renlighed er ikke kun begrænset til det fysiske aspekt, men omfatter også miljøet. Muslimer er forpligtet til at holde deres omgivelser rene og rene. Profeten Muhammed (fred være med ham) lærte, at en persons renlighed er halvdelen af deres tro. Han understregede også vigtigheden af at rense sit hjem, fjerne eventuelle urenheder og holde det ryddeligt.
I islam betragtes personlig hygiejne som en væsentlig del af opretholdelsen af et godt helbred. Profeten Muhammed (fred være med ham) rådede muslimer til at børste deres tænder regelmæssigt, klippe deres negle og pleje sig selv. Han opfordrede også muslimer til at tage et bad regelmæssigt og bære rent tøj.
Islam lærer også vigtigheden af at opretholde renlighed i mad og drikke. Muslimer er forpligtet til kun at indtage halal (tilladt) mad og undgå at spise eller drikke noget, der anses for urent. Muslimer opfordres også til at vaske hænder før og efter spisning og til at bruge rene redskaber.
Renlighed er en grundlæggende lære af islam, og den betragtes som et væsentligt aspekt af religionen. Muslimer er forpligtet til at opretholde et højt niveau af personlig hygiejne og renlighed i deres omgivelser. Islams lære understreger vigtigheden af renlighed for fysisk og åndelig renhed, godt helbred og opnåelse af fred og ro. Renlighedens betydning i islam:
Renlighed har stor betydning i islam, og det betragtes som en af religionens grundlæggende lære. Islam lægger stor vægt på renlighed, da det menes at være en nøglekomponent i troen. Her er nogle af grundene til, at renlighed er vigtig i islam:
1. Åndelig renhed: I islam er renlighed forbundet med åndelig renhed. Muslimer er forpligtet til at udføre afvaskning (Wudu) før bøn for at rense sig selv både fysisk og åndeligt.
2. Sundhed og velvære: Renlighed er afgørende for at bevare et godt helbred og velvære. Profeten Muhammed (fred være med ham) understregede vigtigheden af personlig hygiejne, såsom regelmæssig badning, vask af hænder før spisning og børstning af tænder.
3. Miljømæssig renlighed: Islam lærer muslimer at opretholde et rent og sundt miljø. Profeten Muhammed (fred være med ham) lagde vægt på at holde sit hjem og omgivelser rene, fri for affald og affald.
4. Respekt for andre: At opretholde renlighed er et tegn på respekt for sig selv og andre. Muslimer læres at holde sig selv og deres omgivelser rene for at forhindre spredning af sygdomme og sygdomme.
5. Sociale interaktioner: Renlighed spiller en vigtig rolle i sociale interaktioner. Muslimer opfordres til at opretholde god personlig hygiejne, bære rent tøj og holde deres hjem og omgivelser rene for at forbedre deres sociale interaktioner og relationer.
Renlighed er vigtig i islam, da det er forbundet med åndelig renhed, sundhed, velvære, respekt for sig selv og andre og sociale interaktioner. Muslimer opfordres til at opretholde renlighed i alle aspekter af deres liv, fra personlig hygiejne til miljømæssig renlighed. Ved at gøre det opfylder de ikke kun en religiøs forpligtelse, men fremmer også et godt helbred og velvære for dem selv og deres samfund
Da kom det Sekel, i hvilket en af de Yngste, kendt under det jordiske Navn Muhamed, naaede at forkynde den Lære for Menneskene: at Gud var een, at ingen stod over Ham, ingen under Ham og ingen ved Hans Side. Og han forkyndte, at Gud alene var Altets Ophav, Altets Skaber. Da Muhamed traadte frem for sit Lands Folk med sin Lære, mødtes han af Spot, Vrede og Foragt. Kun faa lyttede til hans Ord, kun faa fulgte ham. Men medens Aarene svandt, vandt han flere og flere Tilhængere. Og da hans Fjender frygtede hans stedse stigende Magt, søgte de at ihjelslaa ham. Da Muhamed hørte om deres onde Hensigter, forlod han sin Bolig i Staden Mekka og flygtede til den Stad, der senere kaldtes Medina. Muhameds Herredømme over Menneskene blev større og større; flere og flere flokkedes om ham, og hans Ord bragtes viden om. Men den Ældste, Mørkets Tjener, søgte at vildlede hans Tanker, søgte at forurene hans Sind. Og den Ældste vakte Hovmodet og Magtbegæret i hans Hjerte, vakte hans Legemes hede Længseler, og hans Begær efter skønne Kvinder blev umætteligt. Mørket sænkede sig over ham, og han vaklede ideligen; thi hans Fod gled i de Snarer, der slyngedes om ham. Og Muhamed sammenkaldte nogle af sit Lands ypperste Folk, talede til dem og bød dem drage i Strid mod deres Fjender for med Magt at udbrede hans Lære; thi han forkyndte falskeligen: at dette var en for Gud velbehagelig Gerning. Og han lovede, at Gud vilde lønne de tapre Mænd, der ihjelsloges i Striden; lovede, at Gud, for de Sejre, der vandtes, vilde lønne dem med Paradisets skønneste og herligste Glæder. Og han drog med en mægtig Skare til Staden Mekka, gjorde sig til Herre over den og over Folket, og alle, der nægtede at følge ham, dræbtes eller bortjoges. Men fra den Stund fik Mørket end større Magt over ham. Hans Tanker forvirredes end mere, hans Lære blev end mindre klar, og ofte modsagde han sine egne Ord. Men Muhameds Herredømme over Menneskene blev ikke ringere, og han æredes meget; dog han selv fandt ingen Fred og ingen Hvile; thi Mørket var over ham; thi den Ældste stred imod ham. Og da hans Legem ramtes af den jordiske Død, da sørgede hans frigivne Aand, sørgede over, at han, medens han var Menneske, ikke havde formaaet at bringe den fulde Sandhed; sørgede over, at han ikke havde formaaet at bryde Mørkets Magt. Men nogen Tid efter Muhameds Død begyndte Folkene at samle og at nedskrive hans Lære. Talrige Ord og Læresætninger fremkom og tillagdes Muhamed; Ord og Læresætninger, han ingen Sinde havde udtalt eller gennemtænkt; og heraf opstod megen indbyrdes Uenighed og mangeartede Stridigheder. Saaledes blev da ogsaa Muhamedanernes hellige Skrift en Blanding af Godt og Ondt, en Blanding af Muhameds Lære, af Menneskeværk og af Mørkets falske Lærdomme.
Efter Muhameds Død ophidsede den Ældste hans Tilhængere, og de krigedes med Nabofolkene, tilranede sig meget Land, megen Magt og utalte herlige Skatte; og de tvang mangfoldige af de besejrede til at bøje sig for Muhameds Lære. Men de Kristne saa med Vrede, at Profetens Lære bredte sig mere og mere; og de hørte med Undren, at mange endog frivilligt fulgte den. Og da den Meddelelse naaede ud blandt de Kristne, at Araberfolket havde gjort sig til Herre over Jerusalem, den hellige Stad, da følte de end mere Vrede i deres Sind, og de sørgede saare, naar de gæstede Staden, for tilbedende at dvæle paa de hellige Steder; og heraf opstod i de kommende Aar mangeartede Stridigheder mellem de Kristne og Profeten Muhameds Tilhængere. Og end senere, da det Budskab naaede ud over Landene, at et krigerisk, muhamedansk Folkeslag, med Vold og Magt havde røvet Jerusalem, da flammede Hadet og Hævnlysten i de Kristnes Hjerter; mange svore ved Kristi Kors at ville bortjage de fremmede og vinde Staden tilbage; ja de lovede endog at knuse og tilintetgøre alle, der vare Fjender af Kristi Lære. Da begyndte de grufulde Krige og Kampe mellem de Kristne og Muhamedanerne. Snart sejrede Profetens Tilhængere, snart sejrede de Kristne. Tusinder og atter Tusinder ihjelsloges; thi den ene Magt vilde ikke bøje sig for den anden; og medens Sekel lagdes til Sekel, udøvedes Vold, Mord og frygtelige Misgerninger i Guds og Kristi Navn. Men medens Tiderne svandt og de Kristne saa, at det hellige Korses Tegn, hvorunder de kæmpede, ikke formaaede at bringe den Sejer, de ventede, bleve de mere og mere modløse. Og da tvende Sekler vare svundne, maatte de Kristne bøje sig; thi Profetens Tilhængere vare de stærkeste. Men under disse talrige og langvarige Kampe fik Mørket atter større Magt over Menneskene.
Hvad kendte Muhammed til Jesus og hans religion...
Citat:
Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes de, og en af dem, en lovkyndig, spurgte ham for at sætte ham på prøve: »Mester, hvad er det største bud i loven?« Han sagde til ham: » ›Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.‹ Det er det største og det første bud. Men der er et andet, som står lige med det: ›Du skal elske din næste som dig selv.‹ På de to bud hviler hele loven og profeterne.«
Et lille udsnit fra dit citat: "Saaledes blev da ogsaa Muhamedanernes hellige Skrift en Blanding af Godt og Ondt, en Blanding af Muhameds Lære, af Menneskeværk og af Mørkets falske Lærdomme."
Folk er forskellige men, vidste du, at Dansk Folkepartis Mogens Glistrup engang kaldte muslimer i Danmark for ´muhammedanere´, hvilket de opfatter som blasfemi imod ´profeten´ Muhammed tilmed racistisk imod islamiske borgere?
Hov, ham Morten i artiklen mener fejlagtigt og/eller forkert, at man idag bedst ´tilladt´ pænest må kalde en mørklødet person for ´sort´. I Biblen beskrives ´mørket´ ligesom det onde tilmed ligesom ´natten´. Dog ´sort´ bruges på forskellige måder negativt vedrørende eksempelvis humor, seer og magi. Deres behåring og øjne er sådan den farve men huden brun altså ydermere ikke kun i Mellemøsten, Afrika og også Asien. Grønlændere, indisk individ og indianere inklusiv indfødte i regnskove ligner også dem og delvist blandet mig.