavien, og som de er mindre gode til i ulande og i rige lande som USA og andre store økonomier.

Men det forstår marxistiske romantikere som Michael og Hansemand ikke en dyt af, for Marx har fået helgenstatus hos dem, da de aldrig har prøvet at leve i et marxistisk samfund, og ikke forstår, at der er en logisk grund til, at marxismen har spillet fallit overalt, hvor den har været prøvet.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Og hvad vi ser nu om dage her i lille Danmark, hvordan at fagforeningernes store krav til arbejdsgiverne har givet sig udslag i at mange danske varer er blevet for dyre, vi er ikke længere konkurrence dygtige nok, arbejdstagerne har fået formeget af kagen, den kage der skulle bruges til at overleve i krisetider og nye tiltag for at kunne følge med i udviklingen.
Mange danske job er blevet nedlagt fordi fabrikkerne har været nødt til at outsourced arbejdet til udlandet for at kunne overleve, det fordi fagforeningerne har været for gode til at få hævet lønningerne og arbejdsgiverne for gode til at give efter disse krav.
Derfor ser vi nu at flere og flere arbejdstagere har måtte gå med til lønreduktioner for at deres firma kan overleve krisen, det er trods alt bedre at få lidt mindre i lønningsposen end at komme på bistand.

Og hvem ledede/leder så fagforeningerne, jo det var dem der kunne råbe højest såsom kommunister, vsér og sf´s og drikke flest bajere, som bare krævede og krævede, arbejdstagerne betalte så kæmpehøje fagforenings kontingenter, så pamperne havde noget at købe eller bygge prangende bygninger, bajere og rejser for, samtidig bliver der sat penge ind på strejkekasser, hvor der står mange mill.kroner i gode papirer, der muligvis ikke bliver beskattet af deres provenu.

Mange mindre erhvervsdrivende kan idag ikke trække så megen løn som deres medarbejdere får, de må tænke på deres firmas fremtid og konkurrence dygtighed, de må også tit arbejde betydeligt længere for at nå alt det de skal, bl.a. skal et kæmpepapirarbejde udføres for at tilfredsstille myndighedernes voksende krav.

Hejsa Bjørn, du skulle vel ikke være den russiske bjørn, eller sovjet bamsen?

Jeg ved ikke hvor man er/står politisk idag hvis man kalder sig marxist (begrebet er vist ikke så entydig i dag som for år tilbage).

Jeg ved ej heller om jeg er en marxistisk romantiker. Og politisk står jeg langt fra michael.


For dig Bjørn vil jeg sige at jeg ikke har imod selvstændige erhvervsdrivende, og det kan ikke være staten, fx en socialdemokratisk stats eller regerings interesse at gøre det svært at være selvstændig. Og klarer man sig godt, skal man selvfølgelig ikke rippes i skat så man ikke kan konsolidere sit firma og udvikle produkter, men man burde ej heller kunne belønne sig selv (privat formuen) så man blev milliardær, eller ihvertfald lige her går det galt overalt i øjeblikket rundt omkring i verden. Selv i Tyskland bliver de rige jævnt støt rigere dag for dag og de fattige fattigere. Iøvrigt er det hvad der er galt i grækenland, italien og frankrig og usa mmfl. lande. Det er også hvad der er galt i dagens danmark, pengene blev/bliver af den borgelige og nu den radikale regering dirigeret over i privatøkonomien, ved hjælp af alt for høj løn (sammenholdt med skattelettelser) og som favorable pensionsordninger.

Hvis skattelettelser efterfulgtes af lønnedgang, ville skattelettelserne have en positiv effekt på konkurrenceevnen, men de efterfølges ikke af en lønnedgang og har stort set ingen positiv effekt på konkurrenceevnen.

Det er et stort problem at der er så mange lønarbejder (ovenikøbet i sikre trygge stillinger der ikke kræver alverdens indsats) med så høj en løn der får skattelettelser. Dermed bliver der en middelklasse i danmark der rager til sig som aldrig set før i historisk tid nogen steder, hverken i danmark eller andre steder ude i verden, dette er bare for grotesk. Skattelettelser er altså ikke bare et problem set i forhold til de aller rigeste, men så sørme også set i forhold den bedre middelklasse der rager til sig som aldrig set før. Derfor fattes i dag kommunerne og staten penge (ikke til højere lønninger, men til projekter og varme hænder mm).

Jeg skrev forleden i chatten:

Hanskrist: michael har du prøvet at være stille???? nå ikke, men tak for dit marxistiske grundkursus
[x] Hanskrist: du er ræverød mich og ortodox marxist vel (min far og mor var lønslaver i første halvdel af deres liv, dog da min far nærmede sig de 40 blev han selvstændig murer el bygmester) hvilket har givet mig et nuanceret syn på mange ting
[x] Hanskrist: min far der konstant måtte anskaffe redskaber og maskiner for egen lomme (i begyndelsen banklån, kassekredit) var jo nok ejer af disse redskaber og maskiner, som du er inde på
[x] Hanskrist: men naturen eller råstofferne dem er der jo ej fri adgang til, også disse ejers af folk, og disse er ejet af en overklasse gennem gennemrationer
[x] Hanskrist: min fars ansatte var piv-ulykkelige når tiderne i byggebranchen var så de måtte fyres og det eneste de gik og ventede og håbede på var at der igen kom gang i byggeriet så de kunne komme tilbage til firmaet
[x] Hanskrist: min fars bedste mand, eller ham der i et og alt var firmaets mand, han var VS-er, venstresocialist og han ville gå igennem ild og vand for min far
[x] Hanskrist: ofte sagde arbejderne til mig: "godt jeg ikke er i din fars sko, når kl er 16 har jeg fri (det har din far bestemt ikke da der følger stort ansvar og mange forpligtigelser med), og jeg kender min løn og økonomiske situation, din far kender ikke dagen imor
[x] Hanskrist: dagen imorgen økonomisk".
[x] Hanskrist: ihvertfald små selvstændig erhvervsdrivendes vilkår kender jeg på min egen krop
[x] Hanskrist: i forbindelse dit marxistiske grundkursus glemte du at dem der har kapitalen (til at anskaffe redskaber og maskiner (som i gamle dage var slaver)), har denne qua de ejer råstofferne og naturen. At nogle ejer naturen (landet) og råstofferne gør folk til
[x] Hanskrist: lønslaver fra tidernes morgen
[x] Hanskrist: at usa hurtigt som økonomisk magt overgik gamle europa, skyldes den dynamik der var i begyndelsen hvor enhver derover (modsat gl europa) i begyndelsen havde større råderet og muligheder for at komme i besiddelse af land og råstoffer
[x] Hanskrist: samfundet bliver stift når der er en stor del af befolkningen der ikke kan komme i nærheden af naturen, land og råstoffer, og komme i nærheden af redskaber og maskiner, produktionsmidler, og måske ej heller komme i nærheden af høj uddannelse
[x] Hanskrist: utroligt meget talent går til spilde på sådan vis, og gør samfundet stift (socialister og socialdemokrater har glemt at se på forholdet, de har for størstens del blot varetaget arbejderens eller løn-slavens interesser
[x] Hanskrist: nu til noget helt nyt, absurd som synet på kontanthjælpsmodtage
re er stereotyp og primitivt,, disse jagtes nu som værende skyld i alle landets ulykker, og folk der tror at skatten er deres egne penge, som de frivilligt skal aflevere til fælles goder, vil
[x] Hanskrist: nu pludselig ikke af med skat til en robert
[x] Hanskrist: kære overlæge, kære akademiker mfl, skatten som I må af med, har aldrig nogensinde været jeres penge, fortjente penge
[x] Hanskrist: I tjener ikke jeres egen løn, I er ikke jeres egen løn værd og derfor skal I betale skat
[x] Hanskrist: meget meget få mennesker i højt løns -danmark er deres løn værd hvis vi skal sammenligne os med andre ude i verden
[x] Hanskrist: roberts månedlige kontanthjælp er ikke noget robert selv ejer, alle hans penge går til husleje, el varme mm og mad og fornødenheder som sko og tøj, og måske en cykel
[x] Hanskrist: landet bliver som erhard jacobsen sagde, ikke fattigere af en robert
[x] Hanskrist: hvis der var stor mangel på arbejdskraft var robert i arbejde, men der er ikke stor mangel på arbejdskraft
[x] Hanskrist: det mest groteske jeg nogensinde har set var en overlæge der stod frem og sagde han ikke ville betale skat af de penge han tjente,,, magen til idiot har jeg dog aldrig mødt før
[x] Hanskrist: en selvstændig erhvervsdrivende kunne sige dette med en vis rette
[x] Hanskrist: men alle der er overenskomst ansatte kan ikke tale om at den bruttoløn de har, er deres
[x] Hanskrist: det er så idiotisk at høre på alle disse overenskomst ansatte lønarbejdere her i danmark brokke sig over at de ikke vil af med skat af de penge de tjener som de mener er deres
[x] Hanskrist: disse mærkværdige forskruede ideer der har bredt sig til den overenskomstansatte lønarbejder kommer fra den blå blok i politik, men har nu bredt sig ind i tidligere socialdemokratiske kernevælgere
[x] Hanskrist: læger og andre akademiske grupper her i landet er med til at trække lønnen opad i et leje hvor den ikke hører hjemme,, der burde være lønstop for disse højtlønnede grupper og de skulle beskattes mere, for deres realløn er så rigelig god
[x] Hanskrist: landet fattes penge, men den bedre velstillede middelklasse, der har pensioneret sig selv tidligt i livet er rendt med alle pengene og de fester med hus i syden og ferierer overalt i verden
[x] Hanskrist: danmark er så velstillet så man tror det er løgn, der er en klasse der har raget til sig som aldrig set før i historien
[x] Hanskrist: den bedre middelklasse har i den grad raget til sig og sidder på flæsket, men det hører vi ikke et ord om, nej robert er problemet,, fåg jer, gå hjem og vug, i tyveknægte

mvh Hanskrist.

PS:

du bjørn ser ud til udelukkende at tænke på Marx som samfundsteoretiker og økonomisk tænker, jeg tænker måske mere på ham som filosof og psykolog (dialektisk materialisme), bevidsthedsteoretiker, eller "gejst"/bevidstheds -tænker (svar til Hegels fænomenologiske hovedværk), altså Marx's ideologi-kritik, eller overjegs kritik.

Jeg har lært Marx at kende som filosof, formidlet mig af især Bertrand Russell, Knud Hansen (Askov Højskole) og sidst men ikke mindst Nicolai Berdyaev.

Bertrand Russell vestens filosofi kapitel, foredrag om Karl Marx.

http://www.youtube.com/watch?v=4Di6FN5T-lk

Kære Hansemand.

Jeg forstår da godt, at du som "professionel" mangeårig modtager af offentlig forsørgelse er forarget over, at nogle arbejdende samfundsstøtter er trætte af at bidrage til dine dyre bogindkøb, mountinbikes og Garmin pulsure m.m. Det er jo ikke deres deres skyld, at du forlod dine studier til fordel for et liv, hvor du kan koncentrere dig om at pleje dig selv og meditere på det arbejdende folks bekostning.

At få dig til at forstå hvordan samfundet fungerer for andre end dig selv, og hvori de virkelige skævheder består, er nok en helt umulig opgave, for det forstod hverken Karl Marx eller Berdyaev, som jo er nogle af dine mentorer. Du kan dog rose dig af, at du ikke adskiller dig væsentligt fra den middelklasse, som du mener rager til sig. Ligesom du vil de helst have så meget som muligt for så lille en indsats som muligt. Når de får flere penge end dig, skyldes det kun, at de trods alt medvirker til, at gavne samfundet, og det skal jo honoreres på en eller anden vis.

Forskellen på marxisme og kapitalisme er ikke særlig stor, når det gælder om at rage til sig. I de marxistiske lande er det dem, der har magten, der har pengene (læs; de materielle goder). I kapitalistiske lande er det dem, der har pengene, der har magten. Penge og magt er uløseligt knyttet sammen, og sådan har det altid været, og sådan vil det fortsat være medmindre en genial filosof kan udtænke et system, der kan adskille de to. Det har hverken Marx eller Russell eller Berdyaev kunnet klare.

Forskellen for den upriviligerede del af befolkningen er kun, at kapitalismen har forstået, at man kan tjene mest, hvis man handler med en befolkning med købekraft, så det er en god fidus at spille på grådigheden efter en højere materiel levestandard, for så arbejder folk hårdere og producerer mere. Men de fleste gider ikke gøre en ekstra indsats, hvis de intet har ud af det.

Det er vi dog en del pensionister, der gør, som selv om vi har arbejdet i 50 år for vores pension, stadig har overskud til at bidrage med forskellige former for samfundsnyttigt arbejde, selv om det er ulønnet. Men vi er jo også opdraget med, at man skal yde før man kan nyde.

Jeg under dig skam gerne din offentlige forsørgelse, Hansemand, for i ethvert samfund er der nogle, som ikke er i stand til at bidrage med noget af værdi til fællesskabet. Dem skal der også være plads til, og Danmark er rigt nok til at rumme et pænt antal gratister, selv om nogle fra middel- og overklassen rager meget til sig. Men selv kontanthjælpsmodtagere er i Danmark priviligerede i forhold til størstedelen af verdens befolkning.

Så løb du bare videre nordenfjords, Hansemand. Du skal nok få til et par nye dyre løbesko, da de gamle åbenbart klemmer en hel del at dømme efter dine klager over arbejdende borgere.

Mvh

Ole Bjørn :o)

et useriøst svar bamse, du argumenterer og debatterer ikke,

du argumenterer ad hominem til dit store fjols, bliv dog klogere mand,

på chatten har mine spørgsmål tydeligvis sat dig skak mat,

du mangler i den grad filosofisk overblik

mvh Hanskrist

PS:

bedre held næste gang bamse

Hej Mitch’..
Her et par ord i nattens mulm:


”I dag er det en avanceret maskine, men under alle omstændigheder er det det redskab hvormed mennesket bearbejder naturen. Det er menneskeligt udført arbejde og når arbejdet er udført, tilfalder resultatet det menneske, som har udført arbejdet”.

- Du får en fast løn for udført arbejde, mens det samlede resultat af udført arbejde fra produktionen er omsætningsværdien der tilfalder produktionsmiddelsejeren og dvs. kapitalisten selv.

”når en anden ejer produktionsmidlet, uanset om det er en flinteøkse eller en maskine, så tilfalder resultat af det udførte arbejde ikke den, som har udført det, men derimod den, som ejer produktionsmidlet”.

- Først her blir den bagvedliggende politiske overbevisning et interessant debattema. For her må du jo stille dig selv spm., om du finder det urimeligt at kapitalister der investerer i produktionsmidler også ejer profitten fra den samlede produktion, hvorfra din løn udbetales?

1) Skulle du ha’ større udbytte af omsætningsværdien, da måtte du jo yde en økonomisk risiko med samme investering i produktionsapparatet som øvrige kapitalister, og hvad kan forhindre dig i det?

2) Kan der argumenteres med gode eksempler for en succesrig nationaløkonomi med staten som den egentlig produktionsmiddelsejer (eller ”skjulte kapitalist”), findes sådanne eksempler?

3) Hvis ikke du er risikovillig og kan investere i produktionsapparatet, hvorfor skulle du i givet fald så gøre dig fortjent til større udbytte fra omsætningen?

”Varen har ingen betydning det har mennesket derimod. Varen er et resultat af menneskeligt udført arbejde, grundlaget for al værdi”.

1) Har fx. produktionen af levnedsmidler ikke stor betydning for dig som menneske?

2) Skulle ejeren af Brugsen betale ansatte løn bare fordi de som han er mennesker, eller fordi de udfører et stykke arbejde på lige fod med andre mennesker i samme samfund?

”Men vi har sat resultat af vores udførte arbejde på en piedestal. Vi tilbeder varen, produktionen og forbruget og reducerer os selv, det menneskelig væsen, til en omkostning ved at producere ting og tjene penge”.

- En god økonomi er bare vigtigt for familier, fordi den dels sikrer tag over hovedet og at børnene kan få mad og tøj på kroppen, og dels skaber den præcis den fritid der muliggør det vi kalder kvalitetstid, og som kan udmønte (og læg vel mærke til begrebets økonomi) sig i vidt forskellige værdisyn, lige fra samvær om golfkugler og fællesoplevelser i familien, til køb af oplevelser gennem bøger osv.osv. Alt sammen et arbejde nogen udfører og som giver dem et indhold i livet. Det er vel ikke noget at rynke på næsen af?

Har man i et kapitalistisk samfund stort behov for at udleve tiden i sit liv som ”franciskansk tao-kommunistisk guru”, jamen da går det jo også fint an. Man kan i fritiden synge smukke fællessange om fattigdomsidealet og gøre det til kærlighedserklæring til sin gud. Også her bidrager vestlige demokratier med frihed i form af trosfrihed. Nogle mennesker er bare født 100 år for sent og bruger gerne fritiden på drømme der for længst er udgået på dato, men det er deres frie ret. Dog er der ingen tvivl om hvad som skaber de bedste samfund og hvilke forudsætninger der må være på plads for at bygge velstand og velfærd – det handler simpelthen om grundlæggende friheder, som individuel frihed, økonomisk og politisk frihed. Og vi finder næppe et vellykket land i denne verden hvor ikke disse tre egenskaber er tilstede samtidig, ligesom vi ej heller finder mange lande, hvor disse tre egenskaber forekommer, uden at landet er højt rangeret når det gælder levevilkår, velstand og velfærd.

Jeg ville nødig leve i en homogen økonomi hvor alle ryger på gulvet hvis ubalancer forekommer, og der findes ingen incitamenter i de planøkonomiske systemer der ka’ drive noget effektivt, den slags har vist sig at ende op i ressourcekonflikter og ansvarspulverisering. Vi må m.a.o. ha referencer der ka’ benyttes til benchmarking. Det er her private aktører ka’ bidrage, her nogen pludselig tænker impulsivt og anderledes, organiserer drift af virksomheder innovativt forskelligt, fordi det lønner sig, hvilket er helt afgørende for at videreudvikle et økonomisk samfund der ka’ tjene sig. Det var netop dette boom der efter sidste store krig muliggjorde at skabe et velfungerende velfærdssamfund – producenter inspireredes indbyrdes over hele verden. Store økonomier som USA bedrog tifold, mens dårlige planøkonomier i øst kiggede misundeligt på vesten i cowboybowser, osv. Dermed ikke sagt at socialisme ikke ligger mig selv dybt indfølt, det gør den faktisk. Men jeg er alvorligt bange for at det er min private drøm iblandt vældig mange andre ”private socialister”..;)

Det er med socialismen vs. kapitalismen som sund mad vs. den usunde – ska’ vi krydssubsidiere, må vi fortsat opretholde et betydeligt salg af usunde fødevarer, hvor overprisen finansierer subsidieringen af den sunde; overført giver kapitalismen os råd til at være socialister i fritiden, hvis vi ser lidt humoristisk på det..;)

mvh
Simon

Næh, Hansemand, jeg er skam ikke useriøs. Jeg svarer dig blot på et plan, der er indenfor din forståelseshorisont med din mangelfulde uddannelse og dine religiøse og sociale fordomme. Nationaløkonomi er et betydeligt mere kompliceret spil, end du søger at gøre det til, og din egen interesse i at rage til dig af de samfundsskabte goder uden modydelse lyser ud af dine indlæg.

Det er en kendsgerning, at Karl Marx tanker har spillet fallit i praksis, og at marxistiske stater først får økonomisk fremgang, når de indfører kapitalistiske principper om privat ejendomsret. At nogle af dem så falder i den anden grøft og tillader nogle af de nyrige at udbytte resten af befolkningen skyldes kun, at de er smittet med "den amerikanske drøm" om, at enhver er sin egen lykkes smed, og at et samfunds succes betinges af jungleloven, d.v.s. den stærkeres ret.

Hverken Berdyaev eller Zizek eller andre af dine idoler har haft nogen nævneværdig indflydelse på samfundsudviklingen, og det er måske fordi de, som du, hænger fast i Freuds fejlagtige opfattelse af den menneskelige natur. Du fatter derfor ikke spillereglerne i nutidens verden, og du har ingen indsigt i nationaløkonomi. Fakta er, at verden er på vej ind i en fremtid styret af robotter, der både masseproducerer de varer, vi behøver, øver indflydelse på kapitalbevægelserne gennem algoritmer i børshandelen og eksekverer magt over liv og død over alt i verden, uden at vi har lært at styre dem hensigtsmæssigt. Hvor konflikten mellem maskinerne og den menneskelige psyke vil ende, kan ingen forudse med sikkerhed.

Men disse problemstillinger er så langt over dit lille hoved, Hansemand, at dem tjener det intet formål at debattere med dig. Du får dem bare lige så galt i halsen som din vurdering af dig selv som tænker og filosof. Du mangler både viden, seriøsitet og virkelighedsforståelse.

Så hyg du dig bare fortsat med dine fantasier om, at du har gennemskuet verden og kristendommen. Det er de faktisk begge ret ligeglade med.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Kære Arne.

Du skriver, at du er grundlæggende enig med Michael i, at
Det får mig til at tænke på, hvilken værdi en dyrlæges arbejde ville have, hvis han måtte undvære de af maskiner masseproducerede instrumenter, mediciner, lærebøger, transportmidler og kommunikationsmidler.

Men du mener måske, at hans arbejde ville have samme værdi, hvis han skulle gå ud til sine kunder, og tage temperaturen på en hund ved at føle på dens pande, og hjælpe den ved at holde den i poten og klø den bag øret.

For en del år siden læste jeg, at værdien af en arbejdsmands fysiske arbejde målt i kilowatt modsvarede 30 kr. om året efter de dengang gældende priser på elektricitet. Så hans arbejde var i allerhøjeste grad en meromkostning ved fremstillingen, da han jo fik meget mere i løn. Det er derfor vi søger at erstatte flest mulige arbejdsprocesser med maskiner.

Det er den menneskelige opfindsomhed, der har skabt vore materielle værdier, og den er forskellig fra menneske til menneske. Hvem der passer maskinen eller løfter skovlen har stort set ingen betydning, så det er ikke den pågældende, der har skabt merværdien. Han er blot en funktion ved processen. Merværdien skabes af opfinderne og af dem, der styrer den bedst mulige anvendelse af arbejdskraften og skaber muligheder for at masseproducere varer.

Michaels synspunkt var rigtigt i stenalderen, men var forældet allerede i bronzealderen, så det vil jeg anbefale dig at komme ud over, hvis du vil forstå nutidens samfund.

Mvh

Ole Bjørn :o)

vrøvl og atter vrøvl fra din ja i det hele taget overskruede forvrøvlede fornuft

i øjeblikket ved jeg ikke lige hvordan jeg skal takle dine ad hominem angreb

og dine ganske ubegrundede skyden mig alverdens ting i skoene, hvor du nægter totalt at forholde dig til hvad jeg skriver, men hvor du alene drøfter dine egne fordomme og vanvittige projektionsmekanismer i spil overfor mig,, men et og andet sted det siger jo mere om dig end om mig at jeg i den grad udfordrer din identitet og er en rød klud Rorschach test for dig som du er dum nok til at fortælle os andre resultatet af i detaljer.

som viser din moralske karakter, viser din mangel på respekt og din store foragt

for min skyld må du gerne være rygende uenig med mig (også gerne håne og latterliggøre mig for mine synspunkter (jeg er bestemt ikke sart)), men så skal det være begrundet ud fra hvad jeg skriver (ja altså virkelig være mine synspunkter/meninger og holdninger) og ikke ud fra hvad du opdigter og projicerer ud i hovedet på mig, eller skyder mig i skoene,,, det er det sidste forhold jeg siger fra overfor og kalder for pseudodebatter. At du kalder mig for religiøs fantast og alt muligt andet i den dur er helt ude i hampen ud fra hvad jeg har skrevet gennem årene.

Din naive ukritiske og ureflekterede brug af begrebet "fornuft" gør om noget dig til en religiøs fantast, det var jo netop typer som dig med din småborgerlige fornuft Marx's ideologi kritik rettede sig imod og som Schopenhauer, Nietzsche og Freud i den grad har udstillet og pillet fra hinanden. Al psykologi, neurobiologi og lignende forskningsområder vrider sig af grin over dit "fornufts" begreb. Det værste af det hele er at du slet ikke magter en argumentation omkring din fornuft, du er nøjagtig lige så naiv som de religiøse fantaster der tager deres gud for givet, ja så tar du din fornuft givet. Magen til dumhed skal man sku lede længe efter.

Din fornuft skyldes alene:

1):

at der kommer penge nok ind på din konto hver måned og at du kan se dette vil fortsætte til du dør.

2):

at du er kold og uden nævneværdig kærlighed, passion og solidaritet med andre mennesker og interesse for andre mennesker.

3):

at seksualdriften er tørret ind hos dig.

Disse 3 forhold gør at du nu dyrker fornuften som de religiøse tilbeder deres gud. Begge hold er I lige dumme på spørgsmålet og I aner ikke hvad det er I fabler om. Det er en idealisme der for mange år siden blev pillet fra hinanden, men som jeg ser lever videre i bedste velgående stil selv hos en Dawkins discipel som dig.

Men jeg vil bede dig om at definere fornuften. Skriv en afhandling, essay, om fornuften, hvor du som alle os andre bliver klogere på hvad pokker det er du fabler om mand/bjørn.

Hvis du har svært ved at komme igang, kan du jo genlæse mine spørgsmål om fornuften til dig ude på chatten, men gråbjørn går måske ikke på de små grå inde under kraniet.

mvh HansKrist.

der gir pokker i din småborgerlige græske fornufts dyrkelse, hvor nogle er mere fornuftige end andre (nogle er nærmere gud logos end andre). Så hellere Paulus og Marx, der påstod vi skulle lade os bevæge/handle (lette røven) i solidaritet (og social indignation) og gøre en forskel her i verden, frem for at rende rundt med en falsk overbygning, falske ideer og illusioner om os selv og hinanden.

Selve din signatur, Hansemand, viser, at du er en religiøs fantast, og at du også dyrker Paulus, som er en af de vigtigste kristne koryfæer, gør det nok svært for dig at overbevise nogen om, at du ikke er en religiøs fantast. Det handler ikke om din fortolkning af Paulus. Dem er der mere end 100.000 forskellige af. Det handler om din opfattelse af, at religiøse filosoffer har de sande svar på åndslivets gåder. Det har de ikke, og deres tanker har ingen nævneværdig indflydelse på den måde, moderne samfund fungerer på.

Du har selv oplyst og endda pralet af, at du har været på overførselsindkomst det meste af dit voksenliv, uden at du er invalid, debil eller handikappet på anden vis, og din "samfundsindsats" ser ud til at bestå i at rase mod alle de idioter, som ikke forstår, at du er "guds gave til menneskeheden", og at det er deres forbandede pligt at forsørge dig, så du kan oplyse dem om, hvad de gør forkert i deres liv.

Dette er utvivlsomt fornuft i dine øjne, så at forklare dig, hvad andre mener med begrebet fornuft, vil være nytteløst. Du forstår ganske enkelt ikke en dyt af, hvad der foregår inde i andre mennesker, hvilket dine 3 karakteristikker af mig til overflod bekræfter. De vil få alle, der kender mig, til at skraldgrine af din uvidenhed.

Jeg har efterhånden været i næsten 50 lande for at studere mennesker og deres forskellige kulturer, for menneskers liv og deres følelsesmæssige reaktioner har været målet for min livslange forskning. Du har derimod fyldt galleriet med billeder af dig selv og beretter flittigt om dit privatliv nordenfjords. Det er ganske tydeligt, hvad der er din hovedinteresse, Hansemand, så du narrer ingen med dine udfald mod mig og andre.

Jeg så fornylig en tegneserie af Morten Ingemann, som passer præcis på dig. Den handlede om en arbejdsløs klients møde med sin sagsbehandler, så jeg vil tillade mig at indsætte dit navn.
Sagsbehandleren siger: "Hans, du har angivet som grund til, at du ikke arbejder, at du lider af et synshandikap. Kan du forklare lidt nærmere om, hvori problemet består?"
Svar: "Ja, jeg kan simpelthen ikke se mig selv i arbejde!"

Ja, Hansemand, der går penge ind på min konto hver måned, og mere end jeg behøver. Det er et beskedent udbytte af 50 års uafbrudt arbejde, hvor mit overskud efter en kraftig beskatning og en ikke særlig luksuriøs tilværelse er gået til forskning eller hjælp til dårligere stillede, og det er hvad jeg forstår ved en fornuftig livsførelse, for den har sat mig i stand til stadig at hjælpe nogle, der er mindre priviligerede.

Derfor misunder jeg dig ikke din tilværelse, for du er jo netop mindre priviligeret med din mangel på arbejdslyst og socialt engagement og tilsvarende begrænsede tænkeevne.

Så glæd dig over at bo i et samfund, hvor der også er plads til dig. Det er der ikke i de fleste lande, kan jeg betro dig.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Hej Ole..

"Michaels synspunkt var rigtigt i stenalderen, men var forældet allerede i bronzealderen, så det vil jeg anbefale dig at komme ud over, hvis du vil forstå nutidens samfund".

- Det er da så såre enkelt: ville vi se Michael o.a. "surrealister" pille ved ejendomsretten, hvis ejendommen i form af virksomhed var deres ret at ihændehave? ;)

Der er desuden ingen forbindelse overhovedet mellem reale og sociale årsager fra de historiske revolutioner, og så den livssituation forkælede ”salonkommunister” henslæber i eftertiden - under begge revolter agerede folket i nød overfor samfundstoppens begærlighed. Nutidens socialromantikere agerer efter lystprincipper og er mætte. De har alle deres på det tørre, netop begrundet i fortidens risikovillige store industriejere, som fx. Maersk Mckinney og mange andre.

Så ingen af de tilstedeværende romantikere er risikovillige overfor andet end andre menneskers ejendomsret. Let som intet er det for en fattig "lyst-kommunist" at ekspropriere sin egen ejendomsret, ved du..;) Så det er ikke andet end små søde ord, der ingen risiko indebærer for dem selv. Jeg bare gætter på, at der bagved ligger stor misundelse og egentlig begærlighed.

mvh
Simon

Robert og Hans udfordrer alle på deres identitet i vore dages danmark, især "spidsborgeren", derfor også bjørnen.

Ikke at kunne se mig selv i arbejde den har jeg talt seriøs og humoristisk om i over 30 år ja underholdt mine omgivelser med ret tit og endda forsøgt at løfte op på et mere seriøst plan.

Eneste sted jeg har haft det som fisk i vandet, var som psykologistuderende, de eneste år af mit liv hvor der var fuld overensstemmelse mellem min beskæftigelse (studiet) og min identitet (selvopfattelse og selvbillede, billede af mig selv). Siden jeg kom væk fra psykologistudiet har jeg levet med en splittelse (neurose) i mit liv. Set i bagklogskabens ulidelige klare lys, kan jeg se katastrofen i at jeg kom væk fra det studium, selv om jeg glæder mig over mine år på medicinstudiet og på filosofistudiet og mine senere teologiske studier og selvstudier. Som jeg selvfølgelig også glæder mig over mine erfaringer fra forskellige jobs, mest jord og betonarbejder på akkord og som å-løbs oprenser (i en periode på 10 år). Nul sygedage aldrig kom jeg for sent, hvilket mine arbejdsgiver altid har bemærket, murermesteren i Struer påstod endda at jeg ikke var helt normalt i den sammenhæng :), aldrig at komme for sent eller havende en sygedag. Postmesteren sagde at de aldrig havde smidt en ny mand ud på cykel, på gaden i vinterhalvåret med dårlig vejr, uden at dette havde medført en forkølelse eller sygedag.

Min arbejdsmoral og etik er høj, højere end de flestes, har jeg bemærket gennem årene. Også en af grundene til at jeg har det svært med arbejdsmarkedet, jeg har virkelig svært ved at socialisere mig og de kan ikke tage trykket af min intellektualitet og konstante problemorienterede abstrakte filosofiske psykologiske tænkning (rent ud sagt kan jeg dermed drive mine medarbejdere til vanvid, hvis jeg ikke holder igen med min tale (jeg indrømmer jeg har ikke arbejderens horisont, tænkning, bevidsthed og sprog (så måske man skulle finde et job der matcher Robert og Hans).

Jeg er hårdtarbejdende og har et arbejdstempo som kan ta livet af hvem som helst. Som en jobkonsulent sagde til mig, du kan arbejde røven ud af bukserne på hvem som helst. Da jeg i fremtoning er spinkel og bruger briller mmm (virker en smule kejtet og hyper intellektuel), ja i det hele taget tar mig ud som alt andet end en typisk sej stærk arbejder eller håndværker der hviler i sig selv, har dette ført til mange sjove episoder ude på de arbejdspladser jeg har været. Min far der var murermester og den entreprenør jeg oprensede å-løb hos de kender dette forhold hos mig. "Doktoren" som jeg blev kaldt i en periode, han kan arbejde, kender ingen der kan arbejde som ham, sagde de storbønder vi ofte byggede svinestalde og stuehuse for. Dette er også korrekt, jeg har svært ved at blive træt, og kan bare blive ved og ved i et opskruet eller højt tempo fra morgen til aften dag efter dag, og da jeg er indre-motiveret, kør jeg aldrig sur i selv de mest rutineprægede arbejdsfunktioner. Nå men da jeg kom til murermesteren i Struer var der ingen der kendte mig og min fortid, og da jeg lignede en højstuderet svækling gav de "hårde nyser" af jord og betonarbejdere og mesteren mig en varm velkomst. Og jeg blev sat på ikke så få manddomsprøver. Men der gik ikke mange uger før piben fik en anden lyd og nu førte de pludselig seriøse samtaler med mig (og mesteren og kommunen (jeg var jo sendt ud som kontanthjælpsmodtager i tilskudsordning)) for at få mig over på deres akkord, jeg var i den sammenhæng, med min store arbejdskraft, jo en stor gevinst for akkorden deres.

Husker stadig den morgen med temperatur lige omkring frysepunkt med sne fra himmelen i december vi mødte kl 7 på en tom byggegrund, og de havde arrangeret en konkurrence mellem mig og deres bedste mand. Alt støbearbejdet til en stor stor villa med masse af læmur og karnapper og udhus og dobbelt carport, skulle udføres den dag før vi tog hjem. Arbejdet var nøje målt op mellem deres bedste mand og mig. Og nu skulle jeg som sagt have min røv på komedie og køres bag ud og sættes godt og grundigt på plads. Kl 19 den aften var jeg færdig og ham de havde sat mig op imod var færdig (grædefærdig) næste dag kl 13 (jeg slog ham med mindst 4 timer). Dem der havde arrangeret konkurrencen, sagde ikke et ord, der blev pinligt tavshed på byggegrunden dagen efter, ingen kom med bemærkninger. Eneste kommentar jeg fik var: "der var fandeme skøj i dig igår". Og så blev der ikke snakket mere om det.

Nå men alt dette selvbiografiske, for blot at vise det er forkert at slutte noget om et menneskes holdning og indstilling til tingene fordi de er kontanthjælpsmodtager. Altså alle bjørnens fordomme og fordumme som blot udspringer af en stempling af mig som arbejdsløs kontanthjælps modtager (skyldende jeg aldrig har været medlem af en A-kasse (men jeg tilhører dog A-klassen ;-),,):

med din mangel på arbejdslyst

din egen interesse i at rage til dig af de samfundsskabte goder uden modydelse lyser ud af dine indlæg

Hvordan kan du lave alle disse slutninger om et menneske blot fordi du ved de har fristet en tilværelse på kontanthjælp.

Ligesom du slutter en masse forkert om mig fordi jeg finder Karl Marx yderst interessant som tænker og filosof (ikke blot som samfundsteoretiker og økonomisk tænker, men jeg opfatter ham meget mindre stereotyp end de fleste fordi jeg har fået ham formidlet af Bertrand Russell; Erich Fromm; Nicolai Berdyaev; og Knud Hansen (Askov Højskole) (st simon ville nok nævne villy sørensen også)).

At gå så meget efter manden og konstant komme med dine "ad hominem" argumenter er det kedelige ved dig bjørn. For min skyld må du og andre gerne gå hårdt efter manden, hvis I kæder det sammen med hvad manden skriver og ytrer og står for, men det må ikke hænges op på fordomme og fordummeligheder og projektioner, hvad man forlyster sig med at skyde ham i skoene, fordi man et og andet sted ikke gider respektere vedkommende.

Om jeg har været lidt små hysterisk, det skyldes alene at jeg ønsker en mere tekstnær kritik af mine tanker og ideer. Jeg gider ikke de der pseudodebatter hvor I morer jer over at skyde i sænk, hvad I i første omgang har forlystet jer med at skyde mig i skoene, som ikke holder en meter ved nærmere eftersyn.

Fx har I to dawkins bavianer og dårer moret jer over at udstille mig som religiøs fantast, der tar udgangspunkt i en indbildt religiøst forestillet virkelighedsbillede som jeg bruger til at forstå vores den såkaldte fælles virkelighed med, men intet, INTET, kunne ligge mig mere fjernt og jeg har aldrig nogensinde gjort dette, men bekæmpet siden 2003 dette forhold efter bedste evner og mere flittigt end de fleste.

Jeg kan jo ej være påvirket af og skolet af Høffding, Russell, Tillich og Berdyaev (Morin, Badiou mmfl) og psykoanalysen og naturvidenskaberne, psykiatrien, psykologien og den moderne neurovidenskab og så begå disse fejl i min tænkning. I den forstand det ville være absurd at betragte mig som religiøs fantast.

Det der nok slår de fleste ud, er at jeg kan tage Paulus seriøs og være mere end almindelig optaget af at forstå "begivenheden Kristus" i den vestlige kultur og dets betydning i noosfæren eller kultursfæren, verden 3 (Popper) og som historisk politisk fænomen. Denne "Kristus diskurs" om mennesket som jeg mener hele den vestlige civilisation er gennemsyret af (og som de fleste mennesker i vesten har indbygget i deres karakterstruktur og personlighedsdannelse, bevidst eller ubevidst). Og jeg er enig med Zizek i at der heri er at finde en stærkere ateisme end den vi finder hos dawkins og hans tilhængere. Men det kræver så fortrolighed med psykoanalysen og en dyb forståelse af hvornår et menneske er fri (1)*, også fri af overtænkning og overtro, at se determinisme og guddommelige love og forordninger alle steder omkring os, uanset om disse begrundes i biologisme. Den stærkeste form for ateisme tilkender mennesket en vis frihed (ånd).

Som Paulus bliver kaldt frihedens apostel og Berdyaev frihedens filosof, så er der intet jeg ønsker mere for mennesket end at det får øje på sin frihed, sine kreative vitalitetsaffektive ekstatiske muligheder for sig selv og med sine medmennesker.

Berdyaev.


Vi tænker hele tiden at historien er en del af naturen, men det er mindst lige så meget naturen der er en del af historien. På den måde udforme mennesket og ja menneskeheden sin egen natur. Mange mennesker misforstår naturvidenskab og tror den fortæller at det jeg skrev ovenfor er en umulighed, men sådan behøver man ikke forstå naturvidenskab som determinisme der udsletter menneskets frihed og kreativitet til at udforme sin natur, skabe overraskende karakterer og personligheder. Intelligens og da især kreativ intelligens og ekstase (begejstring), kan skabe mange nye muligheder og formår fundamentalt at ændre på menneskets lod, skæbne og natur, biologi. Nu på denne dag er det værd at påtænke at demens og alderdom ikke er så relaterede som man førhen troede. Ikke dermed sagt at aldersbetinget demens ikke længere er relevant, men et mere nuanceret syn har vi fået. Som også den sygdom der fører til demens, nemlig alzheimer nu i disse år kaster nyt lys på demens. En interesse i disse forhold ville også medføre at der blev kastet nyt lys på fornuft, så vi kunne blive fri for den der totalt ude i hampen ukritiske brug af ordet fornuft. Folk slynger om sig med ordet fornuft som var det et sandt og sundt alternativ til den naive tro på gud, men er der nu så meget vundet ved pludselig at skifte navnet på noget udefineret og okkult på mange måder ud med et nyt navn, altså at gå ukritisk fra gud (gud logos forsyn) til fornuft (ledet og styret af vores fornuft), ja magen til idioti skal man da lede længe efter.

Bjørn er i mine øjne lige så religiøs fantastisk som dem der tror på gud, med sin tro eller tillid til fornuften og sin missioneren for den der skide fornuft, som jeg gerne venligst men bestemt vil have mig frabedt, som jeg vil have mig frabedt de religiøses missioneren for deres gud. Jeg finder det naivt og afskyeligt og det behager ikke min intelligens og naturvidenskabelige orientering at folk i den grad prædiker for noget de ikke klart kan definere og begrebsbestemme og sætte ind i en opbyggelig forstandig sammenhæng og kontekste tværvidenskabelig med andre klart definerede videnskabelige brugbare begreber.

mvh Hanskrist


(1)*:

manden der efter længere tids psykoanalytisk behandling var blevet kureret for at tro han var et kornfrø,, endelig rask forlader han sin psykiater, men 5 minutter efter vender han tilbage med et angstanfald. Hva' er der sket? jo jeg mødte en høne udenfor bygningen, jamen du er jo godt klar over nu at du ikke er et kornfrø, er du ikke, spør psykiateren? jo det er jeg godt klar over, svarer manden, men tror du også hønen ved det?

Hej Hans..

"Også en af grundene til at jeg har det svært med arbejdsmarkedet, jeg har virkelig svært ved at socialisere mig og de kan ikke tage trykket af min intellektualitet og konstante problemorienterede abstrakte filosofiske psykologiske tænkning (rent ud sagt kan jeg dermed drive mine medarbejdere til vanvid, hvis jeg ikke holder igen med min tale (jeg indrømmer jeg har ikke arbejderens horisont, tænkning, bevidsthed og sprog (så måske man skulle finde et job der matcher Robert og Hans)".

- Arbejdsmarkedet bør m.a.o. indrettes efter den slags selvvurderinger, er det pointen?

mvh
Simon