Dagbladet Information har i dag i tillægget BØGER en anmeldelse på 2 sider af emnet: Religionskritik - et emne, siges det, der er blevet mere og mere aktuelt efterhånden som religion er kommet mere i fokus og dermed har inspireret til anti-religion.
http://www.information.dk/214124

Alene i de sidste ca. 1½ år er der på dansk udkommet fire bøger, der beskæftiger sig med religionernes rolle i samfundet, og anmelderen Mikkel Wold (godt, der er et dobbelt-V ) peger på, at debatten er blevet betydeligt skarpere i de senere år - siden bl.a. Richard Dawkins, Sam Harris og Christopher Hitchens.

Der er mange synspunkter i anmelderens gennemgang af de aktuelle bøger, bl.a. fremhævelse af forskellen mellem religion og kirke.

Et andet synspunkt, jeg hæftede mig ved, er Ulrik Houlind Rasmussens bidrag, som væsentligst handler om netop problemet med indholdet af religionskritikken.

Han citeres af anmelderen for følgende:

Citat:

"Med udgangspunkt i Kant og med brod mod den nye ateistiske religionskritik påpeger Houlind Rasmussen nødvendigheden af at overveje religionskritikkens grænser og forudsætninger. Fornuften skal således ikke fare frem »uden forudgående kritik af sin egen formåen«, som Kant skriver det i sin »Kritik af den rene fornuft«. Den nye ateisme farer blindt frem uden nærmere at overveje, om ikke det, man kritiserer, er en parodi på religionen. Den bliver en ‘astronaut-ateisme’ med et udtryk fra den tyske filosof Blumenberg, som Houlind Rasmussen ofte inddrager. Det hentyder til den tanke fra det gamle sovjetstyres tid, hvor astronauterne ikke var stødt ind i Vorherre i himmelrummet, så der kunne ikke være nogen Gud. Den ny ateisme foretager et opgør med en parodi på Gud frem for at sætte sig ind i, hvorledes den troende opfatter Gud."

Det er lidt ærgerligt, synes jeg, hvis dialogen mellem irreligiøse og religiøse synker ned på det niveau, der her præsenteres

M.v.h. Arne.

Kære Arne,

Citatet, du har bragt, er genialt. Det er en lettelse at se, at andre heldigvis også har tænkt det, man selv har tænkt i årevis.

Ateisterne, der altid kritiserer, har slet ikke fattet deres egne begrænsninger. Og når de så samtidig kritiserer noget, de selv har opfundet, netop som en "parodi" på det, de kritiserer, ja, så er den da helt gal.

Her ser vi så det religiøse selvbedrag udfolde sig i fuldt flor.

Først definerer man ateisme som manglende indsigt og forståelse.

Derefter afviser man ateisme som et produkt af manglende indsigt og forståelse.

Go'daw do!

Hvor ser du definitionen af ateisme i mit indlæg?

Jeg skal svare dig, hvis du flytter dit spørgsmål over i papirkassen, Thomas, i stedet for at du søger at forurene de seriøse debatter.