|
0
registrerede
20
gæster og
77
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#8286 - 05/12/2009 16:46
Re: LÆNGSEL
[Re: Hanskrist]
|
|
|
Kære Hanskrist,
Det er så dit valg. Det undrer mig bare, at du ville føre dialogen, lige indtil et vist punkt hvor du så pludselig anklagede mig for at udtrykke mig med forskelligtrettede meninger - om end det ifølge indholdet, sproget og de svar du fik burde stå rimeligt klart, at det var med mig, du havde dialogen. Hvad du især så ud til at vredes over, var, at jeg holdt fast i, at vi må gøre en indsats for at følge Jesus. "Følg mig!", siger han, som blev sendt af Gud til menneskene. Han bad skarerne om at handle på sine ord og disciplene om at følge ham - også gennem prøvelser.
Det kan godt være, at du kender en anonym, som du beskriver. Men jeg kender også en Hanskrist, der begynder at anklage personligt, når han bliver sur (når hans teoretiske perspektiv ikke accepteres). Og dette er i hvert fald et ringe grundlag for en respektfuld dialog.
Så længe denne manglende respekt findes, f.eks. i form af at nogle af os anonyme på denne side skal anklages for at være et eller andet horror-sagn til en "Thomas", som åbenbart plager flere af debattørernes sind i en grad, så de ser ham allevegne og ikke blot kan være afbalanceret og "droppe det", så har jeg valgt at være anonym.
|
|
Top
|
 Svar
 Citer
|
|
|
#8292 - 05/12/2009 17:45
Re: LÆNGSEL
[Re: ALH]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7542
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Anne - ALH.
Du skriver:
"Jeg har fuld forståelse for, at begreber kan virke som en hæmsko for ens tro, søgen eller længsel, men jeg synes altså, at du har udtrykt på dig på en måde, hvor det er som om, at kristendommen eller nogle kristne folk har gjort dig fortræd. Når du kalder det at kalde Gud for Gud eller Gud for Fader for egoistisk og primitivt, så bliver det for mig at se emotionelt."
og dermed står det klart for mig, at det ikke er lykkedes mig at udtrykke mig, så du kan forstå, hvad jeg mener.
"Emotionelt", nej, nej, nej - medmindre man kan tale om, at religiøsitet er emotionelt - og det kan man vel godt, men det er jo tydeligvis ikke dét, du sigter til.
Hvis jeg skal tydeliggøre, hvad jeg mener, er det nok nærmest betegnelsen, arrogant - i modsætning til, ydmyg - der først falder mig ind - især når jeg tænker på, hvad Hanskrist fremfører, men også hvad du skriver.
Det er i hvert fald sådan, jeg oplever det 
Du fokuserer nu på udtrykket om Gud: Faderen, der som du skriver "løber som en rød tråd gennem hele Bibelen", og hvilket du jo - bogstavelig talt - har ret i.
Nu er Det Nye Testamente som det foreligger for os i dag, jo ikke just det samme, som de oprindelige skrifter, der kom til verden nogle årtier efter at Jesus fra Nazaret var død, hvis han overhovedet historisk har eksisteret som et menneske, der ligner, hvad evangelisterne og Thomas skriver, hvilket i øvrigt ikke er væsentligt for mig (også her er det, synes jeg, bolden og ikke manden - budskabet og ikke personen - der er det væsentlige).
Se f.eks.: http://bibeltro.dk/index.php?ID=13&lang=da
Men jeg tænker også på, at ligesom vi bruger udtrykket, "Ordet" f.eks. i Johannes-evangeliets første linjer, som en oversættelse af det græske ord "Logos", der jo betyder meget mere, så spekulerer jeg på, hvad det oprindelige ord var for "Faderen" (om det så var på græsk, aramæisk, eller hvad det nu var).
(Det må du, som teologistuderende, vel kunne finde svaret på?)
Men det, der gør mig lidt ked af det, når jeg læser Hanskrist og dig, er nok noget, som den ortodoks kristne englænder, Kallistos Ware, udtrykker meget bedre, end jeg kan - og som jeg for det meste er enig med ham i.
Han skriver bl.a.:
"Når vi indser, at Gud er uendeligt meget større end alt, hvad vi kan sige eller tænke om Ham, bliver vi nødt til at tale om Ham ved hjælp af billeder og forestillinger og ikke ved umiddelbare konstateringer. Teologi er i høj grad symbolsk. Men symboler alene er utilstrækkelige til at kunne meddele Guds trandenscens og "anden-hed".
Og han fortsætter:
"Alt, hvad vi kan sige om Gud, lige meget hvor sandt det måtte være, er helt utilstrækkeligt i forhold til den levende sandhed. Hvis vi siger, at Han er god eller retfærdig, må vi straks føje til, at Hans godhed og retfærdighed ikke lader sig måle med vor menneskelige alen. Hvis vi siger, at Han er til, at Han eksisterer, må vi i samme øjeblik moderere det ved at lægge til, at Han ikke er ét eksisterende objekt blandt mange; at i Hans tilfælde har ordet "eksistere" en ganske enestående betydning."
Bortset fra, at forfatteren bruger ordet, Han - som jeg godt kan se er vanskeligt at undgå - så svarer disse ord meget godt til mine religiøse oplevelser (som jo næres af en Kristus Ikón) - og det helt befriet for intellekt - og tekster fra en Bibel, jeg ikke har den store tillid til - i hvert fald ikke i detaljerne.
Håber, dette bidrager til, at du opfatter, hvad jeg forsøger at sige.
At du forsøger at "slå mig oven i hovedet"  med den moderne udgave af "fadervor", gør ikke rigtig indtryk på mig, det ligner for mig lidt for meget "far, mor og børn".
Så ka' jeg bedre li' den ultrakorte version af den ortodoks kristne bøn: "Kyrie eleison" (ved du, hvordan det udtales? - det gør vores lokale præst ikke): "Herre forbarm dig".
Jeg har undret mig over, at skulle så langt væk fra Danmark for at finde en kristendom, der taler til mit hjerte, men jeg er lykkelig over at det er sket.
Det har ændret mit liv, det har gjort mig lykkelig, det har ført til, at jeg ved hvad jeg vil i den tid, jeg har tilbage.
Men mine oplevelser i den græske ortodokse kristendoms kullisser har også lært mig ikke at "gå med skyklapper", ikke at lade mig indespærre i én bestemt religion, men i stedet at være åben for alle "guddommelige inspirationer" - uanset om de kommer fra andre religioner, fra agnostikere, fra ateister - eller hvor de måtte være.
Den danske folkekirke ser jeg som syg og lammet - især p.g.a. statens kvælende omfavnelse, men også fordi jeg synes, at det luthersk evangeliske præsteskab (der jo ikke synes at interessere sig for menigmands religiøsitet) ser ud til at vende ryggen til den øvrige religiøse og filosofiske verden.
Hvis dette præsteskab følte sig på god fast grund i deres egen tro burde de vel have overskud til åbenhed.
Dit Paulus-citat, der gør Jesus til den i Den Hellige Treenighed, det hele handler om, og som nærmest ignorerer resten (Faderen og Ånden, som vi næsten aldrig hører noget om), det rør ikke rigtig ved noget i mit hjerte - beklager.
Det samme gælder dit Tillich-citat, der er for intellektuelt og sofistikeret for mig samt den anden du omtaler.
Til slut i dette indlæg, som jeg ikke har kunnet få kortere:
Jeg accepterer ikke, at du "befamler mig mentalt", hverken i form af psykologiske vurderinger af min person (der jo er helt uinteressant i denne sammenhæng), og jeg har ikke behov for gode råd.
Jeg føler mig meget afklaret på det religiøse område og er i tilgift glad og målbevidst m.h.t. resten af mit liv.
Så min opfordring er: Lad det være bolden - sagen - i stedet for manden (m/k) - vi beskæftiger os med 
M.v.h. Arne
Redigeret af Arne Thomsen (05/12/2009 17:55)
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|
