Det er jo ikke muligt! Vores samfund er i så høj grad opbygget omkring kristne værdier som; tilgivelse(retssystemet), næstekærlighed(velfærdssamfundet), og syndsbevidsthed. Efter min mening kan man ikke leve i overensstemmelse med Danmarks samfundsmæssige retningslinjer, uden samtidig også at efterleve en masse kristne normer, love og overbevisninger, hvorfor men heller ikke kan afskrive kristendommen så nemt som – ”at man ikke tror på gud.”

Man kunne godt tilskrive ydmyge personer, udtalelser som: ”at man ikke tror på gud.” Imidlertid vil du givetvis snart erfare, at i forumet hér, findes der personager, hvor ydmyghed er "en by i Rusland".

Du vil kunne høre bombastiske udtalelser som: "Gud eksisterer ikke," selv om slige personager - i al Deres lidenhed og uvidenhed - ikke har en kinamands chance for at kunne verificere sådanne udsagn.

Det er derfor ikke så underligt, at Skaberen i sit ord i Bibelen, karakteriserer sådanne hovmodige spottere, således:

Salmernes Bog: 14:1: Tåberne siger ved sig selv:
»Gud er ikke til!«

P.S. Vent og se - nu kommer de snart styrtende!

Kære "Oncemoreforthosewhodidnotunderstanditthefirsttime".

Nogle kan tænke selv, andre lader bibelen tænke for dem.

Eksistensen af en transcendental intelligens ligger udenfor det bevisbare område, men den i bibelen beskrevne og personificerede gud er såvel som de andre 5.000 guder, som mennesker tilbeder, så usandsynlig, at man må være enten tåbe eller hjernevasket for at anse det for sandheden.

Den dag du forstår, at religiøse skrifter ikke skal tages for pålydende, men blot er symbolske propagandaskrifter for et moralkodeks, der skal vejlede mennesker i deres liv, og forhindre dem i at tænke for dybt over tingene, den dag vil man kunne føre en fornuftig samtale med dig om begrebet ånd.

Bibelen behøver du ikke at citere. Den har de fleste et tilstrækkeligt kendskab til, så den kan du nøjes med at citere i rigssalen, hvor der måske er nogle tåber, der vil finde det underholdende.

Mvh

Ole Bjørn ;)

P.S. Den kristne moral er betydeligt ældre end kristendommen.

Nå da
Så kan vi altså heller ikke snakke om kvantemekanik, fordi nogle af ideérne er fra før teorierne blev stadfæstet? Øv Niels Bohr!
Er der ingen af dine argumenter som omhandler ateisme i Danmark, som er lige så sjove OB?

Kære Millavanilla.

Har du hilst på loftet, hvorefter han solgte de sidste seks mus.

Mvh

Ole Bjørn ;)

Giv ét - blot ét - konkret bevis på at en guddom - ligegyldig hvilken - eksisterer og jeg vil tro.

Indtil det bevis foreligger nægter jeg at tro på et så luftigt begreb.

Du beder om bevis for at en guddom eksisterer, har du ikke bevis nok i, at en guddom for et par tusinde år siden besvangrede en stakkels kvinde pr.helligånd og lod hende føde sin søn lige netop i julen så alle havde noget at fejre, hvorfor der skulle gå så mange år, inden guddommen fandt det nødvendigt at gøre sig bemærket melder historien ikke noget om, men det er ganske vist.

Havde han bare ventet endnu et par tusind år, kunne han have udbasuneret det på internettet, så ville vi måske have troet på det, hvem ved.

Beviset er soleklart for dem der tror, vi andre kan bare trække på smilebåndet og sige nå.

Tænker du på fx også disse love:

Om at arbejde på en helligdag:
2 Mosebog 31,14 I skal holde sabbatten, for den er hellig for jer. Den, som vanhelliger den, skal lide døden; enhver, som udfører arbejde på den, skal udryddes fra sit folk.

2 Mosebog 31,15 I seks dage må der udføres arbejde, men på den syvende dag skal der være fuldstændig hvile; den er hellig for Herren. Enhver, der udfører arbejde på sabbatsdagen, skal lide døden.

2 Mosebog 35,2 I seks dage må der udføres arbejde, men den syvende dag skal være hellig for jer; I skal holde fuldstændig hvile for Herren. Enhver, der udfører arbejde på den dag, skal lide døden.

Og Jesus:

Matthæus 15,4 For Gud har sagt: 'Ær din far og din mor!' og: 'Den, der forbander sin far eller sin mor, skal lide døden.'

Er det også disse "kristne normer, love og overbevisninger" man skal indføre/leve med i Danmark som "samfundsmæssige retningslinjer".

Der er da også noget med forbud mod at dyrke to afgrøder på samme mark, samt tilladelse til salg af ens døtre som slaver er tilladt.

Fortsæt selv listen af "kristne normer, love og overbevisninger".

Føler du selv, at de skal indføres i dansk lovgivning? Jeg mener dog, "at efterleve en masse" af dem ikke rigtigt definerer hvilke kristne love m.v. du ønsker - og hvilke du evt. ikke ønsker.

Og hedder det ellers ikke for en fundamentalt bibeltro; at enten tager man hele pakken, eller også tillader man sig på blasfemisk måde at vælge og vrage mellem Guds "kristne normer, love og overbevisninger".

Jerry

Matthæus 5,17 Tro ikke, at jeg er kommet for at nedbryde loven eller profeterne. Jeg er ikke kommet for at nedbryde, men for at opfylde.
Matthæus 5,18 Sandelig siger jeg jer: Før himmel og jord forgår, skal ikke det mindste bogstav eller en eneste tøddel forgå af loven, før alt er sket.
Matthæus 5,19 Den, der bryder blot ét af de mindste bud og lærer mennesker at gøre det samme, skal kaldes den mindste i Himmeriget. Men den, der holder det og lærer andre at gøre det, skal kaldes stor i Himmeriget.

'... "lige netop i julen"' Hvor ellers de hedenske 'religioner' fejrede, at nu ville dagene længes og foråret stod for døren.

Jamen, selvfølgelig! Kvæl tidligere religions ritualer ved at overtage dem.
Intet tyder på, at Jesus blev født i snevejr i december måned.

Ang. jomfrubesvangringen (sic):

Gud og Sankt Peter står deroppe og kigger ned på den syndige Jorden.

Gud: "Man burde vel tage endnu en tur derned for at studere menneskenes opførsel lidt nærmere! Føler ikke, at jeg har rigtig styr på det der foregår!"

Sankt Peter: "Nix - hold dig væk! Mindes dit forrige besøg dér for ca. totusinde år siden, hvor du havde et forhold til en gift kvinde!

Og dét snakker de om endnu!"

Jerry

Hej Millavanilla!

Samfund kan som bekendt ændre kulturelle grundværdier og skifte religion selv om det almindeligvis er en langsom proces der kan tage mange århundreder. Det fortæller historien os.

Faktisk lever man mere i overensstemmelse med hvad du kalder "Danmarks samfundsmæssige retningslinjer" hvis man er rationalist og derfor enten indtager en ateistisk eller agnostisk erkendelsesteoretisk position.

disse "retningslinier" er som bekendt de forudsætninger en demokratisk samfundsorden kræver, herunder politisk ligeværdighed, sekularisering og magtadskillelse. Vort folkestyre er derfor et forsøg på at opbygge en rationel samfundsorden hvor værdierne og lovene ikke begrundes på religiøse traditioner eller fordringer, men på vor rationelle fornuft.

Det er også klart, at vort tankegods og etiske forestillinger i høj grad bygger på visse sider af den evangeliske kristenmdom hvorfor vi står midt i en proces der gradvist erstatter kristne forestillinger og værdier med rationelle.

Efter min vurdering er tiden nu inde til, at vi tager det næste skridt i sekulariseringsprocessen med en total adskillelse mellem stat og kirke således at folkekirken derefter må klare sig på samme betingelser som et hvilken som helst andet trossamfund. Vi bør således supplere den eksisterende religionsfrihed til også at omfatte religionslighed. Herved respekteres både åndsfrihed og åndsligheden fuldt ud. I et demokratisk samfund bør alle "ideologier", i ordets bredeste betydning, stilles lige, uanset om forestillingerne bygger på rationelle overvejelser eller på en eller anden form for religiøs tro.

Konflikten mellem en demokratisk samfundsorden og en given religion er uundgåelig, men den kan have vidt forskellig karakter, fordi religioner er forskellige. Samfund som beherskes af religioner som kræver gennemført en omfattende samfundsmæssig lovgivning har langt vanskeligere ved at udvikle en demokratisk samfundsorden end samfund med religioner som kristendommen, og her navnlig i dens evangeliske version, der ikke stiller krav om, hvordan lovgivningen skal være og som selv i dens forkyndelse kræver adskillelse af stat og kirke (religion og politik).

Men ingen religiøs lære stiller krav om, at samfundet skal indrettes demokratisk. Impulsen til at stræbe imod opbygningen af en demokratisk samfundsorden må således have sin oprindelse uden for de religiøse trossystemer, nemlig fra menneskets evne til rationel tænkning.

Hvis blot de kristne kunne leve op den religiøse selvforståelse som den kristne filosof Søren Kierkegaard definerer ved at sige, at kristendommen ikke kan gøres til en social norm, ville vi være nået langt.

Så kunne vi sikkert undgå præster og andre kristne som forsøger at begrunde lovene ud fra kristne værdier eller et kristent menneskesyn og derfor søger politisk indflydelse ved at danne politiske partier med dette religiøse grundsyn.

Og hvis biskopper og andre prælater kunne lade være med at blande sig i politik hvorved de bryder den "samfundskontrakt" der i sin tid var forudsætningen for at give folkekirken en præferencestilling, herunder statsstøtte, så kunne vi for min skyld godt have fortsat den nuværende folkekirkeordning endnu et stykke tid. Ordningen er undermineret på grund af præsteskabets manglende mådehold og ydmyghed over for kravet om at holde fingrene fra politik, der modsvares af et krav til politikerne om, ikke at blande sig i trosspørgsmål, hvilket var forudsætningen for folkekirkens særstilling.

Ateisme og agnosticisme eksisterer i den forstand, at de er rent logiske konsekvenser af en rationel gennemtænkning af menneskets eksistentielle situation. Ateismens og agnosticismens fornemste produkter er demokratiet, menneskerettighederne, den naturvidenskabelige revolution og den rationelle filosofi. Derved har denne rationelle tilgang på et par århundreder ændret verden mere radikalt og forbedret menneskehedens velfærd mere end tusinder af års magisk religiøs tænkning og underkastelse under en eller anden transcendent guddoms fordringer.

Hvis verden i tiden fremover skal blive et bedre, sundere og mere sikkert sted at opholde sig, så må det ske med grund i rationaliteten og ikke i en eller anden religiøs lære. Det simple faktum er, at demokratier søger fred og samarbejder med andre demokratier om at udvikle demokratiet og de goder som følger med globalt, mens forskellige religioner altid har været i uforsonlig konflikt med hinanden, mens de indbyrdes kæmper om sjælene og magten. Religionerne har ikke meget andet at opvise end menneskelig fornedrelse, religionskrige, folkedrab, racisme og institutionalisering af barbariske straffe og primitive traditioner i deres tusindårige historie.

For rationelt tænkende personer er valget derfor let.

Hilsen

Ipso Facto


--------
Én ting er at erkende, at gudsbeviserne ikke er holdbare, og at rationalitetens fastholdelse betyder en reduktion af Gud. En anden ting er at slå sig til tåls hermed. Der er et alternativ: at fastholde Gud og i stedet ofre rationaliteten.

Det er Kierkegaards standpunkt. Ingen har med større vægt påpeget, at troen er et paradoks for forstanden. For Kierkegaard fører vejen til troen over erkendelsen af troens irrationalitet. Kun ved at gribe troen på trods af irrationaliteten får den enkelte sin konkrete eksistens bragt i det rette forhold til evigheden; kun da kan han se sit faktiske liv i det rette perspektiv. (Derudover havde Kierkegaard også to mål, som var bestemt af hans historiske situation: det ene var at få den enkelte bragt tilbage fra Hegels abstraktioner, og det andet var at få markeret, at kristendommen ikke er en social norm).

Bruddet med rationaliteten er også et brud med objektiviteten. Det accepterede Kierkegaard, og han hævdede derfor også, at subjektiviteten er sandheden. Det afgørende for troen er ikke objektet, men måden. Det kommer ikke an på hvad man tror, men hvorledes man tro. Det er inderligheden, der er troens kendemærke, ikke ydre tegn. - Ipso Facto i indlæg på religion.dk 2/12 2005.

Hov, du forveksler da begreberne her - ateisme er fraværet af gudetro, ikke andet. Så hvis du i Danmark finder folk som ikke besidder gudetro, så er din emnelinie falsk. Jeg har ingen gudetro, jeg er bosiddende i Danmark - ergo er emnelinien falsk.

Sidebemærkning: forsøg nu at undgå at blande etik og moral sammen med overtro - moralens genealogi er uafhængig af religiøst tankespind - oftest er vi blevet mere humane på trods af religionernes dominans.

Hej Jerry

Jeg har på fornemmelsen, at du ikke forstår ordet "efterlever." Det betyder ikke at "indføre" noget, det være sig love eller normer eller noget helt tredje. Det betyder at man (ubevidst) lever efter nogle normer, traditioner eller skikke (kald det hvad du vil), som, i den kontekst jeg omtaler, stammer fra kristendommen.

Det er nogle fine citater du har fundet, og jeg synes de underbygger mine argumenter virkelig fint. Dog knytter omtalte citater nok nærmere an til jødedommen, de er jo fra G.T. ved du nok.

Vh MV

Hej Ipso

Tak for dit gode nuancerede svar. Jeg er hermed forvirret på et højere plan ;)

Pointen i mit indledende indlæg var, at selvom mange ateister og agnostikere udbasunerer deres synspunkter vidt og bredt i Danmark, så er de, så at sige, bundet på hænder og fødder og indlagt til at overholde en lang række kristne normner. Jul (mange danskere holder den), påske (mange danskere holder her fri) og søndag (alene takket være døgnnetto kan man på blasfemisk vis handle ind her). Disse fænomener sammenholdt med de kristne værdier som, jeg mener man kan genfinde i det danske samfund, gør det i mine øjne umuligt at praktisere ateisme i Danmark.

(Jerry - spray them quotes on me)

Bedste hilsner

MV

Sikke noget fis at fyre af!

'Bundet på hænder og fødder af religion'.

Dream on!

Gamle traditioner - og o.k. af nuværende religiøse eller i mange tilfælde af andre ældre religioner inspirerede - er ikke ensbetydende med, at være bundet på hænder og fødder - det lort har vi da forlængst frigjort os fra.

Men da herligt at have sådan nogle fridage som fristeder i den daglige trummerum.

En blasfemisk døgnnetto! (?)
overholde en lang række kristne normner. Jul (mange danskere holder den), påske (mange danskere holder her fri) og søndag (alene takket være døgnnetto kan man på blasfemisk vis handle ind her). Disse fænomener sammenholdt med de kristne værdier som, jeg mener man kan genfinde i det danske samfund, gør det i mine øjne umuligt at praktisere ateisme i Danmark.


Hold da kæft, hvilken konklusion på egen indbildning. At døgnnetto er en blasfemisk butik. Sådan søndagsåbent?

'Praktisere ateisme' ?

Mærkeligt udsagn, visende, at du ikke aner en skid om, hvad ateisme er!

Jerry
-------------------------------
Millavanilla:
"Jeg er hermed forvirret på et højere plan"

Undrer mig ikke. Typisk for religiøst forvirrede nørder.

Hej Millavanilla!

Meningen var nu ikke, at du skulle blive forvirret på et højere plan, men opnå større forståelse for nogle sammenhænge på det rationelle plan.

Du repeterer pointen i dit indledende indslæg som:



Herefter opremser du at søndag er officiel helligdag samt henviser til højtider, der har deres oprindelse i kristendommens lære og traditioner. Her overser du, at det står enhver borger helt frit om vedkommende vil holde fri om søndagen, gå i krike eller arbejde og det samme gælder holdningen til andre kristne og ”hedenske” skikke, mærkedage og traditioner, som folkestyret har valgt at markere i kalenderen. Der er ingen eller meget få egentlige ”normer” knyttet til disse traditioner. Den sidste rest af egentlige kristne normer er vel de få begrænsninger som stadig findes i lukkeloven.

Blasfemilovgivningen anses for de facto ophævet, idet den seneste domfældelse fandt sted i 1938, hvor bestemmelsen blev brugt i et tilfælde, hvor den jødiske religion blev forhånet som led i den nazistiske antisemitiske kampagne.

Begrebet ”blasfemi” som du anvender i din tekst er derfor uden noget som helst reelt indhold rent norm- eller lovmæssigt. Det er en anakronisme. Faktisk er det danske samfund siden overgangen til folkestyre gradvist blevet afluset for en lang række upassende irrationelle normer med oprindelse i kristendommen. Lad mig blot her nævne ligestillingen af kvinder og homoseksuelle, pronografiens frigivelse og fri abort.

I Danmark fejrer man i løbet af året en række helligdage, mærkedage og særlige skikke. På nogle af disse dage har børnene fri fra skole og de voksne fri fra arbejde:

Fastelavn

Fastelavn er et andet ord for "Karneval" - en forårsfest, der kan spores tilbage til romerne og det gamle Ægypten. Fastelavn i Danmark var oprindeligt indgangen til fastetiden inden for den kristne tro. Efter gammel skik klæder børnene sig ud og slår til en tønde. I gamle dage var der en kat i tønden. Den, der slår tønden i stykker, bliver kattekonge. Fastelavn falder 49 dage før påske.

8. marts

8. marts er kvindernes internationale kampdag, som markeres med arrangementer over hele landet.

Påske

Påsken er den kristne højtid, der markerer, at Jesus blev korsfæstet, døde og igen opstod fra de døde. I Danmark bruges påsken ofte til familiefester. Fra gammel tid er der tradition for, at man giver hinanden påskeæg, lavet af chokolade. Ægget er et gammelt frugtbarhedssymbol. Påsken falder hvert år i marts eller april.

1. maj

Den 1. maj, arbejderbevægelsens internationale kamp- og festdag, der fejres med optog og arrangementer over hele landet.

Store Bededag

Store bededag er en dansk helligdag, som falder på fjerde fredag efter påske og dermed tre uger før pinse. En bededag var oprindeligt en af mange mindre helligdage året igennem, der var særligt tilegnet bod og faste; for eksempel var på landet hver onsdag officiel bededag, hvor folk skulle faste og præsterne bede for fred. Hertil kom en serie ekstraordinære bededage ved særlige lejligheder. Disse blev afskaffet ved Reformationen, men blev i de følgende århundreder indført lidt efter lidt igen.

Pinse

Med pinsen fejrer man inden for kristendommen, at Helligånden er kommet til Jorden. Pinsen var oprindeligt afslutningen på syv ugers glædesfest efter påsken. I pinsen har nogle den tradition at stå tidligt op og se solen "danse" og holde pinsefrokost med øl og snaps, for eksempel ved at have en madkurv med i skoven. Pinsen falder hvert år i maj eller juni.

Grundlovsdag

Den 5. juni er Grundlovsdag, hvor man med møder og taler fejrer Danmarks demokratiske forfatning, Danmarks Riges Grundlov. Danmark fik sin første demokratiske forfatning i 1849.

Sankt Hans

Den 23. juni om aftenen fejres Sankt Hans. Baggrunden for Sankt Hans Aften er en blanding af hedensk folketradition og kristendom. Festen markerer midsommeren, og efter gammel skik brændes bål og dukker, der forestiller hekse. Sankt Hans Aften er samtidig en markering af Johannes Døbers fødselsdag den 24. juni.

Julen

Til jul fejres Jesu fødsel, strategisk lagt hvor man tidligere fejrede solhvervsfest. Juleaften er den 24. december, hvor familierne samles, spiser sammen og giver hinanden gaver. De fleste danser om juletræet, og synger julesalmer og - sange. En del går stadig i kirke til julegudstjeneste. Op til jul pyntes butikker og gader med grangrene, lys og hjerter. Også nisserne, små fantasivæsner, der er en del af en hedensk folketradition, hører med til julen. I december holder mange arbejdspladser julefrokoster, og børnene laver julegaver og julepynt i børnehaver, fritidshjem og skoler. Mange børn har en julekalender, ligesom tv-kanalerne sender julekalenderprogrammer, som tæller dagene fra 1. til 24. december. Den 25. og 26. december, som kaldes første og anden juledag, samles mange familier til julefrokost.

Nytår Nytårsaften, den 31. januar, bliver der holdt fest og skudt fyrværkeri af over hele landet. Nytårsdag, 1. januar, holder langt de fleste arbejdspladser og butikker lukket.

Andre højtider og mærkedage

I takt landets stadig mere multikulturelle karakter efterhånden som der er blevet flere danskere med udenlandsk baggrund, har en række andre skikke og mærkedage vundet indpas:

· På nogle skoler markerer man Ramadanen - den muslimske fastemåned.

· Den amerikanske tradition, Halloween, markeres mange steder 31. oktober. Børnene klæder sig ud som for eksempel hekse og spøgelser. Græskar skæres ud med øjne og mund, og der tændes lys i dem.

· Flere steder i landet fejres karneval efter sydamerikansk forbillede med udklædning, sambamusik og optog. Det største karneval holdes i pinsen i København.

De kristne helligdage havde i den grad grebet om sig, at Struense i 1770 med et pennestrøg sløjfede 11 ud af 22 helligdage. Struense turde dog ikke sløjfe St. Bededag som befolkningen satte stor pris på. Og det synes stadig at være tilfældet, selv om den kristne baggrund og oprindelse synes glemt af de fleste i dag.

En del af de nævnte højtider og mærkedage har en kristen oprindelse, men deres indhold er radikalt ændret efter vi med junigrundloven indførte åndsfrihed hvoraf følger religionsfrihed her i landet.

Faktisk er det de kristne der har fået stadig vanskeligere ved at fastholde kristne normer og traditioner i samfundet, mens det er blevet langt lettere for andre trosretninger og for ikke-troende, at give højtider og mærkedage et indhold som stemmer overens med deres overbevisning.

Rent faktisk praktiserer man ikke ateisme eller agnoisticisme på anden måde, end at forholde sig rationelt til tilværelsen, hvilket i et folkestyre betyder, at man bøjer sig for dets etiske grundlag – den politiske ligeværdighed – hvilklet man viser ved at stemme på en sådan måde, at folkestyret kan opretholde sig selv og derved opretholde princippet om politisk ligeværdighed.

Det er således de kristne der har det svært idet de presses fra flere sider. Dels fra en aggressiv intolerant religion som islam og dels fra politiske doktriner som multikulturalisme og værdirelativisme, der tillige udgør en trussel mod rationaliteten og dermed folkestyrets evne til at opretholde sig selv.

Min opponent synes således at leve i en drømme eller ønskeverden som ikke har ret meget med den reelle danske virkelighed at gøre, menlig en verden som i den grad er blevet tømt for næsten ethvert kristent indhold og verdsliggjort.

Hilsen

Ipso Facto


----------
Den glemte paragraf

En fredag aften for 38 år siden fik familien Danmark aftenkaffen galt i halsen, da sangeren Trille tonede frem i underholdningsprogrammet Musikalske Venner og sang om Guds øje i det høje. Sangen udløste et ramaskrig og de to programchefer i DR der var ansvarlige for Musikalske Venner, blev hevet i retten for overtrædelse af blasfemiparagraffen – og pure frikendt!

Hvis den lille søde sang blev sunget i dag og handlede om Allah i det høje, der lurer på muslimske pigers dyd og familiens ære, ville der sikkert lyde mere end blot et ramaskrig fra danske muslimer, men da Muhammadkarikaturtegningerne blev anset for lovlige af de danske domstole, tror jeg ikke på en genoplivning af den gamle blasfemiparagraf selv om kristne og muslimer på dette felt går arm i arm.

Trilles sang Øjet:

Når jeg strammer mine trusser
der har blonder og er gule
kan jeg komme til at røre
ved det frække, de skal skjule
men så snart der´ noet der kilder
bar´ en lille bitte smule
så lurer der et øje
i det høje
ham gud
han er eddermame svær at få smidt ud
men selvfølig
det er synd han har den drift
det er nok fordi
han aldrig selv var gift.(Uddrag).

Helt rigtigt, omend det ikke virker som om du forstår hvorfor.

At tale om ateisme er tegn på uvidenhed/manglende forståelse.

Der er ikke ateisme, for der er ingen "teisme" og "ateisme" er det modsatte af teisme. Ganske elementær sproglig forståelse. Vi burde alle lære og huske denne grundlæggende opbygning af sproget i den grundlovskrævede undervisningspligt, men ak, det gør vi ikke (i hvert fald de færreste af os).

@treram: "lod hende føde sin søn lige netop i julen så alle havde noget at fejre"
--- øh, jesus blev IKKE født i december måned - de er det ret så mange beviser for, og de fleste teologer og skriftlærde bekræfter dette. (Hvornår begyndte f.eks. får at have lam i december..?)

Jeg tror heller ikke på at denne Jesus blev født i julen, muligvis blev han aldrig født, men er blot en skrøne, der har "forpestet" verden lige siden.

Kære Treram,

Jesus har ikke "forpestet verden" (for at bruge dine egne ord). Men de, du vredes over, har "forpestet den" ved at ære ham med læberne, mens de holder sig langt fra hans lære.

Dengang sagde han:

"Hvorfor siger I: Herre, Herre! til mig, når I ikke gør, hvad jeg siger?"
(Lukas 6, 46-47)

Det, der er så skrækkeligt, er, at mennesker som du selv kommer til at associere disse "forpestere" med Jesus, fordi de nævner hans navn, mens de gør alt det, du ikke bryder dig om. Men når det ikke er hans lære, som de gør, så bør associationen brydes.

...Man er ikke kristen ved at erklære sig kristen. Man er kristen ved at tro og følge Jesus...

Venlig hilsen
Thomas

Kære Thomas.

Nu skrev jeg ikke lige at Jesus havde forpestet verden.men skrønen om ham, men jeg burde nok have præciseret det lidt mere og have skrevet at religionerne har forpestet verden, med tiltag man nok ikke kan klandre Jesus helt for, men som religionerne bruger til at tage sig magt over mennesket med.

Gudsfrygten, synden, kravet om støtte kirkerne, kravet om at leve efter koranen, kravet om mennesket skal bede, nogle endda 5 gange om dagen, kravet om at leve på en bestemt måde, dette gælder især hvor missionærerne drog på mennesketogter, for med vold og magt at prøve at få uvidende mennesker i deres syge kristne magt o.s.v.

Og hvis vi dykker ned i islam, er det helt andre uhyrligheder der kommer for dagens lys, æresmord på kvinder der er blevet voldtaget, eller kvinder der bliver stenet, fordi de har danset eller spillet musik o.s.v.

Jo verden er blevet bedre efter religionerne er kommet til, men ikke for menneskerne, men for de magtsyge kirkefædre, men heldigvis, så er jeg sikker på at deres dage er talte.

Kære Treram,

Jeg tror, du har ret. Religion har været et magtmiddel i hænderne på magthaverne. I nyere tid, i sækulariseringen, tror jeg dog, at religion har mistet så meget magt, at det er blevet til noget andet... en slags "trøst" for mennesker der gerne vil tro...

...Problemet er, at de ikke tror på selve "hovedpersonen" og hans ord, men derimod på de myter og dogmer, der udspringer af religionen. Dvs. frem for at tro på Jesus, der selv forkynder, så tror de på præsterne, der forkynder om ham.

Og så har vi katastrofen:
- Ordene om uselviskhed glemmes til fordel for at synge salmer.
- Festerne med de dyre gaver og en lille 'altergang' tager fokus fra budene om at elske og gøre godt.
- Troen på Jesu ord erstattes med troen på, at han var født af en jomfru.
- Bestræbelsen på at blive et bedre menneske nedtones i forhold til mundens bekendelser.

Jeg fik en glædelig overraskelse, da jeg læste de ord, som i NT tilskrives Jesus. Jeg anede ikke, at han havde sagt alt det. Jeg tænkte: "WHAT! Sagde han virkelig alt det - hvorfor har jeg aldrig hørt det i kirken???". Dér hørte jeg jo kun historierne OM ham, aldrig ordene AF ham.

Så jeg er - som du - bestemt heller ikke glad for religion, selv om vi angriber emnet ud fra hver vores vinkel.

Venlig hilsen
Thomas