|
1
registreret
(1 usynlig),
814
gæster og
86
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#8383 - 08/12/2009 18:25
Re: LÆNGSEL
[Re: ALH]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7550
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Anne - ALH.
Det var dog gevaldigt, hvad du tillægger mig af påstande og holdninger, som jeg ikke kan genkende.
Og det er forunderligt, at du åbenbart - lige som Hanskrist - ikke synes at have den fjerneste respekt eller indfølingsevne overfor en kristendom (den ortodokse), som dog har eksisteret ubrudt i et par tusind år, og som har udviklet bl.a. hesykasme og teosis ca. samtidig med humanismens gennembrud i Vesten - mens den romersk katolske kristendom kun har et enkelt årtusind på bagen og den luthersk evangeliske og de andre protestantiske kirker et halvt - rundt regnet.
Hesykasmen - Gregor af Palamas - der jo virkelig dyrkede tilnærmelsen til den ortodoks kristne Gud - uanset hvor fjernt denne Gud måtte forekomme (nok især for folk som os) førte bl.a. til nogle ord fra lægmanden Nikolaos Kabasilas, som fik stor indflydelse: Munkene og nonnerne søger at leve englenes liv, mens vi almindelige mennesker søger at leve det fuldkomne menneskes liv.
Der er bestemt ingen tendens, så vidt jeg har erfaret, til at trænge de Kristus-begiveheder, som foregik her på jorden (i hvert fald ifølge myten) i baggrunden - tværtimod.
Men det betyder ikke, at de trænger mysteriet, Den Hellige Treenighed i baggrunden, og derved bliver den ortodokse treenige Gud både transcendent og yderst nærværende på én gang.
I den ortodokse "liturgia", som vi kalder "gudstjeneste" er idéen netop at opnå/opleve både Faderens, Sønnens og Helligåndens nærvær - og ikke så meget at "høre præsten snakke om Gud".
Selv om jeg ikke er ortodoks kristen - eller i hvert fald ikke dét alene - husker jeg da stadig engang i en ret uanselig kirke i Athen ved vintertide, som jeg tilfældigt dumpede ind i, hvor det ikke var til at tage fejl af.
(En lignende men alligevel meget anderledes oplevelse af Guds nærvær, havde jeg i den blå moske i det tidligere Konstantinopolis - Istanbul - lige ved siden af Mitropolis Hagia Sofia, hvor iflg. beretningen det unge Ruslands udsendinge oplevede, at de "ikke vidste om de var på jorden eller i himlen" - og så blev Rusland ortodoks kristen - iflg. beretningen  )
Og når du nu igen skriver:
"Derfor skal Gud ned på det niveau, fordi vi er skabt til at være her på godt og ondt akkurat som Jesus Kristus.. Nu har vi fået Ånden, så lad os da vandre i Ånden, ikke ude i det kosmiske men lige her, hvor vi rent faktisk befinder os "
så får jeg dét indtryk, at du åbenbart ikke samtidig kan rumme både det transcendente og det helt nærværende.
Det tror jeg forfatteren til Thomasevangeliet kunne, når han i logion 113 skriver:
"Hans disciple sagde til ham; "Hvornår vil riget komme?"
"Det vil ikke komme efter forventning. De skal ikke sige: "Se her!" eller "Se der!".
Men Faderens rige er spredt over jorden, og mennesker ser det ikke."
Jeg behøver vist ikke at nævne, at forfatteren af Lukas evangeliet i kapitel 17 næsten ordret siger det samme.
Du åler mig for at bruge ordet, Gud, selv om jeg ikke bryder mig om det.
Det kan du også udmærket gøre, for jeg ka' ikke li' den tendens, der ikke mere er til at ignorere, synes jeg, til at gøre Gud (Faderen) til et væsen - og det er efter min mening simpelthen for plat.
Og når du skriver:
"Jeg mener slet ikke, at det giver mening at plædere for en sådan stor afstand mellem Gud og mennesket, som jeg nok kommer til at opfatte, at du gerne vil. Kristus er jo netop "broen" eller begivenheden i historien og i vores liv igen og igen (fra menneske til menneske, fra generation til generation). Jeg er ret sikker på, at Hanskrist og jeg har samme ærinde her, selvom vi ikke siger tingene på samme måde."
så viser du jo netop, som jeg startede med at skrive, at du tillægger mig noget, der ikke er mig.
Jeg kan ikke se anden forklaring end den, at hverken du eller Hanskrist endnu (?) er i stand til at rumme dén uendelige afstand, der samtidig er det dybeste nærvær.
Det må vel være derfor I konstant misforstår mig.
Og når du skriver:
"- i hvert fald har du fået dit at se til med disse to kristne debattører -"
ja, så smiler jeg lidt.
Jeg ved jo, hvad jeg oplever, og jeg har ikke i sinde at drive missionsvirksomhed, men jeg fortæller bare, hvordan det ser ud for mig - og hvad I to gevaldige kristne debattører mener, det er jo jeres sag.
Og at det, I fremfører, ikke gør indtryk på mig, at det ikke ligner, hvad jeg oplever, det er jo så min sag.
Det her er jo ikke en duel, hvor den ene part skal vinde over den anden.
Det, jeg søger, er ikke dueller - heller ikke personfnidder - men derimod inspiration
M.v.h. Arne.
Redigeret af Arne Thomsen (08/12/2009 18:27)
|
|
Top
|
 Svar
 Citer
|
|
|
|
#8387 - 08/12/2009 20:15
Re: LÆNGSEL
[Re: Michael]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7550
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Michael.
Tak for din replik.
Jeg kan ikke argumentere for, at uendelig afstand og dybt nærvær kan være ét og det samme - eller to sider af det samme - og jeg kan jo se, hvor mange protester, det afføder.
Men det er nu engang dét, jeg oplever - og jeg tror ikke just jeg er så alene om det endda.
Endnu mere besynderligt er det, synes jeg, at dén oplevelse føder en altomfattende kærlighed.
Jeg undrer mig, jeg glæder mig - og jeg har for længst opgivet at forstå
Det ka' jeg jo ikke lave om på - og hvorfor skulle jeg også dét 
For andre, som dig, er livet noget andet - selvfølgelig
Og det vil jeg da ikke anfægte
M.v.h. Arne.
Redigeret af Arne Thomsen (08/12/2009 20:15)
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|
