Hej disciple!

Du tager da vist noget for givet, som du ikke ved noget om, når du skriver:



Jeg kender ikke trerams og Ole Bjørns forhold til Folkekirken; men kan oplyse dig om, at jeg aldrig har været medlem af hverken den eller nogen anden religiøs sammenslutning.

Mvh
Jerry

Det var så et svar, disciple, fuldstændigt som jeg forventede det.

Du er ude af stand til at se latterligheden i dine postulater. Du kan næppe få nogen teolog til at skrive under på, at kristendommen ikke er en religion, omend en religion med mange sekter og trosretninger, præcis som det også kendes i islam og jødedommen. Alle tre er abrahamistiske religioner, d.v.s. at de deler den samme stamgud som er omtalt i GT. Også buddhismen er en religion, på trods af, at den ikke har nogen gud.

Hvad er egentlig grunden til, at du (og Thomas) benægter at være religiøse? Forstår du virkelig ikke ordet? Så kan man jo også have en berettiget tvivl om, at du forstår ordene i bibelen. Det er i hvert fald tydeligt, at du ikke har forstået deres tilblivelse, og deres yderst menneskelige fejlfyldte indhold.

Dit religiøse hovmod gør dine udtalelser latterlige. Du nægter at se de svagheder i din egen psyke, der har fået dig til at klamre dig til en forestilling om din egen bedreviden, hvor du i virkelighed ved mindre om troens mysterium end en ateist.

Du mener, at du har valgt troen på Gud. Det har du ikke, disciple. Den er blevet dig indoktrineret. Hvis du var opvokset i et muslimsk miljø, ville du være muslim, og selv om du hørte om Jesus, ville du ikke skifte tro. Hele din fordømmende holdning er mere i overensstemmelse med fanatiske muslimers tro end med det budskab om kærlighed og tilgivelse, som fremgår af NT.

Forudsætningen for din egen tilgivelse er ikke din tro, men din tilgivelse af andre mennesker, selv dine fjender. Det står faktisk i det Fadervor, som du sikkert dagligt remser af dig, men tydeligvis ikke forstår indholdet af.

Nu findes den personificerede Gud, som du tilbeder, ikke i virkeligheden, og det skal du være glad for, for en omnipotent gud ville se lige igennem din farisæiske holdning og se dit åndshovmod og lønne dig derefter, men for de reelle kræfter, der har forårsaget dette univers, er din korte eksistens uden betydning.

Når du ikke engang kan gennemskue dig selv, er det ikke så underligt, at du ikke kan gennemskue andre. Din menneskeforståelse er nærmest ikke-eksisterende, men du lever da helt op til det gamle mundheld om troende: Enhver er salig i sin egen tro.

Mvh

Ole Bjørn ;)

Min kære ven disciple.

Hvor kan du dog tro at jeg er medlem af folkekirken, jeg har udmeldt mig i 1960, det var endda altfor sent, men står ikke til at ændre. Da jeg aldrig blev opsøgt af helligånden eller anden for for guddommelig kraft, kunne jeg ikke bruge folkekirken til noget fornuftigt.

Du er så "heldig" at din hjerne er blevet inficeret med noget "guddommeligt" som nærer sig på din hjerne, pas nu på den ikke forsvinder helt, man har hørt om sådanne tilfælde, mest indenfor indre mission, der er totalt hjernetomme, de har kun eet i hovedet, parasitten har fået overtaget fuldt ud.

Det er nu ikke så ualmindeligt at være ateist, jeg har den vane at når jeg har været sammen med mennesker lidt tid, at komme ind på religiøse emner og derefter udfritte dem om deres religiøsitet/tro, det er meget få der vil vedstå at de er troende, men siger at de ikke tror på noget rigtigt, men er dog stadig medlem af folkekirken, de bruger kun folkekirken som et serviceorgan, til 3-4 begivenheder igennem et helt liv, det er lidt sørgeligt synes jeg og giver et helt forkert billede af folkekirkens virkelige medlemsskare, men det lever den så højt på uden at have kvaler over dette.

At vore postulater intet har med gud at gøre er vi da helt klar over, vi har ikke brug for parasitten.

Jeg må nok indrømme at jeg har haft en "guddommelig" oplevelse, idet jeg for mange år siden blev foreslået som kandidat til formand for et menighedsråd i en lidt større by, men jeg måtte takke nej til forslaget, det var ikke sikkert at en ateist ville passe som formand for et menighedsråd.

Hej Ole Bjørn

Jamen, dog. Du er så blind i din egen selvpromoverende uvidenhed at det er direkte pinligt at læse dine udgydelser.

Du udbreder dig om min person og tror at du kan analysere mine oplevelser som en troende kristen, hvilket jeg må skuffe dig, det kan du ikke ligemeget hvor meget du prøver.

Citat:
Du mener, at du har valgt troen på Gud. Det har du ikke, disciple. Den er blevet dig indoktrineret. Hvis du var opvokset i et muslimsk miljø, ville du være muslim, og selv om du hørte om Jesus, ville du ikke skifte tro. Hele din fordømmende holdning er mere i overensstemmelse med fanatiske muslimers tro end med det budskab om kærlighed og tilgivelse, som fremgår af NT.

Citat slut.

Kommentar:
Du læser åbenbart mine indlæg, som en vis mand læser bibelen.
Tag dog og læs og forstå, men det er måske for meget forlangt af en ateist, som stadig er folkekirkemedlem
Det er ligesom dem som Jesus kaldte hyklere og kalkede grave fordi de lod som om de var religiøse.

Og dit postulat om hvordan jeg valgte troen eller ej, er jo lige til at grine af.
Og hvordan at min erklæring om at være en troende kristen kan være fordømmende er der vist kun dig, som kan finde på ligesom din henvisning til NT er latterlig læsning, al den stund, at du ikke aner hvad kernen i Evangeliet om Kristus er.

Citat:
Nu findes den personificerede Gud, som du tilbeder, ikke i virkeligheden, og det skal du være glad for, for en omnipotent gud ville se lige igennem din farisæiske holdning og se dit åndshovmod og lønne dig derefter, men for de reelle kræfter, der har forårsaget dette univers, er din korte eksistens uden betydning.

Citat slut.

Kommentar:
Sig mig engang, kan du ikke blive enig med dig selv ?
Først henviser du til NT, hvorefter du nu erklærer, at den personificerede Gud ikke findes i virkeligheden
Virkelig intelligent !

Og med hensyn til min eksistens, kære Ole Bjørn, så ligger landet sådan, at du hverken kender Gud eller Helligåndens kraft.
Du har derfor intet belæg for at gøre dig klog på det liv og den kristne tro og eksistens, som jeg kender til.

Du passer godt til det som Apostlen Paulus engang skrev om ikke-troende:
"Uåndelige mennesker kan ikke forstå eller tage imod det, der kommer fra Guds Ånd. For dem er det jo bare tåbelig snak. De er ude af stand til at forstå det, for det skal bedømmes åndeligt" (1.Kor. Brev 2:14.)

Citat:
Når du ikke engang kan gennemskue dig selv, er det ikke så underligt, at du ikke kan gennemskue andre. Din menneskeforståelse er nærmest ikke-eksisterende, men du lever da helt op til det gamle mundheld om troende: Enhver er salig i sin egen tro.
Citat slut.

Kommentar:
Du er forlængst gennemskuet, Ole Bjørn. Og du vil så gerne ses op til, men du afslører dig selv, når du skriver selvpromoverende indlæg om alt det du kan og "forstår".
Det er såmænd meget fornøjeligt, men kedeligt i længden også når du som her bringer det ældgamle udtryk, som de fleste tror står i bibelen."Enhver er salig i sin tro"
Det står der ikke, for der er kun een tro, der er sandheden, nemlig den om Jesus Kristus, Guds Søn, som døde på korset og som Gud oprejste fra døden.

mvh
disciple

Du lever helt i en fantasiverden, disciple.

Jeg sigter ikke her til din fanatiske tro, for den er hverken original eller i overensstemmelse med flertallets opfattelse. Jeg sigter først og fremmest til din måde at læse tekster på.

Jeg analyserer ikke dine oplevelser som kristen. Jeg analyserer logikken eller manglen på samme i det, du skriver.

Jeg er medlem af Folkekirken fordi jeg gerne vil bidrage til den som kulturel institution og fordi den giver svage mennesker et ståsted. Men jeg har aldrig lagt skjul på, at jeg var ateist, og det vidste selv den præst, der konfirmerede mig. Han valgte at opfatte mig som agnostiker, for han var en fornuftig mand, og han forstod udmærket det sociale pres, der dengang herskede, og at størstedelen af hans konfirmander var revnende ligeglade med fantasierne om Vorherre og hans "jomfrufødte" søn, undfanget ved Helligånden. Vi vidste skam godt, hvordan man lavede børn.

Jeg kender udmærket "Helligåndens kraft". Jeg har set denne indbildning ødelægge enhver form for logisk tankevirksomhed hos de besatte. Det adskiller sig principielt ikke fra folk, der taler i tunger ved vækkelsesmøder, eller de inducerede trancer i voodoo-ceremonier. Virkelighedssansen sættes helt ud af kraft, og det kan da være vældigt underholdende, hvis det sker i en positiv stemning i et begejstret gospelkor.

Men du er ikke positiv, som f.eks. serotonin er det. Du er fyldt til randen med galde og fordømmelse af ikke-troende, og det er i hvert fald ikke "kernen" i evangelierne. Du opfører dig præcis som de farisæere, som Jesus-myten tog afstand fra.

Hvad Jesus sagde, ved du ikke en pind om, for du var ikke tilstede dengang. Det er utroligt naivt at tro på gamle beretninger, der er blevet fejloversat og skrevet om utallige gange. Men hvis man har kendskab til, hvordan memer overlever, så har man en chance for at gætte sig til det oprindelige budskab. Her viser din opførsel klart, at det er dig, der ikke har forstået det, men bare efterplaprer forvanskede tekster.

Jeg angler ikke efter at blive "set op til". Jeg har al den anerkendelse, et menneske kan ønske sig, fra fagfolk, der kan vurdere min viden og tænkeevne. Det kan du ikke, så dine desperate forsøg på at nedgøre mig, får mig kun til at smile.

Jeg har aldrig påstået, at udtrykket; Enhver er salig i sin egen tro, var fra biblen, kun at det passer på dig. Jeg har heller ikke hørt andre sige, at det var et bibelcitat. Det må også her være din fantasi, der spiller dig et puds.

Prøv at tillægge dig et mere positivt syn på dine omgivelser. Du kunne jo f.eks. bruge Jesus som forbillede i stedet for farisæerne.

Mvh

Ole Bjørn


P.S. Spar os for flere jublende bananer. De ender med at blive synonyme med dit intellektuelle stade.