Hvor er det bare skønt at finde dine opløftende indlæg, Jan! Morsomt og så kærligt.

Gad vide, hvor mange vi efterhånden bliver til festen? Jeg låner gerne det Teologiske Fakultet ud, det, vil de sikkert finde meget passende, så kan vi måske hælde sodavand i bøgerne og fremtrylle lidt Jesu spiritualitet bogstavsdans

Halleluja...

Jeg synes også lige vi skal sende en tak til Hanskrist, for det var jo ham som kom med opfordringen.

Jeg synes virkelig det lød enormt morsomt det han skrev, og så er det jo bare at springe med på hesten når den løber. Det er altid spændende at se hvor man ender.

Og kære Anne, indtil nu lyder det som om vi ender på det Teologiske Fakultet hvor vi drikker os fulde i vise ord fra diverse mestre og hælder sodavand i bøgerne og danser lidt spirituel bogstavsdans.

Jeg tror vi bliver rigtig mange, for hvem ville ikke være med til sådan èn fest.....

Halleluja.

Okay Jan og Anne,,,, måske I har fat i noget væsentligt, at vi skal kunne glæde os sammen og ha det sjovt,,,, og hvis I ka blive fulde af Jesu ord sodavand, så under jeg jer det gerne,,, bare jeg må blive fri for det sprøjt og i stedet få noget Paulus stærk øl der rykker, så jeg ka komme op på en promille der virkelig gør at jeg i Kristus får hele guddomsfylden i kød og blod. Og så kan jeg jo vandre og løbe og danse i ånden/spiritus sanctus med jer alle. Ikke mindst Anne min egen lille teologiske løbefreak, trænger til at blive sat på plads af den gamle her, hvilket jeg tror en løbetur ville kunne gøre meget ved.

HansKrist sig noget pænt og sødt om Arne Thomsen og anonym og Thomas, for det er jo kun jul en gang om året. Men Arne er dog svær, man må ikke omklamre ham og man må ej heller tale ham imod, han er lidt koket og lunefuld den mand.

Jeg tror jeg vil pjatte og feste lidt med jer allesammen, også dig Jan, så du må vente tålmodigt, vente til senere, før jeg får mig taget sammen til at give dig er seriøst svar, som du nok efterhånden fortjener at få fra min hårde hånd og skarpe ånd (Anne der ikke læser mine indlæg mener ikke jeg er så enestående mere som jeg indimellem fremstiller mig selv, promoverer mig selv. Men havde damen/quinden læst mine indlæg med omhu ville hun vide hvor langt jeg er kommet).

nu er det jul igen, nu er det jul igen og nisse danse orkesteret EKIM spiller og synger slageren "ALT ER KÆRLIGHED, NU KYSSER JEG DIG OM LIDT". Jeg fornemmer at der er nogle af jer der er ved at være i lidt vel rigelig lystig julestemning.

Okay så da, det er jo da kuns juul jæn gång om æ år. Så jeg må hellere gå med Gjertrud i seng i aften.

glædelig jul og godt nytår

Hanskrist.

Ja Hanskrist, mon ikke det er mere væsentligt at ha det sjovt og glædes end, at skændes og være sur og ha det træls.

Men det er selvfølgelig også okay at være sur eller hvad man nu oplever man er, men det giver vel blot èn mulighed for at kigge lidt nærmere på hvad det egentligt er man ønsker.

Jeg kan varmt anbefale dig slageren "ALT ER KÆRLIGHED, NU KYSSER JEG DIG OM LIDT". Men dit ego vil sikkert gøre det til noget sentimentalt sludder, og så bliver det fyldt med svaghed frem for styrke.

Også glædelig jul og godt nytår til dig, kære Hanskrist.

Hej Arne



Det tror jeg, eller i hvert fald har du fået dit at se til med disse to kristne debattører, der ikke lader Kristusbegivenheden falde til jorden :-)

Det er lidt sjovt, at du reagerer ud fra dit begreb om gudsbespottelse taget i betragtning af, at du faktisk har svært ved at bruge ordet, Gud. Her bliver Gud eller det hellige vel for dig noget, vi skal være meget forsigtige med, noget, vi ikke kan nærme os, og noget vi ikke kan eller bør sætte ord og teologi på. Alligevel gør dette hellige dig lykkelig, fordi du har fundet det udtrykt i en form, der ikke volder dig vanskeligheder. Men her er der ingen Gud iblandt os, ingen Johannes prolog, ingen Gud blandt de nødstedte, ingen Guds fødsel i mennesket, intet opstandelsesliv i Kristus. Det er bare lige for at sætte lidt op, for at se differensen og samtidig belyse, hvorfor jeg finder din position lidt vanskelig, da jeg mener, der er mere at komme efter..



He he, den var go'. Men nu vil jeg ikke just sammenligne Gud med en kage blandt hattelskende the-damer. Hvis du læser mit indlæg igen vil du se, at jeg blot peger på, at Gud selv ville ned på dét niveau (hvorfor jeg i min formidling trækker Gud i Kristus Jesus ned og ned), altså ned på jorden, hvor vi lever vores menneskelige liv, ikke uden for denne verdens grænser, men i lige så høj grad i skidtet, på bunden, væk fra de perfektes samfund (farisærismen) med en medfølende Gud på korset. Jeg mener slet ikke, at det giver mening at plædere for en sådan stor afstand mellem Gud og mennesket, som jeg nok kommer til at opfatte, at du gerne vil. Kristus er jo netop "broen" eller begivenheden i historien og i vores liv igen og igen (fra menneske til menneske, fra generation til generation). Jeg er ret sikker på, at Hanskrist og jeg har samme ærinde her, selvom vi ikke siger tingene på samme måde.

Derfor skal Gud ned på det niveau, fordi vi er skabt til at være her på godt og ondt akkurat som Jesus Kristus.. Nu har vi fået Ånden, så lad os da vandre i Ånden, ikke ude i det kosmiske men lige her, hvor vi rent faktisk befinder os

Synes du stadig, at dette er et vulgariseret plan?



Det er egentlig dig, der kommer til at indskrænke det guddommelige i og med, at du på en måde siger, at det guddommelige ikke hører til denne verden gennem din kritik af Bonhoeffer-citatet (Gud-med-os-midt-i-denne-verden) - er Gud da ikke med os, eller hva'?

Hvad den dygtige ikonmaler er inspireret af, ved jeg jo ikke, men hvis han maler Kristus, formoder jeg, at Kristus er det liv, hvori Gud er Gud-med-os, altså en nærværende Gud, der kalder os ud af mørket.



I lige måde, Arne - selvom jeg mest opfatter det som et spørgsmål om rummelighed og proces ift det at finde en balance i måden tingene bliver sagt på (men også at se, at uenighed og konstateringer ikke nødvendigvis er et ram på manden/kvinden i den anden ende).

Mvh
Anne