Kære Arne.
Jeg er skam ikke irriteret på Thomas. Jeg vil snarere betragte mig som den eneste faste "ven", han har her på debatten. Thomas lider nemlig af den neurotiske tvangstanke, at jo mere han bliver "forfulgt", jo mere ligner han Jesus.
Han er langt fra den eneste i verden, der bilder sig ind, at forfølgelse beviser, at man har ret. Det er en velkendt psykologisk mekanisme, der bruges som mentalt forsvar, når man på grund af manglende empati er kommet skævt ind på sine omgivelser. Det sker f.eks. ofte for mennesker, der er blevet moppet meget i deres barndom.
Vi kan ikke rigtigt stille noget op med Thomas personlige problem, og skal vi leve op til vore principper om ytringsfrihed, så må vi finde os i, at han spammer debatten. For at få det bedste ud af situationen og vise ham lidt venlighed, bekræfter jeg ham jævnligt i hans paranoia. Så kan
han føle sig lykkelig, og portalen får nogle flere hits, hvilket også er tiltrængt.
Som du kan se af hans sidste svar til dig, så prøver han at provokere dig til at reagere ved at håne din stærke oplevelse i det græske kapel. Det kan du så vælge at ignorere, men man kan også anlægge det synspunkt, at det er en kristen gerning at sige ham imod en gang imellem for at glæde ham.
Han har det ikke godt med at blive ignoreret, så derfor tilfredsstiller jeg hans neurotiske trang med mellemrum. Vi kan alligevel ikke bringe ham ud af hans vildfarelse, så hvorfor ikke glæde ham lidt i hans ensomme tilværelse.
Mvh
Ole Bjørn
