Kære Arne.
Politiske viljer er lige så mangfoldige som politikere. En eller anden klog observatør ramte hovedet på sømmet, da han formulerede det sådan her:
En politiker er en, der tænker på det næste valg. En statsmand er en, der tænker på den næste generation. Vi har for mange politikere og for få statsmænd.
Jeg kunne tilføje, at en stor statsmand er en, der både tænker mange generationer frem, og forstår de muligheder og begrænsninger, der ligger i den menneskelige natur. Det kender jeg flere, der gør, men de mangler samtidig den "vilje til magt" som kendetegner alle politikere.
Meget tyder på, at først når problemerne har vokset sig virkelig store, sejrer fornuften over egoismen, og de hidtidige miljøkatastrofer har været alt for "små" til at skabe et flertal for fornuften.
Nu er fremtidens beslutninger jo de fremtidige generationers sag, så alt, hvad fornuften kan gøre her og nu, er at gøre opmærksom på problemerne og søge at spå om fremtiden på basis af den nuværende viden. I den udstrækning prognoserne bekræftes af udviklingen, vil de appellere til fornuften hos flertallet, og dermed også til fornuften hos de politiske magthavere.
Vi kan trøste os med, at livet på Gaia (jorden) ser ud til at være en homeostatisk (selvregulerende) symbiotisk organisme, som, uanset hvad der sker, vil finde en ny balance med eller uden menneskelig dominans.
Mvh
Ole Bjørn ;)