Et af aspekterne af overgivelse er for mig at se at "turde" og at "give slip" på kampe og begær, der ikke fører noget godt med sig hverken for sig selv eller andre.

Jeg synes, at overgivelse er meget væsentligt og en måde at slippe egoet på, og selvfølgelig skal det ikke forveksles med diverse selvpinsler i Guds navn (f.eks. pisk); det har intet med overgivelse at gøre. Og det har absolut heller intet at gøre med ikke at være skarp eller holde kroppen sund. Tværtimod tror jeg på, at det fører til mental skarphed og sundhed at opbygge karakteren mod en større godhed og uselviskhed.

Uanset hvordan vi formulerer os om Gud eller vores gudstro, så tror jeg, at der altid ligger en proces i det at ville vandre i Ånden, en proces der bla. handler om overgivelse. Men måske skal man mærke den på egen krop i et positivt lys. Du, Michael, tolker nok på en helt anden måde end jeg. For mig er den en del af vejen, sandheden og livet, og handler ikke om en der kræver og forventer en hel masse, en falsk autoritet osv..

Ellers er jeg enig med dig

Har du set den serie, som hedder ''Rødder'', om de sorte som blev bragt til USA som slaver. I første afsnit løfter han sin lille søn op mod den mørke nattehimmel.

''Se min søn'', siger han ''det eneste i universet der er større end dig''.

At overgive sig til Gud er ikke det samme som at overgive sig til mennesker, miste sit salt og blive trådt under fode.

At overgive sig til Gud er ikke en sentimental følelse, det gør man helt bevidst og efterfølgende må man følge Guds lov, selvom man ikke forstår den.

Eller, man kan bare nøjes med at leve sit liv med alle dets vanskeligheder.

Hvad mener du forøvrigt med ''ellers''.

Kære Anne,

Der er ingen, der har sagt, at det skal være let at følge i Jesu fodspor. Dog har han lovet frihed og styrke til enhver, der følger ham og tror ham.

Kære Michael,

Nej, selvfølgelig skal vi ikke miste vores salt. Lad netop Gud salte os. Hvis vi kan sætte os selv af vejen, så vi ikke spolerer det, som Gud vil med os, så kan vi bevare saltet.

Vi må give afkald på alt vores eget.

”Sådan kan ingen af jer være min discipel uden at give afkald på alt sit eget. Salt er en god ting; men hvis selv saltet mister sin kraft, hvordan skal det da blive salt igen? Det duer hverken til jord eller gødning; man smider det væk. Den, der har ører at høre med, skal høre!” (Lukas 14, 33-35)