Hvorfor har Danmark en rekordlav arbejdsløshed? Hvorfor er Danmark sluppet helt af med sin store udlandsgæld? Hvorfor er Danmark meget lidt berørt af den internationale finanskrise? Hvorfor har Danmark fået et stærkt stigende indvandringspres under kontrol, og blevet et forbillede for mange lande? Hvorfor er Danmark længst fremme med omlægning til alternativ energi? Hvorfor er Danmark et af de lande, der presser allermest på for at få en international aftale om reduktion af CO2-udslippet?
Svaret på dette og flere andre spørgsmål er også Anders Fogh Rasmussen.
Det er sjovt så mange mennesker, der er politiske kandestøbere og tror, at man både kan blæse og beholde melet i munden. Politik handler primært om økonomisk styring, og på det område har denne regering gjort det bedre end nogen anden regering i nyere tid.
Der er mange beslutninger, jeg har været uenig med regeringen i, men det forhindrer mig ikke i at se, at Danmark på væsentlige områder i dag er i en betydeligt bedre stand end i 2001, da Fogh overtog styringen.
Det er da også derfor, at oppositionen på det nærmeste har været handlingslammet i så mange år. De ved udmærket, at selv om de kunne gøre det anderledes, så kunne de ikke gøre det bedre.
Mvh
Ole Bjørn ;)