Hej Anne.
Det er ikke fair at udsætte dig for disse emotioner, som du kalder dem. Og det er også temmelig voldsomme ord jeg bruger. Ord jeg ikke kan leve op til, man kan jo ikke bare lave sine følelser om til noget andet, så selvfølgelig elsker jeg dig stadig, for hvad det så er.
Du har ret, når du nævner sjælen i forbindelse med troen, men det bliver også meget let et ord man bare bruger i alle mulige sammenhænge. Jeg forstår godt den sammenhæng du bruger det og hvis det skal have betydning må det være andet og mere end blot et ord.
Netop med Jesu ord (og såmænd også med hele den religiøse begrebsverden) er det nemt at gå vild hvis man ikke realiserer forståelsen af dem. Man kan meget let gå vild hvis man ikke har et meget sundt sind og hele det gnostiske verdensbillede er det, jeg kalder glansbilleder.
Jeg kender desværre mange mennesker der er kommet galt afsted på grund af religion. Hvis man ikke har et meget sundt sind kan man let fare vild i alle disse begreber om synd, skyld, straf og frelse. Man kan faktisk miste hele det liv man ellers kunne have haft hvis man ikke ultimativt er stærk nok til at forstå og tilgive sig selv.
Religionens kerne er ikke et eller andet sted i fantasien men i det daglige, såkaldte almindelige liv. Det er også i dette virkelige liv, som vi lever blandt hinanden, at forståelsen af os selv og vores indbyrdes forhold vokser frem. Og det er på baggrund af denne forståelse, som ikke dømmer eller retfærdiggør, at kærligheden og samhørigheden opstår.
Jeg ved nu godt, at du har et sundt sind. Jeg må nøjes med at undskylde endnu engang. På den anden side ved du godt at jeg aldrig hører op med at elske dig. Du kan såmænd, til enhver tid, sno mig om din lillefinger, hvilket du selvfølgelig ikke kunne drømme om at gøre.