Hej Michael!

Tag dig blot tiden til nærlæsning og gennemtænkning, for det var godt nok en længere kompleks udredning.

Du stiller et enkelt spørgsmål:



For så vidt angår den viden man erhverver i videnskaben, så er den altid en foreløbig sandhed - den bedst mulige forklaring (teori) på forhold i naturen, som endnu ikke er blevet falsificeret af erfaringen eller en fornyet kritisk gennemtænkning af de empiriske data som ligger til grund for en teori.

Grunden til at det forholder sig sådan i videnskaben er, at den bygger på nogle grundantagelser - de såkaldte aksiomer - som må vælges ved et ikke strengt rationelt valg. Derved foreligger muligheden for, at man vælger forkert. Man opdager dog ikke fejltagelsen før man erfarer nye empiriske data, som teorien ikke kan forklare.

Hvis man derfor som videnskabsmændene omkring år 1900 mente at vide, at tid og rum var faste størrelser, som Newton hævdede, så kunne man godt tænke om igen efter at Einstein havde opstillet sin relativitetsteori der indfører et nyt aksiom - lyskonstanten - hvorved tid og rum bliver relative i den fire-dimensionale rum-tid.

Det vidste man først rimeligt sikkert, da målinger under en total solformørkelse i 1919 bekræftede teoriens forudsigelser med hensyn til lysafbøjning i stærke tyngdefelter.

Einstein havde tænkt sig frem til, at det måtte forholde sig sådan og han tænkte sig derved frem til noget, som han (og ingen andre) ikke vidste i forvejen. Det matematiske bevis var konsistent, men teorien blev først accepteret efter forudsigelserne var blevet bekræftet empirisk.

Hertil kan du indvende, at videnskabelige sandheder er udtryk for en viden som i et vist omfang savner fuld tilstrækkelig begrundelse.

I filosofien tillader man ikke en sådan usikkerhed, men søger den endegyldige sandhed, som ikke kan betvivles under nogen tænkelige omstændigheder.

Så hvis du ikke allerede ved det, så er mit spørgsmål til dig, om du kan tænke dig frem til en sådan endegyldig sandhed?

Når du har besvaret det spørgsmål, så kender du en sandhed som du ikke kendte før. Oven i købet en som ingen konsistent kan modbevise.

Og så har du faktisk lagt grunden til en absolutisk filosofi - så det er bare om at komme i gang.

Hilsen

Ipso Facto

Sådan én passant:

At der ikke findes absolutte sandheder -

Er det ikke en absolut sandhed?

Hej Michael!

Jo, du er på rette spor. Nu ved du måske noget, du ikke før har tænkt på eller vidste tidligere.

Hilsen

Ipso Facto

Hej Ipso Facto.

Jeg slog lige et smut indenfor arto.dk, de unges portal for at se om man der diskuterede morgenbøn i skolen, og det må jeg sige man gjorde.
Utroligt nok ser det ud til at 99% af dem der debatterede der, var endog meget imod at blive tvunget til morgenbøn, flere ville hellere lære noget fornuftigt, det var meget interessant at læse deres kommentarer, en skrev at hun mente kun omkring 20% gik ind for morgenbøn.

En skrev at han blev i klassen istedet for at gå med til fælles morgenbøn, hvilket indbragte skideballer.

Flere ville godt slippe helt for kristendomsundervisning.

Der ser ud til at de unge har deres egen mening om morgenbøn, konfirmation mm, som ikke just taler for at det er videre velkomment, men bliver de hørt??, nej for de troende holder stadig på deres magt over børnene, de skal dæleme lytte og have det trukket ned over hovedet om de vil eller ej.

Nogle demonstrerede i kirken når de var der ufrivilligt, ved ikke at rejse sig når andre gjorde og ikke sang med, ikke bad eller foldede hænderne når der blev bedt.

Det ser ud til at nogle ministerier burde bombarderes med forespørgsler om morgenbøn mm, ikke er noget de burde se nærmere på.

Hej igen treram



Nå, det går nok, jeg kan jo heldigvis selv vælge, hvornår jeg giver lyd fra mig. Nu er jeg så kommet om på den anden side af to veloverståede eksaminer med al mulig hjælp "ovenfra" - og mit liv fortsætter. Hvor kom vi fra?

Fællesbøn i folkeskolen er ikke en god ide. Okay. Begrundelsen for dette bygger på noget i retning af, at vi ikke vil lade børnene blive påvirket af en trosretning, de skal tilegne viden og lære at tænke selvstændigt, så de kan udvikle sig til fornuftige individer (helst ateister), og skulle de få religiøse tilbøjeligheder bedes de venligst holde dem hjemme i soveværelset til det private forbrug.

Fri os fra overtroen, kære Gud.

Mvh
Anne