annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 20264754
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2626992
Åndelig Føde 2611797
Et andet syn 2167846
Så er der linet op... 1891863
Galleri
Tiger den HansiKristi-lige af slagsen
Hvem er online?
2 registrerede somo ,(1 usynlig), 818 gæster og 142 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 3 af 5 < 1 2 3 4 5 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#6211 - 02/12/2008 14:18 Re: Ateisme eksisterer ikke i Danmark! [Re: Millavanilla]
Zilent Offline
godt igang
Registeret: 09/08/2008
Indlæg: 155
Sted: København
Indsendt af: Millavanilla
Det er jo ikke muligt! Vores samfund er i så høj grad opbygget omkring kristne værdier som; tilgivelse(retssystemet), næstekærlighed(velfærdssamfundet), og syndsbevidsthed. Efter min mening kan man ikke leve i overensstemmelse med Danmarks samfundsmæssige retningslinjer, uden samtidig også at efterleve en masse kristne normer, love og overbevisninger, hvorfor men heller ikke kan afskrive kristendommen så nemt som – ”at man ikke tror på gud.”

Hov, du forveksler da begreberne her - ateisme er fraværet af gudetro, ikke andet. Så hvis du i Danmark finder folk som ikke besidder gudetro, så er din emnelinie falsk. Jeg har ingen gudetro, jeg er bosiddende i Danmark - ergo er emnelinien falsk.

Sidebemærkning: forsøg nu at undgå at blande etik og moral sammen med overtro - moralens genealogi er uafhængig af religiøst tankespind - oftest er vi blevet mere humane på trods af religionernes dominans.
_________________________
/Jakob H. Heidelberg
www.skepticisme.dk
Top Svar Citer
#6217 - 03/12/2008 15:31 Re: Ateisme eksisterer ikke i Danmark! [Re: Jerry]
Millavanilla Offline
ny
Registeret: 25/11/2008
Indlæg: 4
Sted: KBH
Hej Jerry

Jeg har på fornemmelsen, at du ikke forstår ordet "efterlever." Det betyder ikke at "indføre" noget, det være sig love eller normer eller noget helt tredje. Det betyder at man (ubevidst) lever efter nogle normer, traditioner eller skikke (kald det hvad du vil), som, i den kontekst jeg omtaler, stammer fra kristendommen.

Det er nogle fine citater du har fundet, og jeg synes de underbygger mine argumenter virkelig fint. Dog knytter omtalte citater nok nærmere an til jødedommen, de er jo fra G.T. ved du nok.

Vh MV
Top Svar Citer
#6218 - 03/12/2008 15:56 Re: Ateisme eksisterer ikke i Danmark! [Re: Ipso Facto]
Millavanilla Offline
ny
Registeret: 25/11/2008
Indlæg: 4
Sted: KBH
Hej Ipso

Tak for dit gode nuancerede svar. Jeg er hermed forvirret på et højere plan ;)

Pointen i mit indledende indlæg var, at selvom mange ateister og agnostikere udbasunerer deres synspunkter vidt og bredt i Danmark, så er de, så at sige, bundet på hænder og fødder og indlagt til at overholde en lang række kristne normner. Jul (mange danskere holder den), påske (mange danskere holder her fri) og søndag (alene takket være døgnnetto kan man på blasfemisk vis handle ind her). Disse fænomener sammenholdt med de kristne værdier som, jeg mener man kan genfinde i det danske samfund, gør det i mine øjne umuligt at praktisere ateisme i Danmark.

(Jerry - spray them quotes on me)

Bedste hilsner

MV
Top Svar Citer
#6220 - 03/12/2008 16:41 Re: Ateisme eksisterer ikke i Danmark! [Re: Millavanilla]
Jerry Offline
godt igang
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 161
Sikke noget fis at fyre af!

'Bundet på hænder og fødder af religion'.

Dream on!

Gamle traditioner - og o.k. af nuværende religiøse eller i mange tilfælde af andre ældre religioner inspirerede - er ikke ensbetydende med, at være bundet på hænder og fødder - det lort har vi da forlængst frigjort os fra.

Men da herligt at have sådan nogle fridage som fristeder i den daglige trummerum.

En blasfemisk døgnnetto! (?)
overholde en lang række kristne normner. Jul (mange danskere holder den), påske (mange danskere holder her fri) og søndag (alene takket være døgnnetto kan man på blasfemisk vis handle ind her). Disse fænomener sammenholdt med de kristne værdier som, jeg mener man kan genfinde i det danske samfund, gør det i mine øjne umuligt at praktisere ateisme i Danmark.


Hold da kæft, hvilken konklusion på egen indbildning. At døgnnetto er en blasfemisk butik. Sådan søndagsåbent?

'Praktisere ateisme' ?

Mærkeligt udsagn, visende, at du ikke aner en skid om, hvad ateisme er!

Jerry
-------------------------------
Millavanilla:
"Jeg er hermed forvirret på et højere plan"

Undrer mig ikke. Typisk for religiøst forvirrede nørder.













Top Svar Citer
#6229 - 03/12/2008 23:23 Re: Ateisme eksisterer ikke i Danmark! [Re: Millavanilla]
Ipso Facto Offline
bor her
Registeret: 06/07/2008
Indlæg: 604
Sted: Costa Tropical, Spanien
Hej Millavanilla!

Meningen var nu ikke, at du skulle blive forvirret på et højere plan, men opnå større forståelse for nogle sammenhænge på det rationelle plan. smiler

Du repeterer pointen i dit indledende indslæg som:

Citat:
”... at selvom mange ateister og agnostikere udbasunerer deres synspunkter vidt og bredt i Danmark, så er de, så at sige, bundet på hænder oh fødder og indlagt til at overholde en lang række kristne normer. ...”


Herefter opremser du at søndag er officiel helligdag samt henviser til højtider, der har deres oprindelse i kristendommens lære og traditioner. Her overser du, at det står enhver borger helt frit om vedkommende vil holde fri om søndagen, gå i krike eller arbejde og det samme gælder holdningen til andre kristne og ”hedenske” skikke, mærkedage og traditioner, som folkestyret har valgt at markere i kalenderen. Der er ingen eller meget få egentlige ”normer” knyttet til disse traditioner. Den sidste rest af egentlige kristne normer er vel de få begrænsninger som stadig findes i lukkeloven.

Blasfemilovgivningen anses for de facto ophævet, idet den seneste domfældelse fandt sted i 1938, hvor bestemmelsen blev brugt i et tilfælde, hvor den jødiske religion blev forhånet som led i den nazistiske antisemitiske kampagne.

Begrebet ”blasfemi” som du anvender i din tekst er derfor uden noget som helst reelt indhold rent norm- eller lovmæssigt. Det er en anakronisme. Faktisk er det danske samfund siden overgangen til folkestyre gradvist blevet afluset for en lang række upassende irrationelle normer med oprindelse i kristendommen. Lad mig blot her nævne ligestillingen af kvinder og homoseksuelle, pronografiens frigivelse og fri abort.

I Danmark fejrer man i løbet af året en række helligdage, mærkedage og særlige skikke. På nogle af disse dage har børnene fri fra skole og de voksne fri fra arbejde:

Fastelavn

Fastelavn er et andet ord for "Karneval" - en forårsfest, der kan spores tilbage til romerne og det gamle Ægypten. Fastelavn i Danmark var oprindeligt indgangen til fastetiden inden for den kristne tro. Efter gammel skik klæder børnene sig ud og slår til en tønde. I gamle dage var der en kat i tønden. Den, der slår tønden i stykker, bliver kattekonge. Fastelavn falder 49 dage før påske.

8. marts

8. marts er kvindernes internationale kampdag, som markeres med arrangementer over hele landet.

Påske

Påsken er den kristne højtid, der markerer, at Jesus blev korsfæstet, døde og igen opstod fra de døde. I Danmark bruges påsken ofte til familiefester. Fra gammel tid er der tradition for, at man giver hinanden påskeæg, lavet af chokolade. Ægget er et gammelt frugtbarhedssymbol. Påsken falder hvert år i marts eller april.

1. maj

Den 1. maj, arbejderbevægelsens internationale kamp- og festdag, der fejres med optog og arrangementer over hele landet.

Store Bededag

Store bededag er en dansk helligdag, som falder på fjerde fredag efter påske og dermed tre uger før pinse. En bededag var oprindeligt en af mange mindre helligdage året igennem, der var særligt tilegnet bod og faste; for eksempel var på landet hver onsdag officiel bededag, hvor folk skulle faste og præsterne bede for fred. Hertil kom en serie ekstraordinære bededage ved særlige lejligheder. Disse blev afskaffet ved Reformationen, men blev i de følgende århundreder indført lidt efter lidt igen.

Pinse

Med pinsen fejrer man inden for kristendommen, at Helligånden er kommet til Jorden. Pinsen var oprindeligt afslutningen på syv ugers glædesfest efter påsken. I pinsen har nogle den tradition at stå tidligt op og se solen "danse" og holde pinsefrokost med øl og snaps, for eksempel ved at have en madkurv med i skoven. Pinsen falder hvert år i maj eller juni.

Grundlovsdag

Den 5. juni er Grundlovsdag, hvor man med møder og taler fejrer Danmarks demokratiske forfatning, Danmarks Riges Grundlov. Danmark fik sin første demokratiske forfatning i 1849.

Sankt Hans

Den 23. juni om aftenen fejres Sankt Hans. Baggrunden for Sankt Hans Aften er en blanding af hedensk folketradition og kristendom. Festen markerer midsommeren, og efter gammel skik brændes bål og dukker, der forestiller hekse. Sankt Hans Aften er samtidig en markering af Johannes Døbers fødselsdag den 24. juni.

Julen

Til jul fejres Jesu fødsel, strategisk lagt hvor man tidligere fejrede solhvervsfest. Juleaften er den 24. december, hvor familierne samles, spiser sammen og giver hinanden gaver. De fleste danser om juletræet, og synger julesalmer og - sange. En del går stadig i kirke til julegudstjeneste. Op til jul pyntes butikker og gader med grangrene, lys og hjerter. Også nisserne, små fantasivæsner, der er en del af en hedensk folketradition, hører med til julen. I december holder mange arbejdspladser julefrokoster, og børnene laver julegaver og julepynt i børnehaver, fritidshjem og skoler. Mange børn har en julekalender, ligesom tv-kanalerne sender julekalenderprogrammer, som tæller dagene fra 1. til 24. december. Den 25. og 26. december, som kaldes første og anden juledag, samles mange familier til julefrokost.

Nytår Nytårsaften, den 31. januar, bliver der holdt fest og skudt fyrværkeri af over hele landet. Nytårsdag, 1. januar, holder langt de fleste arbejdspladser og butikker lukket.

Andre højtider og mærkedage

I takt landets stadig mere multikulturelle karakter efterhånden som der er blevet flere danskere med udenlandsk baggrund, har en række andre skikke og mærkedage vundet indpas:

· På nogle skoler markerer man Ramadanen - den muslimske fastemåned.

· Den amerikanske tradition, Halloween, markeres mange steder 31. oktober. Børnene klæder sig ud som for eksempel hekse og spøgelser. Græskar skæres ud med øjne og mund, og der tændes lys i dem.

· Flere steder i landet fejres karneval efter sydamerikansk forbillede med udklædning, sambamusik og optog. Det største karneval holdes i pinsen i København.

De kristne helligdage havde i den grad grebet om sig, at Struense i 1770 med et pennestrøg sløjfede 11 ud af 22 helligdage. Struense turde dog ikke sløjfe St. Bededag som befolkningen satte stor pris på. Og det synes stadig at være tilfældet, selv om den kristne baggrund og oprindelse synes glemt af de fleste i dag.

En del af de nævnte højtider og mærkedage har en kristen oprindelse, men deres indhold er radikalt ændret efter vi med junigrundloven indførte åndsfrihed hvoraf følger religionsfrihed her i landet.

Faktisk er det de kristne der har fået stadig vanskeligere ved at fastholde kristne normer og traditioner i samfundet, mens det er blevet langt lettere for andre trosretninger og for ikke-troende, at give højtider og mærkedage et indhold som stemmer overens med deres overbevisning.

Rent faktisk praktiserer man ikke ateisme eller agnoisticisme på anden måde, end at forholde sig rationelt til tilværelsen, hvilket i et folkestyre betyder, at man bøjer sig for dets etiske grundlag – den politiske ligeværdighed – hvilklet man viser ved at stemme på en sådan måde, at folkestyret kan opretholde sig selv og derved opretholde princippet om politisk ligeværdighed.

Det er således de kristne der har det svært idet de presses fra flere sider. Dels fra en aggressiv intolerant religion som islam og dels fra politiske doktriner som multikulturalisme og værdirelativisme, der tillige udgør en trussel mod rationaliteten og dermed folkestyrets evne til at opretholde sig selv.

Min opponent synes således at leve i en drømme eller ønskeverden som ikke har ret meget med den reelle danske virkelighed at gøre, menlig en verden som i den grad er blevet tømt for næsten ethvert kristent indhold og verdsliggjort.

Hilsen

Ipso Facto pifter


----------
Den glemte paragraf

En fredag aften for 38 år siden fik familien Danmark aftenkaffen galt i halsen, da sangeren Trille tonede frem i underholdningsprogrammet Musikalske Venner og sang om Guds øje i det høje. Sangen udløste et ramaskrig og de to programchefer i DR der var ansvarlige for Musikalske Venner, blev hevet i retten for overtrædelse af blasfemiparagraffen – og pure frikendt!

Hvis den lille søde sang blev sunget i dag og handlede om Allah i det høje, der lurer på muslimske pigers dyd og familiens ære, ville der sikkert lyde mere end blot et ramaskrig fra danske muslimer, men da Muhammadkarikaturtegningerne blev anset for lovlige af de danske domstole, tror jeg ikke på en genoplivning af den gamle blasfemiparagraf selv om kristne og muslimer på dette felt går arm i arm.

Trilles sang Øjet:

Når jeg strammer mine trusser
der har blonder og er gule
kan jeg komme til at røre
ved det frække, de skal skjule
men så snart der´ noet der kilder
bar´ en lille bitte smule
så lurer der et øje
i det høje
ham gud
han er eddermame svær at få smidt ud
men selvfølig
det er synd han har den drift
det er nok fordi
han aldrig selv var gift.
(Uddrag).



Top Svar Citer
annonce
Side 3 af 5 < 1 2 3 4 5 >


Seneste indlæg
Vigtige præciseringer
af somo
22/11/2024 09:23
Bøn
af Anonym
21/11/2024 13:20
ALKOHOL
af Anonym
21/11/2024 13:04
Bøn som meditation
af Anonym
21/11/2024 00:47
Nemesis
af Hanskrist
16/11/2024 20:10
Nyheder fra DR
Danish Crowns overskud falder med 29 pro..
22/11/2024 09:33
Hostelejer tilbageholdt efter flere død..
22/11/2024 09:31
Nordjyske klubber siger nej til transkø..
22/11/2024 09:29
Politi undersøger mistænkeligt forhold..
22/11/2024 09:11
Nordjyske tog holder stille på grund af..
22/11/2024 08:51
Nyheder fra kristeligt-dagblad.dk
Endnu en australier er død efter forgif..
22/11/2024 07:42
Arkæologer finder brynje og våben fra ..
22/11/2024 07:11
Problem med skinne stopper togdrift i No..
22/11/2024 07:08
Danish Crown i krise: Indtjening falder ..
22/11/2024 07:05
Orbán ignorerer arrestordre og invitere..
22/11/2024 06:34