Kære Stig og Treram,
Jeg vil dele min opfattelse:
Det eneste børn bør inspireres til at tro på, er kærligheden. Uselviskheden. Gennem inspirerende ord og et inspirerende eksempel.
Nu er jeg personligt af den opfattelse, at Jesus taler disse inspirerende ord og er dette inspirerende eksempel. Dog kan jeg undre mig over, at folkereligionen koger denne guldgrube af inspiration ned til de ritualer og floskler, som jeg oplever bliver udbasuneret i kirkerne og ud over diverse internetfora. Og på baggrund af dette, kan jeg godt forstå, at mange bliver ateister og vælger kirken fra.
Jeg kender dem ikke personligt, disse kristne. Jeg vil ikke påstå, at de ikke holder fast i Jesu ord i handling i deres praktiske liv. Ligeså lidt som jeg vil påstå, at jeg selv holder fast i dem i den grad, der ville gøre dem ære...
MEN jeg undrer mig grænseløst, når jeg hører kristne på forskellige fora sige - uden omsvøb - at Jesus ingen bud gav og ingen krav stiller. Når jeg læser de ord, der i nye testamente tilskrives Jesus, så rører der sig noget i mit hjerte, og indeni udbryder jeg "JA!". Den glæde, som disse ord vækker i mit liv, vil jeg gerne, at andre også kommer til at opleve. Derfor bliver jeg ked af det, frustreret og til tider gal, når jeg oplever, at mange 'religiøse' kalder mig for alt muligt tåbeligt, når jeg citerer nogle af Jesu ord og bud, og når de påstår, at han ikke gav bud til hjertets efterlevelse.
Jeg taler IKKE om alle kristne. Jeg taler muligvis kun om en håndfuld... men det er efter min opfattelse ofte de toneangivende på debatterne. Omvendt ser jeg flere og flere, der udtrykkeligt fortæller mig: "Thomas, jeg er enig i det, du siger; kristendommen bør i højere grad handle om det, som Jesus sagde. Hans ord og bud." Og bare én enkelt af disse personer, gør mig glad og fjerner smerten ved at blive kaldt meget grimt gennem meget lang tid.
mvh.
Thomas