Og islam kritiserer også de kristne for at dyrke 3 guder, faderen, sønnen og helligånden, selvom guden udtrykkeligt har bedt om at være enerådende på markedet.

Derfor mener muslimene at de kristne er vantro, det kan man vel ikke kritisere dem for vel??

Jeg længes også, efter et land hvor der kun findes ateister, hvor kirker, moskeer, minareter, templer o.s.v. er bandlyste ja selv religionerne er bandlyste.

Dette ønske vil være endnu større efter at Lissabon aftalen trådte i kraft igår, hvor alle kirkerne kan komme i dialog med EU institutionerne, de har allerede lagt et program, som de mener landene skal optræde efter, så nu skal vi atter under kirkens magt om vi vil eller ej.

Jeg synes ellers de burde feje for egen gadedør først og det kan ikke ske hurtigt nok, inden de mener sig kvalificeret til at feje for vores.

Jeg prøvede at få en dialog igang om minareterne, som jo pågår ivrigt på Religion.dk, men det interesserer nok ikke nogen her.
Skal danskerne virkelig finde sig i at blive generet flere gange om dagen af skrålende muslimer fra de skyhøje tårne, som vil skyde op som vartegn på, at her findes islam også.

Nu har vi lige fået dæmpet klokkeringningen grundet de mange kirker der har lukket døren i.

Danmark mit fædreland, utøj er atter føjet ind over landet. Uniformen er let genkendelig, tonen ligeså.
Nu taler vi ikke om kun fem forbandede år, men om en uendelighed, nu står Danmark ikke til at redde.

Kære alle,

Jeg går heller ikke op i de teologiske begreber. Hjerne har sin plads, og hjertet har sin plads. Og Gudserkendelsen kan selv små børn, der endnu ikke har udviklet hjernen, opnå. Bliv som et barn kan alle med et hjerte til at forstå.

Hvis man sammenligner Muhammeds ord med Jesus' ord, finder jeg ikke, at de kommer fra samme kilde. Jesus tillader f.eks. ikke vold på nogen tænkelig måde. Det gør Muhammed. Heller ikke finder jeg den gyldne regel i koranen. I koranen finder jeg desuden sådan noget som piskning og straf og IKKE som i kristendommen: at vende den anden kind til.

Jeg mener, at Jesu ord er aldeles unikke og uden sammenligning med noget som helst andet, jeg har læst.

Treram, det handler ikke om religion, men om den individuelles livsforståelse. Du må flytte din opmærksomhed til nuancerne. Din evindelige "tordnen og buldren" efterlader kun et indtryk af en, som er totalt domineret af hadfulde følelser til et fænomen, han ikke har sat sig ordentligt ind i.

Jeg får lige brug for at komme med en hurtig kommentar her på vej ud af døren hen til et sted uden internet.

Det er klart, at ord og begreber kan virke snævre, men vores sondren må efter min bedste mening hellere være optager af, hvordan mennesker bruger begreber og sproget deslige.

Hermed forsøger jeg at skærpe blikket, dit blik Arne, for Guds måde at gøre det usynlige synligt, nemlig Kristus, som jo er overleveret os i ord og handling jf. NT og billeder som ikoner - alt sammen vidnesbyrder om Kristus.
Et af de vigtigste begreber her om Gud, der bør fastholdes, er altså triniteten, og det uanset uenigheder i selve formuleringen. Det ændrer ikke ved, at Gud er treenig, dvs. Fader, Søn og Helligånd, og nøjagtig dér, adskiller kristendommen sig fra islam. Islam bliver nødt til at anerkende Torahen og evangelierne, for ellers var der ikke nogen islam. Islam udpsringer jo af både jødedom og kristendom, den var, så vidt jeg husker et forsøg på at manifestere en mellemvej. Men i islam tolkes Jesus ikke som Kristus, og du finder ej heller nogen Helligånd, som ellers er det, der gør kristendommen til noget unikt uden at være afhængig af religiøse institioners magt og autoritet. Helligånden er det, der gør kristendom til liv, ikke en statisk religion, men en foranderlig vertikal bevægelse i menneskers liv akkurat som du er blevet ramt af dit kærlige ikon.

I Islam er Jesus en død profet. I kristendommen er Jesus Kristus liv.

Vi skal ikke lade os skræmme af de begreber, vi ikke lige begriber. Det kan jo være, at HAM Gud gør det.. (blot for sjov at jeg skrev, HAM..)

Når ikke mere nu, jeg mangler at svare på dit indlæg til mig, Arne Det er altid godt at vide, hvad man ikke har nået og samtidig se frem til det, man gerne vil nå som f.eks. en tur på løbebåndet, selvom jeg faktisk har nået det i dag, men gerne vil nå igen.

Mvh
Anne