Jeg foretrækker f.eks. sufisme frem for islam. Jeg inddrager f.eks. også de ikke-kanoniserede kristne skrifter. Og jeg fravælger ritualer som værende noget afgørende. Jeg tror på det, som mystikerne taler om. Therese af Avila, Rama Krishna, osv. I øvrigt en fin bog i den henseende er Aldous Huxleys: "Den evige filosofi". Kender du den?

Men at jøderne slet ikke accepterede Jesus, kan mystisk nok ikke åbne øjnene på andre troende, for som sagt de var tættest på.

Du burde nok nærlæse mine indlæg, for det meste er det religionerne og deres "håndlangere", jeg "tordner" imod og ikke de religiøse "stakler" der tror på al sludderet.

Nu så jeg lige i et andet svar, at du er til mere mystiske religioner som Hara Kristna m.fl., det kan undre mig lidt fordi du jo skriver til mig at du ikke er religiøs.

Hvad angår saglighed, så er du vist langt bagud, hvilket dine svar bærer tydelige spor af, du kender hverken biblen eller koranen.

Så fik jeg gjort dagens gode gerning, fik dig til at grine, men det var da herligt, jeg griner også meget af religionerne og deres latterlige selvhøjtidelighedstagen.

Hej Arne,

Ja, det er let at forstå, at så meget råddenskab i de etablerede religioner kan påvirke mennesker følelsesmæssigt - f.eks. Treram (som, hvis han afviser eksistensen af Gud, virkelig er ateist) - så deres fornuft og indlevelse kortsluttes... og de ender med at komme med en påstand, som de faktisk ikke kan underbygge.

For hvis man skal sige: "Det dér VED jeg bare ikke eksisterer", så må de jo sidde inde med en viden, der retfærdiggører, at de kan sige sådan.

Heldigvis har agnostikere et mere køligt overblik og siger som sandt er: "Vi ved det simpelthen ikke". Men så er der også dem, som ved...!