Jeg er ikke Thomas. Jeg tager mig ikke af dine postulater og uberettigede personanklager.

. (Punktum)

Lige netop ovennævnte citat er et af dem som kan volde kvaler i forståelsen. Jeg vil antage, at det er en interpolation.

I vore dage er der intet ivejen for at to mennesker som har giftet sig og som finder ud af at de ikke passer sammen, at de kan lade sig skille for at finde en anden.

Det er vigtigt at vi udvikler vores forståelse efterhånden som samfundet udvikler sig. Ægteskabet er en samfundsmæssig institution og denne institution har gennem tiden skabt mange ulykkelige skæbner.

To mennesker der elskede hinanden er blevet adskilt for at de skulle gifte sig med en de ikke elskede for slægtens bedste.

Vi bliver nødt til at vikle os ud af samfundets tunge åg og blive frie mennesker.

Det, som Gud har sammenføjet er to mennesker, der elsker hinanden.

Ægteskabet er en samfundsmæssig institution.

Tak Michael for at udnytte citatet til noget konstruktivt. Det glæder mig naturligvis uhyre, at det ikke kun vækker vrede, men at en ligeså naturlig følge kan være diskussion (dette er jo netop også oplagt på en debatside!).

Man kan jo endda tale om tvangsægteskaber i dag, og bør sådan et ikke kunne brydes? Selvfølgelig! Det centrale er, at de to mennesker elsker hinanden, just som du siger.

Generelt om Jesus-ordene mener jeg derfor også, at det er ånden i dem, der er afgørende. Sproget kan aldrig blive "præcist nok" - man vil altid kunne finde et eller andet modeksempel.

Jeg er derfor ikke sikker på det med interpolationen. Jeg kan sagtens forestille mig, at det er blevet talt sådan. Men det stiller naturligvis krav til den sunde fornuft, nøjagtig som den du udviser i dit indlæg.

Jeg synes, at det er stort af dig at give konstruktiv kritik på dette citat, og jeg håber, at flere vil gøre det samme i fremtiden. Det er mig en glæde, at ordene nu endelig får den ære, de bør have: Kontemplation.

I har også hørt, at der er sagt til de gamle: ›Du må ikke sværge falsk,‹ og: ›Du skal holde, hvad du har svoret Herren.‹ Men jeg siger jer: I må slet ikke sværge, hverken ved himlen, for den er Guds trone, eller ved jorden, for den er hans fodskammel, eller ved Jerusalem, for det er den store konges by. Du må heller ikke sværge ved dit hoved, for du kan ikke gøre et eneste hår hvidt eller sort. Men i jeres tale skal et ja være et ja og et nej være et nej. Hvad der er ud over det, er af det onde.
(Matthæus 5, 33-37)