0
registrerede
13
gæster og
1015
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#8224 - 03/12/2009 19:51
Re: LÆNGSEL
[Re: Hanskrist]
|
|
Kære Hanskrist,
Jeg svarer ved at citere dig:
"Det du der siger findes der kun svage spor af hos Johannes, men ellers er det ikke kristendom."
- Det er ikke svage spor, og det er heller ikke kun hos Johannes. De rene af hjertet skal se Gud, findes allerede i Bjergprædikenen. Og løbende findes det i forskellige lignelser, bl.a. huset der er fejet.
"Kristendom er ikke renhed og et med Gud."
- Jesus er ét med Gud, og han ønsker, at vi skal være ét med ham, så Faderen og Sønnen og disciplene bliver ét. Som træet på grenene. Han i os og Gud i ham.
"Tanken om opstandelsen og de nye skabninger vi er i Kristus, modsiger at vi skal være et med Gud."
- Det kommer an på, hvordan du tænker Gud, og om du med nye skabninger mener i kød og blod. Nogle tror, at vi skal genopstå i kød og blod efter dommen, andre at vi bliver som englene i himlen.
"Kristendommen er faktisk den eneste verdensreligion hvor mennesket ikke skal gå op i Gud eller noget andet, hvor mennesket ikke skal opløses, men blive stærkere og bevares."
- Der er ingen grund til at blande de begreber, som du gør det, vil jeg mene. At gå op i Gud er ikke at opløses. Og at gå op i Gud er bestemt ikke at blive svagere. Tværtimod havde Jesus en stærk og smuk karakter - syndfri - og han ønsker det samme for os (hvilket i processen består i at erkende vores synd!).
"Den kristologiske antropologi siger at mennesket skal blive et Gudmenneske, et Kristusmenneske, Kristus skal vinde skikkelse i os. Så mennesket skal ikke miste sig selv via askese og renhed og ved at gå op i Gud eller blive et med Gud, for derved giver vi afkald på vores menneskelighed og den beholder vi som Kristusmennesker, eller som Gudmennesker."
- Du siger det jo selv: Kristus skal vinde SKIKKELSE i os. Vi skal netop modtage af hans nåde og frelse, ord og gerning, så vi kan ligne ham mere og mere af karakter og barmhjertighed. Der er bestemt ikke tale om askese (jovist, askese fra verdens ondskab og verdslige vilje), og der er heller ikke tale om at give afkald på vores menneskelighed. Er vores menneskelighed ikke netop at blive bedre end dyrene, der (i moralsk uvidenhed) slår hinanden ihjel?
"Det er i kristendommen mennesket der er vigtig og ikke renhed eller ånd og åndelighed eller endsige Gud, det er nemlig Gudmennesket i stedet for det drejer sig om."
- Selvfølgelig er mennesket vigtigt! Vi har jo - modsat dyrene - fået en forståelse af moral og uselviskhed, som vi kan efterleve. Vi kan netop efterleve de ord, som Jesus gav os til efterlevelse - i kærlighed til vores medmennesker.
"Mennesket skal kunne klare alt det med ånd/bevidsthed og åndelighed/intelligens og Gud uden at give køb på sig selv som menneske, uden at miste libido eller styrke og vitalitet som menneske"
- At forbedre sin karakter i kærlighed til andre er ikke at miste vitalitet som menneske. Det er at vinde vitalitet, for hvilket større sejl på menneskelighed findes end uselviskhed og kærlighed?
"Men sådan er kristendommen ikke, her er ingen underkastelse"
- Det piner mig, hvis du ser på det krav, man kan stille sig selv (og som Jesus kan ønske for os) om at forbedre sig som menneske, som værende underkastelse. Jeg synes omvendt, at det er noget meget smukt.
"I kristendommen er det ej heller mennesket der søger Gud, men Gud der er kommet til os og har fundet os i Kristus. Det skyldes ikke menneskets søgning eller selvanstrengelser, selvretfærdighed, men er en begivenhed der ved Helligåndens hjælp kan manifestere sig i vores liv, gøre sig gældende i den enkeltes liv."
- Gud er kommet til mennesket ved at sende sin Søn. Men det er vores job at tage imod Sønnen, som kommer med et budskab og fortæller os, hvordan vi kan følge ham. Det er dernæst vores job at følge ham. Og dette kræver vores indsats - til en som ville begrave sin far, sagde Jesus, at han skulle lade være og følge ham. Til skarerne sagde han, at de skulle handle på hans ord. Og i lignelsen om sædemanden sagde han, at vi måtte være udholdende for at bære frugt.
- Men dette er til gengæld et mildt åg - når man opdager dets fryd. Heller ikke har det noget med selvretfærdighed at have gøre, for vi skal samtidig have blik for vores synder, samtidig med at vi bestræber os på at glæde vores medmennesker.
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#8230 - 03/12/2009 23:06
Re: LÆNGSEL
[Re: Anonym]
|
veteran
|
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 3992
Sted: Nørresundby
|
|
Synes det er lidt svært at ha med at gøre at du optræder anonym,,,, fordi man derved uvilkårligt kommer til at forveksle dig med andre anonyme bidragsydere på debatten og det er jo ikke sikkert det er dig hver gang.
Selv om du får et profilnavn kan du stadig forblive anonym.
Du fremstiller kristendommen som en idealitet, og dermed et overjegsfænomen (du involverer idealoverjeget) og det er netop det kristendommen ikke er. Kristendommen er Paulus der vendte Platon og hans idealitet på hovedet. Kristendommen er altså ikke en idealitet, men en af Gud i Kristus skabt ny virkelighed.
Der er kun Gud der kan give dig Kristuskonformitet, du kan ikke opnå Kristuskonformitet via en imitation eller en efterligning af Jesus Kristus.
At Kristus vinder skikkelse i dig, dig i Kristus, betyder ikke at du kommer til at ligne Jesus og det liv han førte, men at det sandt menneskelige i dig bliver sat i værk, du får dog en grundindstilling vi kan finde hos Jesus også, se her (1)*. Jesus og dig står i forskellige situationer og forskellige tider, hvorfor en efterligning af Jesus ville betyder kristendommens død. Kristendommen centrerer ikke om Jesus eller om Gud. No centrering for kristendom er ny skabelse ny væren, hvor vi er til i kraft af Gud (ikke i en centrering eller tilbedelse Gud), vi har ånden og friheden fra Gud i Kristus.
At være iklædt Kristus, eller Kristus der har vundet skikkelse i dig, betyder Guds fødsel i dig, inkarnationen der omfatter dig nøjagtig som den omfattede Jesus, derfor bliver du ikke Jesus -lignende (men dermed mener jeg selvfølgelig heller ikke at du nødvendigvis bliver Jesus meget ulig, men du må ikke spekulere i en efterligning eller dette at have Jesus som en idealitet ellen et ideal).
Hvis du har Jesus som ideal i dit liv, mister du din frihed (dvs ånden) og du mister din kreativitet og spontanitet (og sker dette vil du slet ikke kunne forstå kristendommen fra Kant og op til nutiden), hvorved du kommer til at begå et hav af syndige handlinger. Kun det menneske der ikke har mistet sin frihed, altså sin ånd, og sin spontanitet, kan reagere adækvat på hvad situationerne her i livet kræver af ham. Det menneske der hele tiden skal en overveje en handling fordi vedkommende har Jesus som ideal, synder utallige gange og ender som neurotiker og ond kristen indremissionsk menneske (hvilket vores nærmeste fortid er fyldt med eksmepler på), der ikke aner hvad åndens nye liv er, hvad det vil sige at kunne vandre i ånden og dermed være i stand til at opfylde livets ånds love.
Kristendommen er ikke nogen spændetrøje, men kreativitet og frihed, altså ånd og intelligens i kraft af Gud som nåde og gave. Eneste måde et menneske ikke bliver ondskabsfuld på eller indadkroget og selvkredsende. Selvretfærdige mennesker har Jung påvist får et stort problem med skyggen og det onde fraspaltede i deres liv.
mange kærlige hilsner Hanskrist.
(1)*:
"Bær hinandens byrder, således opfylder I Kristi lov." Galaterbrevet 6,2.
Gør intet af selviskhed og heller ikke af indbildskhed, men sæt i ydmyghed de andre højere end jer selv. Tænk ikke hver især på jeres eget, men tænk alle også på de andres vel. I skal have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus, han, som havde Guds skikkelse, regnede det ikke for et rov at være lige med Gud, men gav afkald på det, tog en tjeners skikkelse på og blev mennesker lig; Fil 2, 3 – 7.
Vær ingen noget andet skyldig end at elske hinanden; for den, der elsker andre, har opfyldt loven. Rom 13, 8. Budene: »Du må ikke bryde et ægteskab; du må ikke begå drab; du må ikke stjæle; du må ikke begære,« og et hvilket som helst andet bud, sammenfattes jo i dette bud: »Du skal elske din næste som dig selv.« Kærligheden gør ikke næsten noget ondt. Kærligheden er altså lovens fylde. Rom 13, 8 - 10.
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|