Sikke en gang bøvl.

Gudskelov, du selv ved hvad du skriver om.

Jeg citerede:

Böhme siger at Kristus er vores jeg-hed.

Rudolf Steiner siger at Kristus er jeg-legemet.

I dag ville jeg nok komme med en tilføjelse og sige at i og med Kristus (begivenheden Kristus ind i verden (sprogbegivenheden Kristus = verden 3 diskurs begivenhed)) genoprettes vores sande nye sproglige kommunikerende dialogiske jeg-du legeme

Det nye er at alt hvad vi taler om det nu bliver kritisk gennemtænkt og bedømt ved hjælp af vores planlæggende forhjerne, "hvad kan vi bruge det vi taler om til".

Engang kunne mennesket ikke kritisk bedømme det de talte om, vi var som skizofrene der fulgte/følger stemmerne ukritisk som befalinger.

Den tid er over.

Den tid er over med Paulus Tænkningens Skytshelgen og moderne mystiker som han er der inddrager tænkningen og forstanden og altså påstår det ikke befinder sig udenfor hvad vi har erfaringer med og kan tale med hinanden om.

Altså Ekstatisk Fornuft ødelægger ikke Fornuften, men alene Ekstatisk Fornuft formår at gennemføre hvad Fornuften er begyndt på, har indset som et gode.

-0-0-0-

Jeg-du legemet nærmere forklaret:


THE HUMAN FACE

Det menneskelige ansigt fra Gud = KRISTUS

"brain-face-heart" SYSTEMET, det sociale person anerkendende engagement system = KRISTUS.

-0-0-0-

Ufatteligt så dårlig folk forstår kristendommen. Kristendommen = at være i Kristus = at være i samme kommunikation og dialog virkelighed (bøn og Guds Ord virkelighed) som Jesus befandt sig i konstant.

Det var/er denne suveræne "Fader-Søn", "Gud-menneske", "jeg-du" kommunikation og dialog virkelighed og spiritualitet Jesus bærer ind i verden

Her har vi tankerne direkte fra Gud gennem kommunikation og gennem dialog.

Martin Buber og andre indenfor personalismen har afdækket, belyst, dette aspekt ved virkeligheden, vores spirituelle jeg-du aspekt ved jødedommen og kristendommen mellem Gud og mennesket, mellem mennesket og Gud og mellem mennesker indbyrdes

Når vi tillader os selv seriøst at ville være beskæftiget med kristendommen, så er det en konkret virkelighed vi undersøger og gerne vil forstå og tilegne os, fordi dette er muligt (det har ikke en dyt at gøre med at tro noget bestemt)

Denne virkelighed, er kendetegnet ved kommunikation og dialog mellem mennesket og Gud, vores jeg-du spiritualitet

Ingen har som Paulus redegjort for at hermed slutter skrifttroen, bogstavstro, som blot døder os og ægger til synd

Denne levende jeg-du kommunikerende dialogiske intelligens = spiritualitet var Paulus og forfatteren til Johannes evangeliet så rigt udstyret med

Vores kommunikerende dialogiske virkelighed i Ånden og med Gud Fader, together, ved og med Kristus, menneske Sønnen

Ontologien og metafysikken, virkelighedens inderste karakter er relationel, beror på relationer hvor imellem der forgår livlig kommunikation og dialog

Vores personhed er at finde i forbindelse med vores jeg-du givne virkelighed, hvor vi er tiltalt, hvor alt siger os noget (er levende) og hvor vi bryder ud i pris, lovsang og jubel på den ene side og på den anden side vi må fælde en tåre i medfølelse

Det foregår om noget i vores ansigt og front, fremsyn, vores billedlighed og fænomenologi her der er visionær fremsynethed (vi ser i Ånden). Det er derfor jeg for mange år siden betegnede Paulus som vores kulturkreds' Frankenstein Dopamin forhjerne monster og mystiker per se.

Det er sublimt om noget og det er ledsaget af en vis blufærdighed vi ikke gerne må krænke.

Det er grundet og begrundet i jødedommen og kristendommens teisme (Guds-billedlighed og ansigt KRISTUS), ansigt og person lære, jeg-du forholdet mellem Gud og mennesket

Der er en overflod (af sublimitet og poesi og skønhed) en uhørt rigdom at finde og lære at kende i det menneskelige ansigts fænomenologi som det udfolder sig mellem mennesker i deres personlige kontakter og vi står overfor uendeligheden fordi den anden vil være uudgrundelig og uudtømmelig for os i sin variation og rigdom, mangfoldighed

Den Jesus Kristus givne etik er at respektere dette forhold, nemlig personen. Kun kristendommen tillægger personen og det personlige absolut betydning og gyldighed som Gud værner om.

Kristendommen er eneste religion hvor det personlige og personen (øjnene = næstens blik og udtryk) står over kosmos og de upersonlige kræfter, ting og rørelser i verden som fx New Age er så optaget af

Kristendommen og jødedommen kunne der stå, men kristendommen gør et ekstra stort nummer ud af vores personhed, personen (vores ansigt, øjnene og næstens blik og udtryk) og det personlige

Her, i KRISTUS, har vi Gud i øjenhøjde som det humane empatiske personanerkendende ind i verden.

-0-0-0-

Kristus græder og hvis vi ikke gør ligeså så er vi ikke kristne, Kristi Efterfølger, så er vi ikke KIRKE her på jorden

Hvorfor græder KRISTUS?

Fordi vi ikke følger Gud, vores kærlige himmelske Faders Vilje her på jorden, fordi vi ikke følger og lever i overensstemmelse med Livets Ånds Love og at vi ikke lader disse komme til udtryk i brain-face-heart" SYSTEMET, det sociale person anerkendende engagement system = KRISTUS.

At være kynisk overfor næsten = den fremmede og det anderledes menneske og ikke ønske øjenkontakt og mødet, dialogen og samtalen, med dette menneske er ikke en del af kristendommens etiske indstilling.

Det moderne vesterlandske menneske kan ikke se sine privilegier og forræderi og grådighed imod naturen og især folk fra den tredje verden i øjnene. Vi er blinde og forblindet af os selv, forelsket i os selv og ser splinten i vor næstes øjne men ikke bjælken i vores eget øje.

Vi tror vores liberalisme og politiske økonomiske udbytte system og pseudodemokrati er en Guds gave til hele verden. Jeg forstår godt, som det glæder mig at religiøse kræfter i verden modsætter sig vores vanvid imod naturen og det såre menneskelige. Og kristendommen burde straks tilslutte sig samme modstand mod vores umenneskelige økonomiske samfundsudvikling og materialisme og grådighed, mangel på ægte religiøsitet.

-0-0-

utroligt mange, især unge naturvidenskabelige orienterede mennesker, har meldt sig ud af folkekirken 2016 fordi de ikke samvittighedsfuldt kan tilslutte sig at tro hvad der står i Bibelen.

Jamen jamen, hvad er det dog der foregår lige her, det er jo hovedrystende, dette kætteri, at den kristne tro (troens indhold og genstand) er at tro på hvad der står i Bibelen.

Folkekirken har været ude og beklage og rette denne misforståelse, dette kæmpe kætteri, der fulgte i kølvandet på reformationen (bibelfundamentalismen).

-0-0-0-

mange tænker jeg vil hellere end at være kristen, være fri til at få det bedst mulige ud af livet, mit liv, min tid her på jorden. Dette er ikke et alternativ til kristendommen, det er tværtimod at tilslutte sig den samme kamp og det samme engagement som kristendommen er optaget af mere end alt andet.

Et menneske skal ikke læse mange kapitler af Paulus før dette står krystalklart, at menneskets værdighed, personværdighed og frihed (emancipation) der sætter os i livets ånds lov sammenhænge netop er at finde i vores Kristus participation og engagement.

-0-0-0-

så snart jeg opdager at folk´s tro er den døde uåndelige tro på hvad der bogstaveligt står i Bibelen, bibelfundamentalisme, så dropper jeg oftest at drøfte videre med dem. Jeg gider ikke spilde min tid på folk der overtror (besudler og ødelægger vores spiritualitet og liv med Gud (som ødelægger vores intellektuelle integritet ved ikke at lovsynge med forstanden om de her forhold)) og ikke er grebet af Guds Ånd og den Kristusvirkelighed = Kirken = vores Søn-lige eller Kristus-lige frie skabende kommunikerende dialogiske forhold/relation til Gud som vores himmelske fader og skaber.

Biologisk er vi avlet nedefra og op, åndeligt eller spirituelt er vi skabt oppefra og ned:

Citat:
Zizioulas claims that Baptism constitutes an ontological change in the human, making them an ecclesial hypostasis, or a person. This rebirth 'from above' gives new ontological freedom as it is not constrained by the limits of biological existence. Zizioulas

Mennesket har en lang række fødsler og den kristne tro gælder vores åndelige eller spirituelle fødsel.