Det er så sådan du opfatter det.

Jeg har ingen problemer med at forstå hverken Karl Marx's analyse af det kapitalistiske samfund eller når Krishnamurti fortæller mig hvor Gud bor.

Men sådan træffer vi alle vore egne valg.

Jeg må indrømme at du har en stor naturvidenskabelig viden men din økonomiske ditto er på børnehavestadiet.

Økonomi er trods alt et spørgsmål om at få mad på bordet så vi kan overleve. Vi kan brødføde alle i dag. Vi må så se om vi vælger at gøre det eller om vi vælger at være ligeglade med andre end os selv og den udvidelse af os selv som vi kalder vore nærmeste.

Hvad mon kan gøre en egoist til altruist? Har du læst Charles Dickens: Et Juleeventyr? Eller set en af filmene?

Sådan tror jeg at det kan lade sig gøre og det er det jeg kalder forståelsen.

Hej Ole Bjørn.

Det er trist, synes jeg, at du nu opstiller et "problem", som skulle være, at jeg ikke forstår, hvad du skriver.

Jeg forstår da udmærket, hvad du skriver - også selv om mit kendskab til nutidig naturvidenskab er overfladisk.

Ligeså er det trist, synes jeg, at du påstår, at jeg skulle "nære en dyb foragt for videnskabelig tænkemåde".

Og når du hævder, at mit spørgsmål om, hvad der satte Big Bang i gang, er et "nonsensspørgsmål", så ligner du, set med mine øjne, uhyggeligt meget en religiøs ypperstepræst, der kræver total tillid ("tro") og underkastelse (Jeg accepterer da gerne din påstand, at Big Bang ikke er en "skabelsesteori", men hvad har videnskaben så at byde på af skabelsesteorier? - og hvordan hænger de teorier sammen med Big Bang teorien?).

Det er den slags, der får mig til at se en "videnskabelig osteklokke", hvor du jo åbenbart nægter at anerkende, hvad der ligger udenfor "klokken" (hvilket dog ikke er en hentydning til, hvad du kalder "tidens gåde" ).

Næh såmænd, jeg er hverken fjendtlig eller hånlig eller foragtende overfor naturvidenskabens præstationer - tværtimod - jeg anser dem for at være noget af det ypperste, menneskeheden har præsteret - og fortsat præsterer.

Det, jeg opponerer imod, er imidlertid det krav om "videnskabens enevælde", som du jo så åbenlyst fremsætter - samtidig med at du jo synes at tilkendegive, at hvad der ligger udenfor naturvidenskabens rækkevidde, det er "nonsens".

Vi mennesker undersøger verden videnskabeligt, og spørgsmål om, hvorfor verden ER - det er "nonsens".

Du hævder også, at jeg "nægter at se verden med en fysikers øjne", hvilket jeg helt klart må tilbagevise - tværtimod - mit udgangspunkt er naturvidenskabens verdensbillede - som en forlængelse af, hvad jeg selv kan "se" - men der, hvor vi ikke følges, er dér, hvor jeg nægter at lade mig nøje med dét - og holder fast i de åbenbart for dig "uartige" spørgsmål, som videnskaben ikke har svar på.

Men jeg vedgår da gerne, at jeg på dét grundlag oplever følelser af taknemmelighed, ydmyghed og kærlighed, som udspringer af, at jeg eksisterer i en verden, som jeg oplever, men - trods al videnskab - kun forstår meget lidt af (deraf den "uartige" sammenligning med gråspurven).

Den oplevelse opfatter jeg selv som værende religiøs (knyttet til verden) - uanset at min "religion" ikke indeholder en defineret Gud - og nok ikke kan anerkendes af nogen af de etablerede religioner (hvis kvaliteter jeg heller ikke vil underkende).

Og øjensynligt kan min holdning heller ikke anerkendes af dig - vel fordi jeg, efter din mening, ikke sætter naturvidenskaben højt nok op på "piedestalen".

Min holdning til naturvidenskab er imidlertid hverken hån eller foragt, men netop beundring og anerkendelse - selv om jeg heller ikke hér - uafhængigt af mit kun overfladiske kendskab - finder alle de svar, jeg søger.

Min holdning er således, at naturvidenskab er en fundamental "byggesten" på min vej til at opfatte den verden, jeg elsker - så godt som jeg nu formår

M.v.h. Arne.

Kære jmp.

Du skriver:


Jeg må til gengæld konstatere, at din enfoldighed har sat nye rekorder. Men siden du mener at de moderne økonomiske teorier, som jeg har lært, og som de underviser i på politstudiet, er på børnehavestadiet, kunne du så ikke i din store socialistiske økonomiske visdom forklare mig årsagen til, at ethvert forsøg på at realisere Karl Marx's "analyser" har bragt de pågældende lande til økonomisk ruin og tiggerstadiet.

At økonomi skulle handle om at få mad på bordet, kunne du sikkert overbevise en neanderthaler om. Men allerede cromagnonmanden blev klar over, at det handlede om noget mere kompliceret.

Apropos børnehaver. Jeg husker da, at jeg godt kunne finde på dengang, at sidde og vippe med mine tæer og undre mig over, at jeg sådan kunne kontrollere deres bevægelser. Det lærte jeg så i skolen, hvordan det fungerede. Synes du ikke, at det er på tide, at du også kommer videre.

Du har da ret i, at vi allesammen "træffer vores valg", selv om det for nogen ikke er et frit valg. Det var det f.eks. ikke for Krishnamurti, denne skræmte unge mand, der blev headhuntet af teosofferne og opdraget til at tro, at han var den nye tids udvalgte profet. Han ville så gerne være alle tilpas, at han vist blev over 30 år før han fandt ud af, at han kun var et redskab for andres idéer, og besluttede at frasige sig værdigheden og frabede sig de troendes beundring.

Men du har altså valgt at tro på hans banale udtalelser, ligesom andre har valgt at tro på Gurdieff, eller Sai Baba, eller Martinus, eller Deepak Chopra, eller Dalai Lama, eller Maharishi Mahesh Yogi, eller Jes Berthelsen. Det vrimler med profeter og hellige mænd, der kan fortælle os, hvordan vores åndsliv fungerer, så vi kan finde ud af "hvor Gud bor" og blive lykkelige.

Det er lissom vi har hørt det før op gennem historien, men der fødes jo hele tiden et nyt publikum.

Mvh

Ole Bjørn ;)

.

Det syn du her anlægger på videnskaben, er væsensforskellig fra både min opfattelse, og forskeres i almindelighed. Hele din fremstilling oser af værdiladede ord og begreber som "videnskabens enevælde" og "en videnskabelig osteklokke" og "uartige spørgsmål" og en sammenligning med religiøse krav om blind tro, typiske for en lægmands fordomsfyldte og nedladende opfattelse af, hvad videnskab er.

Videnskaben undersøger ganske rigtigt verden. Men den har ingen intentioner om at undersøge noget udenfor denne verden, som du kræver. Det kan man nemlig ikke.

Mvh

Ole Bjørn ;)

.

Jeg har somænd ikke valgt at tro på noget. Tværtimod.

At det drejer sig om at få mad på bordet er en ganske banal erkendelse. Alt andet er forfængelighed.

Det er svært at forestille sig en videre vej frem end det at kunne vippe med sine tæer, når man har lyst.

Eller at klø sig i nakken selvom det ikke klør.

Det er sand frihed.