Det er rart at beskæftige sig med "ganske almindelige ting og sager". Man kan godt blive fanget af en masse, som måske i bund og grund ikke er så vigtigt....bare en erfaring fra mit eget liv (men derfor kan man godt have en passion for f.eks. teologisk stof og det kan vække noget i os, troen måske, længslen efter Gud, bevidstheden om livets sårbarhed og dybde).

Vi har haft mange gode debatter gennem tiden. Veje mødes, veje skilles og alle lever vi videre som de mennesker vi er bag vores navne som f.eks. treram, Borad, ALH, jmp og hvad vi nu agerer som her i det virtuelle univers.

Godnat.

Javel.

jeg har en meditationsguide i fire trin, som man med fordel kan praktisere og nå et højere og højere resultat. Det er noget, der virkelig basker.

Meditationsguide, trin 1:

1. Vær stille og lyt.

meditationsguide, trin 2:

2. Vær stille, lyt og fortsæt så til næste trin:

3. Vær stille, lyt og fortsæt så til næste trin:

4. Vær stille og lyt.

Så vil du se noget ufatteligt ske lige foran dine øjne.

Hvis trin 3 mislykkes så gå tilbage til trin 2 og fortsæt derfra.

Fortvivl ikke, det skal nok lykkes. Og hvis det alligevel ikke lykkes så begynd helt forfra med trin 1.

Men selvfølgelig. Man kan da også bare lade være med at meditere.

Q: Så vil du se noget ufatteligt ske lige foran dine øjne.

A: Den rene væren, den rene bevidsthed, lykke. Sat chit ananda. Der er intet "ufatteligt" ved at være. Du er. Jeg er. Vi er. "Jeg er, at jeg er" er det stærkeste udtryk for Gud, der er alt i alt. Den ene, den uendelige. Og du er det. Uden opdeling, uden ende. Fjern illusionen. Kom hjem hvor du altid har været.

Böhme siger at Kristus er vores jeg-hed.

Rudolf Steiner siger at Kristus er jeg-legemet.

så om noget jeg kan følge dig, men går vi længere ind i din tradition, så foretrækker jeg den vesterlandske eksistentialistiske forståelse de her mystiske forhold, og siger altså ud med ham Brahman og ind med vores eksistentialitet, Atman der river sig fri og løs af Brahman,, og vores essens dermed kan siges at være vores eksistens. Vi er fremme ved Sartre, han er min mand