Kære Arne.

Den private ejendomsret skal da ikke afskaffes. Teknokrati er ikke noget romantisk kollektiv, men en styreform der som nævnt skal baseres på en reel vurdering af de elementære menneskelige behov, og på i hvilken grad de kan tilfredsstilles i et samfund, hvor man er tvunget til at tage hensyn til hinanden.

Vi har alle behov for et sted, vi kan kalde vort eget, og for at have personlige ejendele efter vores smag og interesser, og der er intet til hinder for at man kan spare op af sin samfundsandel og erhverve sig en større bolig og flere effekter.

Men eftersom magt og penge er uløseligt knyttet sammen, er det ikke hensigtsmæssigt at enkeltpersoner kan kontrollere store private kapitalansamlinger. De skal selvfølgelig kontrolleres af fællesskabet, repræsenteret ved det teknokratiske råd som styrer samfundet.

Ingen skal bestemme hvad der er den størst mulige lykke. Det følger automatisk af psykologiske undersøgelser af folks tilfredshed parret med viden om menneskets essentielle behov. De er forlængst fastslået gennem sociologiske undersøgelser. Dem har jeg omtalt i mit svar til Jan (serotonin), og det kan også måles gennem udløsningen af dopamin i hjernen.

"Magthaverne" bliver ikke korrupte, for den mindste tendens i den retning vil umuliggøre deres medlemsskab af det styrende råd. Hvis hele befolkningen er opdraget til anti-korruption, vil ethvert forsøg på at tilrane sig magt blive stoppet.

For at nå frem til en frivillig accept af dette styresystem kræves en grundig oplysning af befolkningen startende i barndommen, og der er ikke umiddelbart tegn på, at en sådan oplysning er nært forestående, så muligheden for at etablere et sådant samfund ligger langt ude i fremtiden, når den generelle viden om menneskets natur er øget som følge af den teknologiske udvikling. Menneskeheden er endnu ikke moden til at frigøre sig fra sin aggressive og egoistiske fortid.

Mvh

Ole Bjørn ;)

.

Hej Ole Bjørn.

Du nævner ikke noget om, hvem der skulle udpege dit teknokrati-råd - om det skulle gå demokratisk til - eller foregå på anden måde.

Men jeg forstår nu, at det alene er produktionsmidler o.l. (fonde), der ikke skal tillades privat ejendomsret, men som i stedet skal tilhøre fællesskabet.

Det er jo, synes jeg, en god men ikke helt ny tanke, og jeg tror da godt, der kunne være "medvind", hvis vi i Danmark f.eks. startede med at gøre den kollektive trafik konkurrencedygtig overfor den individuelle biltrafik.

Et ordentligt udbygget og velfungerende tog-skinnenet med velindrettede tog, letbaner over motorvejene, nem og hurtig - samt relativ billig - transport direkte til ønsket adresse med computerstyret omstigning til S-tog, Metro, busser samt minibusser/taxier der også kører det sidste stykke til og fra de aktuelle individuelle adresser - og hvad man ellers kan finde på - det kunne godt være attraktivt, vil jeg tro.

Det vil koste milliarder i investeringer, men kan det bringes til at fungere så godt, at det lokker størstedelen af bilisterne over i den kollektive trafik, vil det da nok spare betydeligt mere, ligesom der spares CO2-udledning, partikel-udledning, kø-dannelser på indfaldsveje og parkeringsproblemer m.m.

Og næste skridt kunne så være containerbaseret kollektiv varetransport.

Mon ikke næsten alle andre end bilindustrien (og dertil knyttede virksomheder) ville se på et sådant tiltag med sympati - hvis ellers nogle teknologer (ikke teknokrater) og økonomer kunne levere den rigtige overbevisende teknisk/økonomiske løsning.

Og herfra kunne man vel gå videre til andre virksomheder, som fællesskabet har brug for.

Profitabilitet kan nok ikke undværes til at sikre effektivitet og videreudvikling, men kravet om konstant økonomisk vækst vil næppe længere have valeur - og dét krav er efter min mening den store synder, der lokker os alle til overforbrug af ressourcerne.

Hvad skulle egentlig hindre os danskere i at gå ind for noget sådant?

De privatejede multinationale selskaber vil nok ikke se på noget sådant med sympati, men mon ikke vi kunne holde dem stangen.

Jeg tror sagtens, noget sådant kunne designes - og præsenteres - af teknologer og økonomer - og derpå kunne vinde demokratisk tilslutning.

Og hvad skulle egentlig hindre os i at se nærmere på det?

Det behøver da ikke at vente på en fjern fremtid

M.v.h. Arne

Kære Arne.

Hvem, der skal udpege det styrende råd i et teknokrati, vil jeg helt overlade til de mennesker at afgøre, som beslutter sig til at indføre det. Det vil ikke ske i min levetid, og det vil iøvrigt også afhænge af den valgte samfundsmodel.

Men det ville nok være hensigtsmæssigt at kandidaterne havde en grundig uddannelse og erfaring i et af de følgende fag og en supplerende grunduddannelse i de øvrige. Der er behov for ekspertise i både psykologi, sociologi, hjerneforskning, genetik, kommunikation, økonomi m.m.

Det synes at være undgået din opmærsomhed, at jeg forestiller mig et samfund med et stærkt nedsat behov for persontransport. Dine ellers udmærkede forslag er derfor ikke relevante for teknokratiets gennemførelse.

Mvh

Ole Bjørn ;)

Hej Ole Bjørn.

Denne dialog er vist ved at være uddebatteret - i den forstand at vore synspunkter vel nu står rimeligt klart overfor hinanden.

Jeg har dog et par bemærkninger:

Du synes ikke selv at have en holdning til, hvem der skal udpege et styrende råd i det teknokrati, du forestiller dig.

Det gi'r mig en fornemmelse af et skisma mellem modellen: et folkeligt fællesskab (demokrati) på den ene side, og modellen: en elite ("overklasse"), på den anden.

Den sidstnævnte model huer mig ikke, og den førstnævnte har sine klare mangler, så spørgsmålet er vel, om der kan udvikles en tredje og bedre mulighed.
Her er stilheden ret larmende, synes jeg

Jo, jeg var opmærksom på muligheden af et fremtidigt reduceret behov for persontransport, og jeg burde have tilkendegivet min enighed i de perspektiver, du peger på, at teknologien muliggør her - og som dette forum jo egentlig ved sit eget eksempel antyder.

Men nu er min grundindstilling til det, at jeg lever her på denne klode i nogle få år, sådan, at jeg oplever en kærlighed til, hvad der har givet mig min eksistens - og til hvad der har givet verden dens eksistens (for nu ikke at bruge forslidte ord).

Og selv om både videnskab og teknologi er dybt imponerende, så synes jeg alligevel ikke, at forskellen mellem gråspurvens og menneskets viden om verden er særlig stor.

For begge arter gælder det da vist, at uvidenheden er langt, langt større end vores viden.

Derfor er dét, der styrer mig - og som for min skyld gerne kan kaldes religiøst - kærlighed til verden - og til min egen eksistens - parret med ydmyghed overfor verdens storhed og ufattelighed.

Og så er dét aktivt at værne om den del af verden, vi lever i, en selvfølge (hellighed).

Og min fornemmelse er, at mange andre mennesker har en lignende indstilling - eller i hvert fald ikke den modsatte.

Og så kan jeg ikke sidde passivt og vente på et utopia engang efter min levetid.

Så er "teknokratiets gennemførelse" ikke primært for mig - og måske slet ikke ønskelig.

Og hvis jeg ikke var så gammel og så gangbesværet, så ville jeg gå med i den demonstration, som Klimabevægelsen starter på lørdag kl. 13 på Kgs. Nytorv i København - og i øvrigt støtte alt, der kan værne om denne dejlige klode og det liv, der findes på den - her og nu!

Sådan er min "religion"

M.v.h. Arne.

P.S.: Jeg glæder mig over, at du kalder mine her-og-nu-forslag om kollektiv trafik for "udmærkede"

Kære Arne.

Man behøver ikke at have en holdning til alt, og slet ikke til hvordan mennesker engang i fremtiden skal tilrettelægge deres tilværelse.

Men kvantelogikken har jo lært os, at man kan nå det samme mål af flere logiske veje, og jeg skal da gerne give dig et par eksempler på egnede udvælgelsesprocedurer til et styrende råd i et teknokrati.

Man kunne jo lade demokratiet (vælgerne) stemme om indførelse af den nye styreform, og lade det første råd vælges af folket blandt kandidater, hvis meriter og ry for neutralitet gjorde dem egnede til medlemskab.

Man kunne starte med at oprette en tværfaglig specialuddannelse af kandidaterne, som vi i dag har polit. studiet, og lade samtlige kandidater indbyrdes afgøre, hvem der til en start skal sidde i rådet, og hvem der skal være suppleanter. Der kan man jo som model bruge den katolske konklave.

Man kunne også lade en komite af videnskabsmænd fra alle fag udarbejde forslag til en egnet udvælgelsesproces og sammensætning af rådet.

Når rådet er etableret, fastsætter de selv deres "forretningsorden" og beføjelser, da de formodes at have mere forstand på samfundsstyring end alle andre.

Det gælder selvfølgelig også hvilken selvsupplerende procedure, de skal anvende.

Glem alt om folkelig kontra elitær. Naturen har allerede vist os, at et effektivt samfund er hierakisk opbygget med specialisering af opgaverne. Vores egen organisme er et glimrende eksempel på dette. Specialiseringen gør et samfund mere effektivt til glæde for alle.

Lighedsidealet er en illusion. Vi er forskellige og vil altid være forskellige både i evner og intelligens, men vores forskellighed bør udnyttes til at sørge for, at alle får et godt liv, uanset om nogle har et bedre liv end andre. Dette er samfundets egentlige formål.

Den markante forskel på gråspurve og mennesker er, at menneskene øger deres viden hver dag og kan kommunikere den øgede viden til artsfæller. At du ikke finder nogen væsentlig forskel på gråspurve og menneskers viden er vist ikke særlig gennemtænkt. Der er ret stor forskel på at kunne identificere et frø som spiseligt, og til at synliggøre molekylers struktur og kortlægge stoffordelingen i en galakse 13 milliarder lysår fra os for 13 milliarder år siden.

Mvh

Ole Bjørn ;)

.