Kære Hans



I første omgang vil jeg prøve at finde ud af, om du forstår, hvorfor jeg ikke altid finder det pedantiske så tiltrækkende. I anden omgang må jeg vende tilbage, være dig svar skyldig - om tiden og overskuddet melder sig - ved at se mere nøgternt på de forhold, du kredser om.

I første omgang skal jeg altså blot fortælle, at det ikke er altid, at jeg gider stramme mig op, eller gider at opponere ud fra en fuldt ud teologisk gennemgang af den kristne tankegang. I nogle tilfælde som nu i forbindelse med treram (og iøvrigt også ift mit seneste indlæg til Arne), har jeg egentlig mest behov for at afrunde debatten på en måde, hvor jeg bare ganske kort får vist treram, at han skævvrider forholdene, dvs. han forstår dem ikke og er iøvrigt bare imod kristendommens (og religionens) berettigelse. I den sammenhæng betyder det ikke så meget, at jeg lige fletter et begreb ind om, at jeg tror, at Bibelens budskab er sandt (at der er noget grundlæggende sandt på trods af, at Bibelen består af menneskeord og alt, hvad det implicerer) - så længe jeg kan se, at jeg ikke går bibelfundamentalismens ærinde. For mig handler det ofte om prioritering og observans af hvem, jeg debatterer med, og hvilken diskurs, der er mest gavnlig i den sammenæng (og hvor mange gange har treram ikke fortalt, at han alligevel ikke forstår dine indlæg?). Så kan det godt være, at jeg slækker på noget, som du bl.a. iagttager, og som jeg ofte har skrevet, er der altid en klokke, der ringer - et advarselsblink om, at Hanskrist er på vej.. Nogle gange mener jeg også, at du fanger noget interessant, men andre gange opfatter jeg det som en smule forstyrrende for mit forehavende forstået på den måde, at du griber om noget, der er mindre relevant for indlæggets overordnede hensigt.

Du ved da med andre ord udmærket godt, hvad budskabet for mig handler om? Jesus Kristus. Men behøver jeg i hvert andet indlæg over for treram eller andre at bedyre dette budskab, ja, denne Kristusbegivenhed, hvor Gud træder ind i vores historie, i vores liv, som den korsfæstede og opstandne Kristus osv?




Okay, Hans, jeg skrev det, fordi jeg vidste, at hvis jeg ikke fik noget Jesus Kristus evangelium med i mere direkte forstand, så ingen kunne være i tvivl om, at det her ikke handler om jødedom eller islam, men om kristendom, da ville jeg virkelig få et meget langt indlæg med store og farvede bogstaver fra dig

Og det der efterfølgende sker i dit indlæg er jo, at du udlægger dette Kristus-evangelium på bedste paulinske manér - og hvis man ellers er vågen kan man se, at du rejser en ny debat om inkarnationen. Derfor er der måske i virkeligheden slet ikke brug for, at jeg går over i "for det andet". Problemet er, at du har tid til at være pedantisk. Men du har også brug for et solidt modspil, ja, en at være kriger sammen med, en at lege med, og en at bekrige (gad vide om kærligheden i dig vokser gennem dette krigeriske forhold, jf. din kærlighedsytring til vang:)..

Men jeg vil da kigge på dine henvisninger til Paulus' dåbsteologi/syn på inkarnationen - dog har jeg pt. noget travlt.

Mvh
Anne

Hvor er det betagende, at I (debattørerne) her kan 'kæmpe' med en sådan mental energi på emner, der sikkert optager jer meget, men som er så inderligt inferiøre.

Hvad er det for en indbildning/længsel, som driver jer ud af den kendsgerning, at vi mennesker slet ikke er så unikke i universet?

Hvorfor kan I ikke akkviescere ved dette, at vi kun er heldige eller uheldige resultater af en evig foranderlighed og udvikling i et univers, hvis udstrækning vi ikke fik forstand til at begribe?

I det univers, hvor vi er usynlige, er der flere stjerner (substantielle legemer), end der er sandskorn på den hele jordklode.

Tænk på det og slap af.

Nyd dog dit liv og spar dine intellektuelle naragtigheder – narrestreger er de dog!

Rationalitet uden dualisme er dog meget mere befordrende for et jævnt og muntert liv.

Mon nogen af os kan fatte, at tiden og universet er uden begyndelse?

Kære tros

Nu skriver du jo ikke til nogen bestemt, dit indlæg er måske snarere en konstatering af et forhold, du undres dig over..



Hvilken kendsgerning tænker du på? Hvis du mener, at jeg har skrevet, at vi mennesker ikke er unikke, så tror jeg, at du har misforstået mig..



Det bekymrer mig ikke så meget, hvem jeg er et resultet af, dvs. jeg formoder da, at der ligger en biologisk proces til grund, og yderligere har jeg da heller ikke et intellektuelt begreb for, hvordan det hele er opstået. Men den usikkerhed kan jeg leve med, og den gør ikke min Gudstro mindre eller mere væsentlig af den grund (Iøvrigt opererer jeg med et gudsbegreb, der er mindst lige så foranderligt som uforanderligt).

Men nu er dette altså et debatforum, så hvorfor skulle debattørerne her ikke debattere det, de nu synes er interessant? Skulle vi i stedet debattere stjernerne, eller om tiden og universet er uden/med begyndelse? Du kunne jo være den første til at rejse en ny tråd, eller har du travlt med at slappe af og nyde universets liv omkring dig - det er da godt, at der er nogle, der kan

Mvh
Anne

Men hvis ikónmødet er et Kristus-møde er dét møde jo indeholdt i NT ved at være et kristusvidnesbyrd (?) NT er i hvert fald en meddelelse om denne Jesus Kristus, dog en meddelelse, der består af forskellige skrifter.

(undskyld, kunne ikke lige holde det inde)

Mvh
Anne