Hej Anne!Du skriver blandt andet:
"kender jeg en del rumænere og dyr, der har brug for hjælp ..."Det jeg undrer mig over er, om det er rimeligt eller korrekt at anvende begrebet
"kende" om både det forhold man kan have til et dyr og til andre mennesker?
Ville det ikke være mere korrekt at skrive:
"Jeg kender rumænere som har brug for hjælp og jeg har kendskab til rumænske dyr som også behøver hjælp?" Det kan være svært nok at afgøre om et menneske har behov for hjælp og hvilken type hjælp det i givet fald er vedkommende har brug for. Drankeren der tigger penge for at købe alkohol hjælper man jo ikke ved blot at opfylde hans pekuniære ønske. Tværtimod skader man ham. Drankerens reelle behov er at få hjælp til at slippe ud af sin afhængighed og misbrug af alkohol, og hvis den som ønsker at hjælpe ikke erkender dette, så skader han mere end han gavner med sin godgørenhed.
Dyr der sulter har selvfølgelig behov for føde. Men hvis man blot afhjælper dette ene problem risikerer man, at løbe ind i en malthusisk ond cirkel, idet den positive ændring af dyrets ernæringstilstand blot vil blive omsat i endnu mere afkom som risikerer at komme til at sulte ihjel.
Så den bedste måde at hjælp et sultent dyr på er måske at give det både føde og kastrere det, for at undgå hungerdød blandt dets efterkommere.
At hjælpe dyr eller mennesker kan således udmærket godt bestå i et gøre noget som umiddelbart skuffer både det lidende dyr og det lidende menneske.
Hermed har jeg blot ville befordre lidt eftertanke til, hvor svært det er at hjælpe både mennesker og dyr der er i nød.
Hilsen
Ipso Facto 
------
ODS har blandt andet følgende om
"at kende": 1) have en tydelig forestilling om noget ell. nogen; kunne skelne en person ell. ting fra andre.
| kende efter,undersøge ved berøring. Niels Karre lagde uvilkaarlig Haanden paa Ryggen af Koen og stod og kendte efter. Den var gammel, men ellers god nok. Søiberg.FLP. 74. || kende noget i noget,(jf. bet. 1.5) mærke tilstedeværelsen af noget i en vis forbindelse ell. sammenhæng; ogs.: slutte sig til noget af et vist forhold. *Jeg kjender Almagt i et Blad. Lund.ED.140.
1.2) m. h. t. person, oftest om nærmere bekendtskab (jf.: I daglig Tale synes man at kiende den, som man har eller har havt Omgang med. VSO.). jeg kjender dig ved Navn (dvs.: veed, hvad du hedder;
Hun vil kjende mig paa, at jeg har en Rose i Munden. Heib.Poet.VI.267.*paa Fjeren kjendes Fuglen, | Paa Halen Ræven og paa Kloen Løven. Søtoft.ChrIV.75. i Naturen kan man . . ikke kende Fuglene paa Næb og Klo, men maa kende dem paa Flugt og Skrig. NaturensV.1920.47. ordspr. og talem. (se ogs. Mau.I.514ff.): kende fuglene paa fjerene, se I. Fjeder 1.1. (jf. u. Hale sp.71513, 40). kende en paa gangen, kende sine lus paa gangen osv., seGang 1.2.
2) (især poet., arkais., dial.) faa ell. skaffe sig erfaring om noget, ved sansning ell. eftertanke; iagttage; mærke; bemærke; fornemme.
|| kende paa, beføle. Elmire:
“Hvad skal jeres Haand der?” (dvs.: i hendes skød).
Svar
Citer
