annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 20851604
Åndelig Føde 2683658
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2648095
Et andet syn 2174519
SÃ¥ er der linet op... 1931989
Galleri
Vinter Nytårs Løbehilsner fra Nordjylland
Hvem er online?
0 registrerede 18 gæster og 218 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 1 af 18 1 2 3 ... 17 18 >
TrÃ¥d valgmuligheder ↓
« Forrige trÃ¥d
Næste trÃ¥d »
#8695 - 11/01/2010 15:15 ATEISTER OG BIBELEN
Arne Thomsen Offline
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7551
Sted: Sydsjælland
Med den megen paulinske kristendom, der for tiden breder sig her på Trosfrihed.dk kunne det måske være velgørende - for balancens skyld - også at se "sagen" fra en anden side.

Se: http://www.biblen.info/

Det kunne måske være kræs for Treram smiler

M.v.h. Arne.
Top Svar Citer
#8696 - 11/01/2010 16:10 Re: ATEISTER OG BIBELEN [Re: Arne Thomsen]
Hanskrist Offline
veteran
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 4002
Sted: Nørresundby
Hey Arne

jeg kender godt siden,,,

men denne Side/Internetportal's præsentation af kristendommen er for ukritisk,,, den teologiske universitære (tilhørende den reformerte protestantiske vest-kirke) teologiske verden ville anse siden for at være alt for ukritisk og godtroende overfor teksterne i NT, især evangelieteksterne sluges råt, som Rubæk gør det, som Michael gør det og som den Dan Brownske nyreligiøse bevægelse også gør det.

Forholdet mellem Jesus og Paulus (eller mellem evangelierne og Pauls breve) som nok er den problemstilling der har fået den største opmærksomhed i teologien de sidste par hundrede år, har denne ateist Internetportal slet ikke taget højde for. Hvad forskningen her har sagt har denne ateist portal slet ikke sat sig ind i.

det ka godt være det kommer bag på dig, men siden er alt for ukritisk overfor NT, teksterne i det nye testamente.



mvh Hanskrist
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Top Svar Citer
#8697 - 11/01/2010 17:17 Re: ATEISTER OG BIBELEN [Re: Hanskrist]
Arne Thomsen Offline
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7551
Sted: Sydsjælland
Hej Hanskrist.

Næh - dit svar kommer såmænd ikke bag på mig.

Jeg er tilfældigt stødt på denne ateistiske bibel-hjemmeside i dag, og synes, det kunne være af værdi for alsidigheden, at de synspunkter, der her præsenteres, også kommer i fokus - ved siden af den luthersk evangeliske teologiske elites.

Du kæmper, synes jeg, med prisværdig stor energi for dine standpunkter, men i dette tilfælde forekommer det mig, at du ikke gavner din missionsvirksomhed ved blot helt uunderbygget at fælde din dom: for ukritisk.

Din troværdighed ville styrkes væsentligt, synes jeg, hvis du begrundede din påstand på saglig vis.

M.v.h. Arne.


Redigeret af Arne Thomsen (11/01/2010 17:25)
Top Svar Citer
#8710 - 12/01/2010 10:45 Re: ATEISTER OG BIBELEN [Re: Arne Thomsen]
ALH Offline
bor her
Registeret: 31/03/2008
Indlæg: 613
Hej Arne

Du skriver, at megen paulinsk kristendom er ved at blive udbredt her på Trosfrihed, så derfor bringer du dette link, for balancens skyld. Må jeg lige minde dig om, at vi er to ud af en flok på ca. 7 debattører, der skriver om kristendom i den forstand, som du hentyder til. Personligt bekender jeg mig ikke til en paulinsk kristendom, men jeg er kristen og bringer kristendommen i spil og bevægelse i dette debatforum. Iøvrigt skulle du måske uddybe, hvad du mener med "paulinsk kristendom"? Hvad er f.eks. ikke-paulinsk kristendom, hvornår blev den til, og hvem grundlagde den?

Jeg synes, det er fint, at du ønsker at lægge op til en bibelkritik og kristendomskritik med dette link, men jeg finder nok din måde at præsentere det på lidt underligt. Faktisk oplever jeg selv debatforummet som et meget venligt sted, hvor vi primært er interesseret i udveksling, udfordring og fordybelse. Vi er interesseret i hinanden som debattører på en positiv måde, hvorved meget ordkløveri og mundhuggeri undgås. Det synes jeg, vi skal værdsætte, hvori også ligger, at vi faktisk værdsætter hinanden, som dem vi nu er.

Jeg er godt klar over, at nogle ønsker at debattere ud fra en bestemt facon, dvs. en facon som i sin tid var med til at præge religionsdebatten på KD, hvor det at være opponent betød, at man skulle mane den andens indlæg til jorden. Jeg tror, at du ved, hvad jeg mener... At dette i øjeblikket ikke foregår på Trosfrihed forøger min lyst til at deltage her (selvom flere måske ville debattere her, fordi de så kunne få afløb for deres vrede). Dermed ikke sagt at der ikke er plads til, at bølgerne kan gå lidt højt, men det kan de netop uden et større intrige-hurlumhej, fordi vi er saglige og positivt indstillet (og så kender vi efterhånden hinanden nogenlunde godt). Derfor mener jeg heller ikke, at der er brug for en balance, da dette ville betyde, at der er for meget kristendom; at noget paulinsk-kristeligt er ved at brede sig og inficere Trosfrihed (sagt lidt firkantet med et smil).

Tilbage til dit link. Jeg sad og bladrede noget tid i sidens opbyggelige ord, men de var nu mest præget af GT-citater og ikke særlig opbyggelige i den forstand. Endelig kom der så noget fra NT, dvs. Luk 22,36. Det var jo et godt valg, for med det Jesu-ord var der lagt op til en krigerisk indstillet Jesus med sværd og, som billedet på siden viser, en hengiven Jesus med et kæmpe maskingevær. Det er så sandelig en Jesus i aktion, ja, en Jesus, der handler som Guds Søn. Jeg vil tro, at dit ikon i denne stund er ved at krakelere. Kristus er ikke længere Gud-med-os eller dette medfølende guddommelige ophav, men Gud imod os. Storartet, lad os kaste vores kors af os!

Nej, det er selvfølgelig blot for at give et billede af den intention sådan en hjemmeside kunne bygge på (og som treram ivrigt nok kunne finde ganske passende for hans eget syn på kristendom og andre religioner). Sagen er, at jeg gav mig selv en lille stund til at studere Luk. 22,35-38. Jeg opfatter Jesu tale i disse vers som en tale i overført betydning, der skal pege hen mod hans død og jødernes dom. Jesu blev nemlig dømt som lovovertræder (Korsfæst ham, korsfæst ham!), selvom Pilatus fandt, at manden intet ondt havde gjort. Jesu blev dog af hans landsmænd regnet blandt lovbrydere, jfr. vers 37, der jo er et citat af Esaja 53,12. Det billede er malet ganske godt på Golgata, hvor Jesus hænger blandt to røvere (lovbrydere). På den måde bliver de to sværd et billede på de to lovbrydere, som Jesus korsfæstes sammen med, og på den time, hvor mørket fik magten, jfr. Luk 22,53. Men vi ser ikke på noget tidspunkt, at Jesus griber til sværdet - selvom det nok ikke var så ualmindeligt på dette tidsspunkt. Alligevel vil ateisten på dit link mer end gerne fremstille Jesus som en, der opfordrer til sværd og terror. Er det troværdigt? Her stilles den enkelte i afgørelsens time. Sagt mao. er det op til os at skelne (mellem lys og mørke, mellem sag og modstand) og mærke efter.

Mvh
Anne


Redigeret af ALH (12/01/2010 11:16)
_________________________
"Med vor blotte holdning til hinanden er vi med til at give hinandens verden skikkelse". (Løgstrup)
Top Svar Citer
#8715 - 12/01/2010 15:48 Re: ATEISTER OG BIBELEN [Re: ALH]
Arne Thomsen Offline
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7551
Sted: Sydsjælland
Hej Anne - ALH.

Jeg fornemmer, at udtrykket, jeg brugte, paulinsk kristendom falder dig for brystet.

Det var jeg ikke klar over, og det var ikke hensigten at provokere dig, men jeg har ikke altid let ved at finde forskellen mellem Hanskrists og din kristendom - og jeg tror da nok, at Hanskrist vil stå ved, at hans kristendom er stærkt domineret af Paulus.
Og hvordan din personlige kristendom er, synes jeg egentlig ikke, jeg har hørt ret meget om.

Hvad det elitære angår, så har det især været de mange opremsninger af forfattere, som især Hanskrist ynder at komme med - dog oftest uden at komme nærmere ind på, hvilket indhold der tænkes på, der giver mig det indtryk.

Jeg husker heller ikke hvor mange gange, jeg har læst Hanskrists ord om "at iklæde sig Kristus" (eller var det Jesus?), dog uden at komme nærmere ind på, hvad der menes med dét.

Det er naturligvis enhvers gode ret at udtrykke sig i et sådant indforstået sprog - også selv om det udelukker de, der ikke kender til det, men fremme den gensidige forståelse, det tror jeg ikke, det gør.

Hvad angår det ateistiske link, synes jeg, det kan være interessant at se på - selv om jeg selvfølgelig ikke på forhånd tager parti hverken for eller imod det ene eller det andet.

I omtalen af Paulus og de fire evangelier påstår den ateistiske hjemmeside, at Paulus' skrifter var før evangelierne - nemlig ca. 50 år efter Kristus - og at de første af de senere evangelier, Markus-evangeliet - ca. 70 år efter Kristus - er stærkt påvirket af Paulus.

Nu har jeg ingen anelse, om hvorvidt disse påstande er alment accepterede og underbyggede, men hvis de er, synes jeg nok, de vender noget op og ned på den, formoder jeg, gængse opfattelse af de fire evangelier som øjenvidneberetninger og af Paulus, der aldrig mødte Jesus, men som fik en åbenbaring af Kristus "på vejen til Damaskus".

Hvis det forholder sig nogenlunde, som ateist-linket påstår, så synes jeg nok, man bør være lidt varsom med at kalde Kristus-begivenheden for en begivenhed.
Så må det da være mere rigtigt at kalde beretningerne om Kristus en vision (Hvilket, set med mine øjne, ikke forringer den religiøse kvalitet).

Og om Paulus, synes jeg, han mere og mere kommer til at ligne en profet og religionsstifter med mange træk, der ikke egentlig adskiller ham særlig meget fra f.eks. profeten og religionsstifteren Muhammed (selv om de selvfølgelig har forskelle i deres religiøse indhold) smiler

Det bliver kristendommen ikke mindre værdifuld af, set med mine øjne, men jeg foretrækker nu engang ærlighed i den slags sager.

Men som sagt, jeg ved ikke, hvad der er sandhed, og hvad der er løgn, her - hvad der er solid viden, og hvad der er smuk og værdifuld myte.

Er der slet ingen af de højt begavede og ofte citerede teologer, der beskæftiger sig hermed?

Hvis det forholder sig, som ateist-linket påstår, så tror jeg, der er ganske mange af de lidt over 80 % danske folkekirkemedlemmer, som har behov for at blive oplyst (om end måske ikke oplyst i buddhistisk forstand) smiler

M.v.h. Arne.


Redigeret af Arne Thomsen (12/01/2010 15:48)
Top Svar Citer
annonce
Side 1 af 18 1 2 3 ... 17 18 >


Seneste indlæg
Vigtige præciseringer
af somo
30/11/2024 06:08
ALKOHOL
af Anonym
28/11/2024 20:50
Forum virker igen
af Arne Thomsen
27/11/2024 10:19
Bøn som meditation
af Hanskrist
19/11/2024 11:57
Nemesis
af Hanskrist
16/11/2024 20:10
Nyheder fra DR
Hjemløse skal kunne overnatte i Københ..
03/12/2024 17:19
De Konservative i Vejen vil slanke byrå..
03/12/2024 17:18
Holstebro får fuld læreruddannelse
03/12/2024 17:12
Syv elge kørt ned på en time i Nordnor..
03/12/2024 17:06
LIVE: Landsholdets modstander er pÃ¥ stÃ..
03/12/2024 17:00
Nyheder fra kristeligt-dagblad.dk
Parlament vil ophæve sydkoreansk undtag..
03/12/2024 15:19
S stemmer imod sit tidligere forslag om ..
03/12/2024 15:15
DR: Notat rejser spørgsmål ved samtale..
03/12/2024 14:52
Byret idømmer livstid for bandedrab - m..
03/12/2024 14:18
Har Valby-moské virkelig ikke vidst, at..
03/12/2024 14:15