Jeg tænker på, at man i fortolkningen af karmaloven har lagt den udenfor mennesket idet man tror at en eller anden Gud holder opsyn med ens handlinger og belønner og straffer.
Men sådan er det ikke. Alle ens handlinger er i en selv, så man spinder selv de tråde der fanger én og derfor kan man aldrig undslippe dem.
Kun når man forstår sig selv forstår man også at man binder sig selv ved at blive vred.
For ikke at tale om alle de samfundsmæssige konsekvenser en handling affødt af vrede vil afstedkomme.
Så der er meget vundet ved at forstå sin egen vrede - både samfundsmæssigt og personligt.