Tja, eller "kompetence"...

Hvilken kompetence har jeg påstået at have??? I fremsætter en fuldstændig vanvittig påstand om, at jeg skulle have påstået at have en kompetence... hvilken??? Hvornår og hvordan har jeg påstået at have en kompetence???



Om en matematiker fremsætter et matematisk bevis for en baby, der ikke kan forstå det, gør ikke beviset til skamme - ej heller matematikeren. Uden kærlighed er der ingen indsigt i Gud. Du fatter lige så lidt sandheden - eller måden at erkende den på - som farisæerne.

Jesus - "Hvis Gud var jeres fader, ville I elske mig, for det er fra Gud, jeg er udgået og kommet. Jeg er ikke kommet af mig selv, men det er ham, der har udsendt mig. Hvorfor forstår I ikke, hvad jeg siger? Fordi I ikke kan høre mit ord. I har Djævelen til fader, og I er villige til at gøre, hvad jeres fader lyster. Han har været en morder fra begyndelsen, og han står ikke i sandheden, for der er ikke sandhed i ham. Når han farer med løgn, taler han ud fra sig selv; for løgner er han og fader til løgnen. Men jeg siger sandheden, derfor tror I mig ikke. Hvem af jer kan påvise nogen synd hos mig? Når jeg siger sandheden, hvorfor tror I mig da ikke? Den, der er af Gud, hører Guds ord; men I hører ikke, fordi I ikke er af Gud." (Johannes 8, 42-47)

Du himler op som farisæerne, når Jesus tager til orde og taler sit kærlighedens ord. Og nu gør Arne minsandten det samme.

Men jeg vil uddybe i mit svar til Arne, hvis han modsat dig kan finde ud af at tale pænt og stoppe sin fordømmelse og lægge ord i min mund, jeg aldrig har talt.

Hej kære Michael.

Dejligt at læse det du skriver.

Spørgsmålet er vel om det du kalder vores medfødte natur nu også altsammen er sandt? Altså det som ligger i vores ubevidste sind.

Er det ikke et spørgsmål om at få det frem som ligger i det ubevidste, så det er det kan erkendes som enten sandt eller falsk.

Stort set alle mennesker har jo en ide om at deres sande natur er ufuldkommen, og det er jo så denne ide der bliver udgangspunktet i de overbevisninger mennesket handler udfra.

Jo på det fysiske-plan er alt ufuldkommen, og også det som laver det fysiske er ufuldkommen siden det fysiske er ufuldkommen, men jeg tror på at Gud er fuldkommen og derfor kan det som er ufuldkomment kun være en afspejling af noget som er falsk og uvirkeligt. Ja, vi oplever det godt nok som virkeligt, men hvis vores oplevelse i sig selv ikke er i overenstemmelse med sandheden(Gud, fuldkommen kærlighed og eenhed), så kan man vel sige vi bliver vildledt af det billede vi på illusorisk vis har skabt af os selv og så projicere ud på den verden vi opfatter.

Ja, hvis vi forliger os med vores brødre, så ser vi at vore sind ikke er adskilte, og hvor der er eenhed finder vi også den fuldkomne kærlighed(Gud). Vi finder sandheden i vore hjerter når vi ikke længere ønsker at være adskilt. Men det individuelle selv(egoet) vi har lavet og tror på i vore sind, det ligger i det ubevidste og fordrejer sandheden om os, og det er så det vi skal have frem i bevidstheden så det kan tilgives og opløses af det lys som inspirere tilgivelsen.

Som Jesus siger: Kend det, som er foran dit ansigt, og det, som er skjult for dig, skal blive åbenbaret for dig. For der er intet skjult, som ikke skal blive åbenbaret.

Så jo, det er et spørgsmål om hvordan vi forholder os til det som er foran vor ansigt - verden og medmennesker - for i dette forhold og i den erkendelse vi gør os i forholdet vil sandheden bryde frem, hvis da vi virkelig ønsker det. Eller man kan sige at når vi i vore hjerter frigøre os fra det falske, så bryder lyset frem og viser os sandheden i alt vi ser.

Nå men, fjing fjong og ding dong.

Går det ellers godt Michael? He, jeg ved at du elsker når jeg spørger om dette..

Kærligst Jan.

Hej søde Ano.

Jesus sagde: Hvis jeres lærere siger jer: `Se! Riget er i himlen! `så må himlens fugle jo være forud for jer. Hvis de siger til jer: `Det er i havet!`så må fiskene jo være forud for jer. Nej, riget er i jeres indre, og I er overalt. Når I kender jer selv, da skal I blive kendt, og I vil forstå, at vi er et. Men hvis I ikke kender jer selv, lever I i fattigdom, og I er fattigdommen.

Den, som har forstået verden, har blot fundet et lig, og den som har fundet et lig, for ham er verden ikke noget værd.

Jesus sagde: Den, som kender alt, men mangler sig selv, mangler alt.

Jesus sagde: Ulykkeligt er det legeme, som er afhængigt af et legeme, og ulykkelig er den sjæl, som er afhængig af dem begge!

Jesus sagde: Salig er den mand, som har tilgivet og har fundet livet.

Kærligst Jan.

Hej Sero!

Og hvor jeg elsker disse Jesus-ord! Og tak fordi du taler dem. Jeg skal nok lade være med at tæske løs på dig og kalde dig en klovn og en hykler og alt muligt andet grimt, bare fordi du citerer Jesus! For jeg elsker nemlig også Jesus og hans ord om kærlighed!!!

(Hvorfra var det sidste citat? Jeg kender det med, at salig er den mand, der har lidt (altså "at lide"/"to suffer", for han har fundet livet (eller: Han har lært faderen at kende i sandhed)).

Hej Ano.

Du må kalde mig hvad end du ønsker at kalde mig, for det er hinsides ordene vi finder os selv.

Jeg citere fra bogen "din udødelige virkelighed" hvor det oprindelige Thomas-evangelium er.

Husk altid på at Jesus er i vores sind, og kan nå os hvis vi tillader det, og ja, ikke mindst hvis vi er parate til at høre sandheden som den i sandheden er.

Meget er blevet fordrejet, og det kan også være svært at skelne, men vi vil alle igen på et tidspunkt åbne op for bevidstheden om kærlighedens tilstedeværelse.

Når vi læser noget så vækker det jo noget i os, og spørgsmålet er jo så at trandcendere det som fordrejer sandheden i os.

Tak for din venlighed kære Ano.