0
registrerede
819
gæster og
104
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#6531 - 23/01/2009 10:21
Re: Fællesbøn i folkeskolen.
[Re: Zebedæus]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7545
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Zebedæus.
I din replik til Treram tager du kraftigt afstand fra islam samtidig med at du priser kristendommen.
Globalt set er en sådan holdning jo ikke ualmindelig - min religion er den rigtige, alt andet er forkert!
At kristendommen meget fremhæver kærligheden til medmenneskene er jo uomtvisteligt - selvom selv nutidens præster ikke alle går ind for, at "næsten" er ethvert menneske på denne klode. Og når det gælder kærligheden til skaberværket (verden skabt af de kristnes Gud), så er verden jo nærmest noget, der er skabt for vores skyld, og som vi mennesker skal underlægge os.
Dertil kommer, at kristendommen ikke klart tager afstand fra de mange barske hændelser, som er beskrevet i det gamle testamente.
Det er så her min pointe er, at de tre religioner, jødedommen, kristendommen og islam er stærkt præget af de samfund hvori de blev til.
Groft sagt kan man vel sige, at jødedommen opstod i et stammesamfund af omvandrende nomader i ørkenens udkant, at kristendommen opstod i et samfund, der var besat og undertrykt af romerne, og at islam opstod i et handelscentrum, hvor stammekrige og mange forskellige guder var almindelige.
De jødiske nomader levede i en pagt med deres Gud, de kristne levede med en frelser iblandt dem, som til deres skuffelse ikke fordrev romerne, men pegede på helt andre værdier (Bjergprædikenens saligprisninger og den udvidede næstekærlighed), og muslimerne afskaffede flerguderiet og bekendte sig til én transcendent god, retfærdig og forstående Gud, som pålagde menneskene at opføre sig ordentligt - ikke bare overfor hinanden men også overfor verden.
Min holdning er her, at alle tre slags tro indeholder kvaliteter, som hver især - på deres måde - er modstykker til alternativet tilfældighedernes spil.
Fælles for dem er vel, at de rummer idéen om en skabergud, der hersker over verden, og som menneskene på forskellig vis kan søge at komme godt ud af det med (og at de alle tre til stadighed misbruges groft af magtsyge mennesker ændrer jo ikke ved deres oprindelige kvaliteter).
I ateismen har man intet svar på, hvordan det går til at verden eksisterer. Man har heller ikke en gud, som man kan forsøge at "forliges" med; man har vel egentlig kun naturlovene (så godt og så lidt vi nu kender dem) og så håbet om held.
Men hvad enten man er religiøst troende eller ateist (eller agnostiker), så er der vel intet i vejen for at opfatte det som et regulært mirakel, at både vi selv og verden eksisterer.
Og derudaf kan vel kærligheden - både til os selv og vore medmennesker - og til verden - udspringe - som en kilde til liv - og ikke bare eksistens.
M.v.h. Arne.
Redigeret af Arne Thomsen (23/01/2009 10:21)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#6536 - 24/01/2009 17:47
Re: Fællesbøn i folkeskolen.
[Re: treram]
|
ny
|
Registeret: 11/01/2009
Indlæg: 6
|
|
Hej Arne
Jeg er enig med dig hele vejen i din argumentation, og også i din analyse af hvordan religionerne er præget af omstændighederne ved deres opståen.
Men når jeg langer så kraftigt ud mod Islam, er det fordi jeg bliver mere og mere klar over de store forskelle, der på helt afgørende punkter er mellem den religion og kristendommen. De kan simpelt hen ikke begge være sande samtidigt, man bliver nødt til at træffe et valg.
Det vil jeg prøve at belyse nedenfor:
For de klassiske religioner gælder det typisk, at man har et meget kontant forhold til sin gud. Man ofrer så og så meget på alteret, og får til gengæld en god høst eller godt vejr eller lignende. Hvis man ikke opfører sig efter reglerne bliver man straffet. Der er tale om en regulær byttehandel, og det forhold man har til er guddommen er kontant og til tider skræmmende.
Sådan er det også med Islam. Koranen er et lovkatalog som beskriver hvordan menneskene skal forholde sig til Allah, og sammen med Sharia og Hadith er regelsættet udmyntet i de mindste detaljer, både hvad angår den enkeltes livsførelse og samfundets indretning. Derfor kan menneskeskabte love ikke stå over Sharia. Allah er så mægtig at det ikke nytter at udforske naturlovene, for han kan til enhver tid lave om på dem. Videnskab og selvstændig tænkning som går ud over Koranens forstillingsverden, er meningsløs og bandlyst.
Muslimen modtager Allahs kærlighed og nåde ved at minutiøst at overholde reglerne og være lydig - ellers falder hammeren.
Det kunne lyde som om det er det samme med kristendommen, men hvis man graver et spadestik dybere opdager man fundamentale forskelle.
Når man læse Det nye Testamente, fremgår det tydeligt at Jesus forkynder, at Gud er kærlighed. Da han blev spurgt om hvad det største bud var, svarede han at det er budet om at elske Gud og sin næste som sig selv. Man elsker Gud ved at elske sin næste. Hvordan det udmøntes i praksis er op til ens samvittighed og den situation man er i, uanset om man lever i dag eller om 10000 år eller færdes i cyberspace eller hvorsomhelst man møder andre mennesker.
Der er ingen andre faste regler eller forbud eller påbud ud over det, som man udleder af næstekærlighedsbudet, budet som man er alene om at administrere.
Det er allerede en markant forskel til Islams lovkatalog.
Men hvad sker der, hvis man ikke kan leve op til kravet om næstekærlighed, er Gud så den straffende Gud?
Lignelsen om den fortabte søn viser at Gud virkelig er kærlighed, for han tilgiver kritikløst knægten, der i et udsvævende liv havde formøblet formuen. Netop billedet af Gud som Faderen, der tilgiver sine børn, går igen mange gange. At være som et barn, der i tryghed kan lege og udforske verden, som ikke behøver at spekulere på meningen med tilværelsen, og som bliver tilgivet af forældrene trods alle gale streger, det er det forhold Gud har til os.
Igen ganske anderledes forstået end i Islam.
mvh Zebedæus
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#6537 - 24/01/2009 20:50
Re: Fællesbøn i folkeskolen.
[Re: Zebedæus]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7545
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Zebedæus.
Jeg glæder mig over, at vi er enige om, at de forskellige kulturpræg har gjort sig gældende i de tre énguds-religioner.
Jeg er også enig i, at der er meget, man kan kritisere islam for. Og at der ligeledes er meget, man kan kritisere de to andre religioner for, fritager jo ikke islam.
Nu er jeg ikke meget islam-kyndig - og den kritik, du specielt retter mod islam, burde vel besvares af en kyndig muslim - som vi jo desværre ikke har nogle af i dette forum.
Dog vil jeg pege på, at jeg mener at have set i Koranen, at Gud er den samme gud, som jødedommens og kristendommens (Det står direkte nævnt et sted, mener jeg, at det er den samme gud, der har sendt "toraen", "evangeliet" og koranen).
Jeg mener også at huske, at der et sted i koranen står, at man skal være god ved dyr og mennesker i nød.
Endelig mener jeg også at have set, at islams gud er både mægtig og forstående for menneskers svagheder.
Det sidste fik jeg bekræftet af en muslimsk skolelærer i Istanbul, der tillige viste mig mange hellige steder (både muslimske og kristne) i Istanbul - det tidligere Konstantinopel.
Så jeg har en hel del tvivl, om ikke kristen kritik af muslimsk tro er lige lovlig meget "jantelovspræget".
Hvilken af de tre religioner, der er misbrugt mest grusomt, nu og i historisk tid, tør jeg ikke gøre mig klog på. Desværre ser det ud til, synes jeg, at de gør sig grundigt umage alle tre - og at den kristne næstekærlighed ikke rigtig formår noget i forholdet mellem de tre religioner.
M.v.h. Arne.
Redigeret af Arne Thomsen (24/01/2009 20:51)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|