Hej Ano og Michael.

Det er rigtig godt det i skriver omkring karma.

Har i en ide om hvor denne karma udspringer fra? Altså er det noget som allerede ligger ubevidst i vores sind, og som vi så bare udlever indtil vi begynder at forstå og erkende de falske overbevisninger og ideer denne karma er bygget op omkring?

Dejligt at i er så venlige overfor hinanden kære Ano og Michael.

Kærligst Jan.

Mange tak, Serotonin. Du er som en oase i en tør, tør ørken! Vidunderligt at føle din støtte - mange tak!!

Jeg vender tilbage til dit spørgsmål senere. Ville blot takke. Det er vidunderligt, at ikke alle taler grimt til mig.

Hej Ano.

Biblens historie kan selvfølgelig fortolkes på mange måder, og ja, Biblen i sig selv er jo også stort set et udtryk for menneskets fortolkninger, og derfor kan det jo også være svært at finde en klar retningslinie hvorfra Jesu budskab skal forståes. Men du er jo selv meget godt inde på det, altså at hvis vi læser med hjertet, så genkender vi også ånden, og så er det også meget enkelt at skelne imellem hvad der er sandt og hvad der er falsk.

Meget tyder jo på, at der i tidernes morgen var mennesker som ikke kunne acceptere det budkskab Jesus formidlede, og så blev budskabet fordrejet så det passede til disse menneskers overbevisninger og ideer.

Udfra et perspektiv som acceptere eenhed som sandheden og virkeligheden, så kunne retningslinien for hvordan historien om Jesus skal forstås, være, at intet som Jesus nogensinde gjorde eller sagde var i modstrid med fuldkommen eenhed og kærlighed.

Men jeg tror på at menneskets oplevelsessfære er i sindet. Altså at vi oplever det som er i det kollektive sind, og hvis vi er bange for sandheden - fordi vi har fordrejet den - så er det vi bliver vildledt at vores illusoriske ego, og så bliver vi bange for den fred som Jesus i sandheden er et symbol på. Og det forklare også hvorfor at mange mennesker reagerede som de gjorde overfor Jesus og stadig gør.

Vi opfatter jo i symboler indtil det er vi igen forener os med den altomfattende kærlighed vi er skabt i og som. Men spørgsmålet tror jeg er, om vi kan erkende at symboler er noget som repræsentere det vi tror på om os selv. Det er jo korrekt at Jesus er blevet gjort til et symbol på at kroppen skulle være virkelig, og det er jo i modstrid med det budskab som Jesus i virkeligheden formidlede. Men hvis man selv identificere sig med kroppen og ikke ånden, så bliver ens brødre jo blot et symbol på denne identifikation med kroppen, og ja, så fortolkes alt også ind i dette "billede" sådan det passer til den måde man ser sig selv på.

Jeg synes du er god til at holde fast i, at der ikke er noget kompromi med hvad det var Jesus i sandheden sagde. Og ja, selvfølgelig møder vi mennesker modstand, men hvis vi forstår hvordan vi skal forholde os til denne modstand, så bliver det i sandheden det som lærer os at frigøre os fra det som binder os til det illusoriske og uvirkelige.

HÃ¥ber du har det godt, ven.

Kærligst Jan.

Nej, det mente jeg heller ikke.



Hvilken kompetence har jeg da påstået at have??? Det er blot dig, der endnu en gang beskylder mig for at have hensigter og selvopfattelser, jeg ikke har.

Jeg elsker blot Jesu ord. Hvis du ønsker at kritisere de ord, jeg citerer, er du mere end velkommen. Du har endda en fremragende mulighed netop nu. Men lad dog være med at fordømme mig i processen.



Tak, det håber jeg også. I hvert fald hvis det er af samme skuffe.