Kære Treram,
Jeg tror, du har ret. Religion har været et magtmiddel i hænderne på magthaverne. I nyere tid, i sækulariseringen, tror jeg dog, at religion har mistet så meget magt, at det er blevet til noget andet... en slags "trøst" for mennesker der gerne vil tro...
...Problemet er, at de ikke tror på selve "hovedpersonen" og hans ord, men derimod på de myter og dogmer, der udspringer af religionen. Dvs. frem for at tro på Jesus, der selv forkynder, så tror de på præsterne, der forkynder om ham.
Og så har vi katastrofen:
- Ordene om uselviskhed glemmes til fordel for at synge salmer.
- Festerne med de dyre gaver og en lille 'altergang' tager fokus fra budene om at elske og gøre godt.
- Troen på Jesu ord erstattes med troen på, at han var født af en jomfru.
- Bestræbelsen på at blive et bedre menneske nedtones i forhold til mundens bekendelser.
Jeg fik en glædelig overraskelse, da jeg læste de ord, som i NT tilskrives Jesus. Jeg anede ikke, at han havde sagt alt det. Jeg tænkte: "WHAT! Sagde han virkelig alt det - hvorfor har jeg aldrig hørt det i kirken???". Dér hørte jeg jo kun historierne OM ham, aldrig ordene AF ham.
Så jeg er - som du - bestemt heller ikke glad for religion, selv om vi angriber emnet ud fra hver vores vinkel.
Venlig hilsen
Thomas