Kære Borad.

Hvordan havde du forestillet dig at folk skulle kommentere et ikke-eksisterende indlæg?

Du skriver videre:


Til det har jeg kun endnu engang at understrege, at dit indtryk er forkert.

Jeg er helt indifferent overfor israelske partiers politik. Jeg iagttager, hvad der sker, og analyserer konsekvenserne. Du er ikke alene jøde, men også tilhænger af Meimad, og dermed tilhænger af en bestemt politik. Derfor er dit syn på israelsk politik ikke indifferent, men farvet af dine præferencer. Det er så selvindlysende, at det ikke behøver yderligere kommentarer.

Al historieskrivning er farvet af forfatterens opfattelse. Der er derfor en verden til forskel på at have læst om staten Israels historie, og at have oplevet tilblivelsen og diskuteret de forskellige holdninger til begivenhederne med politikere og ortodokse jøder mens de skete. Alligevel vil du belære mig om israelsk politik, uden at have personlige erfaringer med internationale politiske konflikter. At du samtidig vil holde en af de væsentligste forhindringer for en fredelig løsning på palæstinaproblemet (de ulovlige bosættelser) udenfor en bedømmelse af israelsk politik, understreger blot din manglende forståelse af den politiske situation.

Jødiske sproglige traditioner er ikke bestemmende for, hvordan andre sprogområder skal stave, bøje og anvende betegnelser for jødiske fraktioner. Når du i tilslutning til dette skriver:

.. så er der ikke kommet noget "på plads" for mit vedkommende.

Dit pindehuggeri omkring brugen af ortodoks/ultra-ortodoks er uinteressant. Måske har du ikke bemærket at både TV-nyhederne og indkaldte politiske eksperter bruger betegnelserne i flæng. Det er således ikke din specifikke opfattelse af ordene, der skal lægges til grund for dansk sprogbrug. Det ligger dog fast, at der ikke kan dannes en regering i Israel uden støtte fra ortodokse partier.

Din opfattelse af, at USA "tjener penge" på Israel, må tilskrives din manglende forståelse af økonomi. Der er du så lovlig undskyldt i lyset af den nuværende finanskrise, hvor selv højtlønnede økonomer har gjort sig skyldige i den samme form for fantasi.

Der er en kedelig tendens hos en hel del debattører til at udnævne kritik af deres synspunkter til personangreb. Den grøft er du også faldet i her, men det problem skal jeg behandle generelt i et andet indlæg.

Mvh

Ole Bjørn ;)

Hej Ole Bjørn..

Hele humlen af en debat med dig, Ole Bjørn, kan vel koges ned til følgende udsagn:



Og:



Du véd bedre og er ophøjet, mens vi der er uenige med dig er "stærkt farvede" og mangler forståelse af det givne emne der nu debatteres, og ingen kan eller skal forsøge at "belære" dig om noget som helst..

At du så stadig ikke overhovedet formår at læse mit indledende indlæg i denne tråd og forstå det, gør det bare svært for mig at have den samme holdning..

Lad os bare sige at du ved bedre, så vil jeg bruge min tid mere konstruktivt (i hvert fald for mig selv) på noget andet end at debattere med dig..

Mvh

Humlen med dig, Borad, er åbenbart, at du ikke kan tåle kritik af dine synspunkter.

Du har givet udtryk for din opfattelse i dit første indlæg, men ikke fremlagt nogen form for dokumentation for, at din opfattelse er korrekt, ej heller nogen holdbar argumentation. Når jeg så erklærer mig uenig i dine synspunkter, og redegør for grundene, så forfalder du til det billige trick at fremstille mig som rethaverisk og ude af stand til at acceptere andres synspunkter, og dig selv som et offer for samme.

Skudt forbi, Borad. Dette er en debat, og det handler om at fremlægge nogle fakta og argumenter, der kan efterprøves af andre, hvis man vil have sine synspunkter igennem, uanset om de er farvede eller indifferente. Både dit postulat om, at USA tjener penge på Israel og at ultra-ortodokse jøder ikke blander sig i politik modsiges af kendte fakta, som jeg har fremlagt. Jeg ser heller ikke nogen dokumentation for, at jødisk lobbyisme har så ringe indflydelse på USAs Israel-politik, som du vil gøre det til.

Jeg har skam et stærkt farvet syn på danske kulturelle værdier, og det er helt naturligt. Jeg er f.eks. ikke indifferent, når det drejer sig om, hvad børn bør lære i danske skoler, og skulle jeg redegøre for Danmarks historie i anden halvdel af det 20 århundrede, ville min beretning selvfølgelig være lige så farvet, som din opfattelse af Israel er det. Når jeg kalder en opfattelse for farvet, er det derfor blot en konstatering et faktum, som skal tages med i vurderingen af et udsagns sandhedsværdi fra en objektiv vinkel.

Din berøringsangst overfor problemet med bosættelserne, som i praksis har vist sig at være en af de største hurdler for fredsprocessen og et problem for enhver israelsk regeringsdannelse, viser klart, at du ikke kan se så objektivt på israelsk politik, som jeg kan, for i synet på Israel har jeg ingen stærke følelser involveret.

Nu vælger du så at spille fornærmet over min argumentation, og det er da også fint nok. Vi har hørt dine synspunkter, og kan vurdere dem efter fortjeneste hver især, og da du ikke ønsker at bidrage med nogen form for bevisførelse for deres rigtighed, må vi så blot tage dine postulater til efterretning.

Mvh

Ole Bjørn ;)

P.S. Jeg undrer mig stadig over, hvad חסד.. har med kha'sid at gøre. Jeg er stødt pÃ¥ stavemÃ¥derne KHA sid, khasid og flere andre, men aldrig pÃ¥ ovenstÃ¥ende.

Selvfølgelig Ole Bjørn.. Hvad du så end siger..

Kære Borad og Ole Bjørn

Jeg forstår at den rette udtale eller stavelse af nedenstående ord, har foranlediget en del intellektuelle hoved-bryderier, og uden at jeg på nogen måde vil blande mig i diskussionen, så er jeg leveringsdygtig i følgende citater fra: Den Store Danske Encyklopædi:

hasi'dim, (hebr., plur. af hasid 'from'), . I jødiske kilder omtales en gruppe hasidim fra 200-t. f.Kr., som strengt overholdt Torahen. En senere gruppe er den middelalderlige tyske, hvis grundlæggende lære er beskrevet i bogen Sefer Hasidim fra begyndelsen af 1200-t. I dag bruges betegnelsen om tilhængere af hasidisme.

hasidisme, (af hebr. hasid 'from' og -isme), chassidisme, jødisk fromheds- og vækkelsesbevægelse, som opstod i Østeuropa i sidste del af 1700-t. Hasidismen var et oprør imod den traditionelle rabbinske jødedom og dens fokusering på studiet af og overholdelsen af detaljer i den jødiske lov. Essensen i den hasidiske lære er Guds umiddelbare tilstedeværelse i alle ting, Hans imanens. Hvis Gud gennemtrænger al virkelighed, er alle dagligdagens opgaver og oplevelser portaler til mystisk erkendelse. Jøden kan derfor tjene Gud i alle gøremål. Gudstjenesten og bønnen er kendetegnet ved hengivenhed, sang og dans, alt sammen af ekstatisk karakter.
Hasidismens grundlægger var den ukrainske jøde Israel ben Eliezer, som lærte, at alle er lige for Gud; de ulærde er ligeværdige med de talmudlærde, idet from hengivenhed og hjertets renhed er overordnet torahstudiet og intellektuelle færdigheder. Endvidere understreger hasidismen personlig frelse frem for den i jødedommen fremherskende kollektive messianske frelse.
Selvom hasidismen tit mødte voldsom modstand fra det etablerede jødiske samfund, vandt den hurtig udbredelse i Østeuropa. Som social bevægelse ansporede hasidismen til en reorganisering af det jødiske samfund i en række kollektiver centreret omkring en karismatisk åndelig lærer, en tzaddik 'retfærdig'. Tzaddikens autoritet blev overført til hans efterkommere, hvilket resulterede i forskellige tzaddikdynastier.
De store hasidiske centre blev udslettet under 2. Verdenskrig, men adskillige dynastier emigrerede til USA og Israel, bl.a. Lubavitch og Satmar. De etablerede deres egne skoler og er fortsat en vigtig faktor i det jødiske samfund. Lubavitch driver mission blandt andre jødiske grupper.

MÃ¥ske I kan bruge dette, gentlemen?!