Fødsel og opvækst Muhammad, fred være med ham, blev født i år 570 e.v.t i byen Mekkah i det nuværende Saudi-Arabien af forældrene Abdullah og Amina. Barnet blev navngivet med det dengang usædvanlige navn Muhammad, som betyder ”den priste”.
Traditionen tro for de bedre stillede i Mekkah blev Muhammad få dage gammel sendt ud i ørkenen med en beduinfamilie, som skulle opfostre ham og lære ham at klare sig. Beduinerne drev kameler og geder, og Muhammads første fem år forløb i dette åbne ørkenlandskab.
Muhammad voksede op blandt mekkanerne og blev kendt som en særlig ærlig og sandfærdig person, man kunne stole på. Hans erhverv var, som der var tradition for i hans stamme, handel med de karavaner, der rejste mellem de omkringliggende lande. Dog kunne hans hjerte ikke finde ro i den kultur og de traditioner, som Mekkah havde dengang. Derfor søgte han ofte hen til en klippehule i bjerget Hira uden for Mekkah, hvor han tilbragte nætter og dage i isolation.
Åbenbaring fra Gud
Op gennem ungdommen og voksenalderen søgte Muhammad stadig efter en større mening med livet og drog stadigt oftere ud til sit skjul. Det var under et sådant ophold i en alder af 40 år, at han vendte rystet hjem. Han var blevet åbenbaret en anden verden. Guds engel, Gabriel, viste sig for ham og reciterede de første ord af Koranen: “Læs i Guds navn, som er Den der Skaber. Han skabte mennesket af en lille klæbrig klump. Læs, så Gud skal vise barmhjertighed.” – Koranen 96:1
Støttet af sin nærmeste familie begyndte Muhammad sin mission som profet og tog arven op efter Abraham, Moses og Jesus.
Guds ord Over en periode på 23 år videregav han, stykke for stykke, de ord, som Gud gav ham, og adskilte dem kategorisk fra sine egne ord. Guds ord, som han lærte udenad, allerede mens de blev åbenbaret, blev videregivet til andre, som lærte dem udenad og skrev dem ned, og de udgør Koranen, som vi kender den i dag, halvandet tusind år senere.
Muhammad overleverede dette sidste
testamente fra Gud til menneskeheden på det mest elegante arabisk, som ærer de tidligere profeter og kommer med det klare budskab om én Gud – Allah. Det fortæller os også om etik, om vores plads i universet, om vores ansvar som forvaltere af Jorden, naturen og vores eget liv, om meningen med livet, om et liv efter døden og om regnskabets dag. Mennesket Muhammad
Muhammad tog aldrig for at berige sig selv, men levede hele sit liv i materiel knaphed, også mens hans herredømme nåede de rigeste byer på den arabiske halvø. Han efterlevede sine egne ord. Han blev den mest elskede og afholdte person blandt sine nærmeste og i det samfund, han skabte. Han søgte råd hos sine medmennesker, respekterede deres meninger, og i verdslige sammenhæng omgjorde han egne beslutninger for at følge det bedste råd i forsamlingen. Han blev vejledt af Gud mens han levede, som når han var uopmærksom på den blinde og fattige, der adspurgte ham i de riges selskab, eller når bekymringen for hans medmennesker pinte og gnavede i ham og truede med at blive hans undergang. Selv disse ord fra Gud giver han videre uden at lægge til eller trække fra.
Afskedstalen
Profeten Muhammad opsummerede sin mission i en tale kort før sin død, under sin sidste pilgrimsfærd til Mekka. Talen er kendt som “afskedstalen”: “Hør folk! Lyt til mine ord, jeg ved ikke, om jeg nogen sinde igen skal møde jer her på dette sted efter dette år.
Hvilken dag er det i dag?”
Svar fra mængden: “Det er den største dag på pilgrimsfærden.” “Så husk, at Gud har gjort jeres blod og jeres ejendom hellige for hinanden, som denne dag og som denne måned er hellig. I skal ganske sikkert møde jeres Herre, og Han vil spørge jer om jeres gerninger. Jeg har oplyst jer. Den, som har pant, lad ham returnere den til ham, som har pantsat den. Al rente er afskaffet; men I har ret til jeres kapital.
Gør ikke uret, og der skal ikke gøres uret mod jer. Gud har formanet, at der ikke skal være renter, og (min) rente fra Abbas bin Abdul Muttalib er hermed frafaldet. Al blodsudgydelse fra gammel tid skal forblive uhævnet. Det første blodkrav, jeg frafalder, er det af Rabia bin Al-Harith bin Abdul Muttalib. Det er det første blod udgydt fra gammel tid, som jeg frafalder.
Satan afskyer enhver, der tilbeder (Gud) i jeres land, så vær opmærksom på ham i de religiøse forhold. I har rettigheder over jeres hustruer, og de har rettigheder over jer. Det er jeres ret, at de ikke fornedrer jer, og at de ikke er åbenlyst uanstændige. Hvis de er det, tillader Gud, at I irettesætter dem og straffer dem, men ikke voldeligt. Hvis de afstår fra disse dårligdomme, har de ret til mad, klæder og kærlighed. Behandl dem meget venligt, for de er afhængige af jer og har mindre frihed. I har taget dem til jer kun som et lån fra Gud. I har ret til at nyde deres selskab som tilladt af Gud.
Så forstå mine ord, folk, jeg har informeret jer. Jeg har efterladt noget hos jer. Hvis I holder fast i det, vil I aldrig fejle. Det er Guds Bog og Hans Profets eksempel. Så lyt godt efter, hvad jeg siger. Vid, at enhver muslim er en anden muslims bror, og at alle muslimer er brødre. Det er kun lovligt at tage fra en bror, hvad han giver af egen vilje, så gør ikke hinanden uret.
Har jeg overbragt jer Guds budskab?” Svar fra mængden: “Sandelig, sandelig!” “Gud, vær mit vidne på, at jeg har fuldført min pligt.” Muhammads arv I 632 e.v.t i en alder af knap 63 år døde Muhammad i sit hjem i Medinah, må Guds fred være med ham. Hans grav kan ses i Profetens moske, og i samme område ligger de store mænd og kvinder fra den tid begravet.
Muhammad efterlod sig ikke faraoniske bygninger, gigantiske statuer eller byer eller lande opkaldt efter sig. Det var ganske modsat ydmyghed, oprigtighed, ærlighed og askese. Hans monument var Koranen – som millioner kan udenad den dag i dag.
I dag er der over en 2 milliard mennesker, der tror på hans overleverede budskab fra Gud til mennesket. De har tro på ham som menneske, ikke som en gud eller guddommelig. De elsker og priser ham højere end sig selv – han er Muhammad, ”den priste” som ordet Muhammad betyder.
Glimt af Profeten Muhammads liv og hans religion..
Agitationen mod islam og muslimerne kan på mange måder sammenlignes med, hvad jøderne tidligere har oplevet. Vi har senest set et aktuelt eksempel på et angreb på islam generelt og profeten Muhammad i særdeleshed
Udenfor Danmark er der en lang række eksempler på, hvordan kendte personligheder havde en anden mening om Profeten Muhammad. Her følger en række eksempler.
Michael Hart
Forfatteren Michael H. Hart, i bogen The 100: A ranking of the Most Influential Persons in History, New York 1992:
“Mit valg af Muhammad som den øverste på listen af verdens mest indflydelsesrige personer kan undre nogle læsere og blive udfordret af andre. Men han var det eneste menneske i historien, som var enestående succesfuld på både det religiøse og verdslige plan. Det er denne kombination uden nogen parallel af den sekulære og den religiøse indflydelse, som jeg føler berettiger Muhammad til at blive betragtet som den mest indflydelsesrige person i menneskets historie.”
Britannica
Ligeledes finder man i det ansete referencesættende opslagsværk, Encyclopaedia Britannica:
“Muhammed er den mest succesfulde af alle profeter og religiøse personligheder.”
Gandhi
Leder af den ikke-voldlige revolutionen mod den britiske besættelse af Indien, Mahatma Gandhi, skrev i avisen Young India i 1924:
“Jeg blev mere end overbevist om, at det ikke var sværdet, der vandt en plads for islam i de dage i historien; det var den gennemførte enkelthed, den totale selvudslettelse af Profeten, det samvittighedsfulde hensyn til løfter, hans intense hengivenhed til sine venner og tilhængere, hans frimodighed, hans frygtløshed, hans absolutte tillid til Gud og i sin egen mission.”
Lamartine
Den velkendte franske historiker Lamartine skrev i værket Histoire de la Turquie fra Paris i 1854 om profeten Muhammad:
“Aldrig har et menneske sat for sig selv, frivilligt eller ufrivilligt, et mere sublimt mål, siden dette mål var overmenneskeligt, at nedbryde overtroen, som var blevet indskudt mellem mennesket og dets Skaber. At overlevere mennesket til Gud og Gud til mennesket, at genrejse det rationelle og den hellige idé om guddommelighed mellem det materielle kaos og fordrejede afguder, der eksisterede.
Aldrig har et menneske påtaget sig et arbejde så langt over menneskelige kræfter og med så skrøbelige midler. For han havde såvel i sin opfattelse som i udførelsen af så storslået et design intet andet instrument end sig selv, og ingen anden hjælp end en håndfuld mænd, som levede i et hjørne af ørkenen. Og endelige har intet andet menneske præsteret en så voldsom og vedblivende revolution i verdenen.
Filosof, taler, apostel, lovgiver, kriger, besejrer af ideologier, genskaber af rationelle dogmer, af en kult uden afbildninger, stifter af tyve jordiske imperier og et spirituelt imperium, det er Muhammad. I alle de standarder i hvilke menneskelig storhed kan måles, må vi spørge, er der noget menneske større end han?”
Filippinerne: Hver dag konverteres tusinder af mennesker til islam
Guds ord Over en periode på 23 år videregav han, stykke for stykke, de ord, som Gud gav ham, og adskilte dem kategorisk fra sine egne ord. Guds ord, som han lærte udenad, allerede mens de blev åbenbaret, blev videregivet til andre, som lærte dem udenad og skrev dem ned, og de udgør Koranen, som vi kender den i dag, halvandet tusind år senere.
Da kom det Sekel, i hvilket en af de Yngste, kendt under det jordiske Navn Muhamed, naaede at forkynde den Lære for Menneskene: at Gud var een, at ingen stod over Ham, ingen under Ham og ingen ved Hans Side. Og han forkyndte, at Gud alene var Altets Ophav, Altets Skaber. Da Muhamed traadte frem for sit Lands Folk med sin Lære, mødtes han af Spot, Vrede og Foragt. Kun faa lyttede til hans Ord, kun faa fulgte ham. Men medens Aarene svandt, vandt han flere og flere Tilhængere. Og da hans Fjender frygtede hans stedse stigende Magt, søgte de at ihjelslaa ham. Da Muhamed hørte om deres onde Hensigter, forlod han sin Bolig i Staden Mekka og flygtede til den Stad, der senere kaldtes Medina. Muhameds Herredømme over Menneskene blev større og større; flere og flere flokkedes om ham, og hans Ord bragtes viden om. Men den Ældste, Mørkets Tjener, søgte at vildlede hans Tanker, søgte at forurene hans Sind. Og den Ældste vakte Hovmodet og Magtbegæret i hans Hjerte, vakte hans Legemes hede Længseler, og hans Begær efter skønne Kvinder blev umætteligt. Mørket sænkede sig over ham, og han vaklede ideligen; thi hans Fod gled i de Snarer, der slyngedes om ham. Og Muhamed sammenkaldte nogle af sit Lands ypperste Folk, talede til dem og bød dem drage i Strid mod deres Fjender for med Magt at udbrede hans Lære; thi han forkyndte falskeligen: at dette var en for Gud velbehagelig Gerning. Og han lovede, at Gud vilde lønne de tapre Mænd, der ihjelsloges i Striden; lovede, at Gud, for de Sejre, der vandtes, vilde lønne dem med Paradisets skønneste og herligste Glæder. Og han drog med en mægtig Skare til Staden Mekka, gjorde sig til Herre over den og over Folket, og alle, der nægtede at følge ham, dræbtes eller bortjoges. Men fra den Stund fik Mørket end større Magt over ham. Hans Tanker forvirredes end mere, hans Lære blev end mindre klar, og ofte modsagde han sine egne Ord. Men Muhameds Herredømme over Menneskene blev ikke ringere, og han æredes meget; dog han selv fandt ingen Fred og ingen Hvile; thi Mørket var over ham; thi den Ældste stred imod ham. Og da hans Legem ramtes af den jordiske Død, da sørgede hans frigivne Aand, sørgede over, at han, medens han var Menneske, ikke havde formaaet at bringe den fulde Sandhed; sørgede over, at han ikke havde formaaet at bryde Mørkets Magt. Men nogen Tid efter Muhameds Død begyndte Folkene at samle og at nedskrive hans Lære. Talrige Ord og Læresætninger fremkom og tillagdes Muhamed; Ord og Læresætninger, han ingen Sinde havde udtalt eller gennemtænkt; og heraf opstod megen indbyrdes Uenighed og mangeartede Stridigheder. Saaledes blev da ogsaa Muhamedanernes hellige Skrift en Blanding af Godt og Ondt, en Blanding af Muhameds Lære, af Menneskeværk og af Mørkets falske Lærdomme.
Efter Muhameds Død ophidsede den Ældste hans Tilhængere, og de krigedes med Nabofolkene, tilranede sig meget Land, megen Magt og utalte herlige Skatte; og de tvang mangfoldige af de besejrede til at bøje sig for Muhameds Lære. Men de Kristne saa med Vrede, at Profetens Lære bredte sig mere og mere; og de hørte med Undren, at mange endog frivilligt fulgte den. Og da den Meddelelse naaede ud blandt de Kristne, at Araberfolket havde gjort sig til Herre over Jerusalem, den hellige Stad, da følte de end mere Vrede i deres Sind, og de sørgede saare, naar de gæstede Staden, for tilbedende at dvæle paa de hellige Steder; og heraf opstod i de kommende Aar mangeartede Stridigheder mellem de Kristne og Profeten Muhameds Tilhængere. Og end senere, da det Budskab naaede ud over Landene, at et krigerisk, muhamedansk Folkeslag, med Vold og Magt havde røvet Jerusalem, da flammede Hadet og Hævnlysten i de Kristnes Hjerter; mange svore ved Kristi Kors at ville bortjage de fremmede og vinde Staden tilbage; ja de lovede endog at knuse og tilintetgøre alle, der vare Fjender af Kristi Lære. Da begyndte de grufulde Krige og Kampe mellem de Kristne og Muhamedanerne. Snart sejrede Profetens Tilhængere, snart sejrede de Kristne. Tusinder og atter Tusinder ihjelsloges; thi den ene Magt vilde ikke bøje sig for den anden; og medens Sekel lagdes til Sekel, udøvedes Vold, Mord og frygtelige Misgerninger i Guds og Kristi Navn. Men medens Tiderne svandt og de Kristne saa, at det hellige Korses Tegn, hvorunder de kæmpede, ikke formaaede at bringe den Sejer, de ventede, bleve de mere og mere modløse. Og da tvende Sekler vare svundne, maatte de Kristne bøje sig; thi Profetens Tilhængere vare de stærkeste. Men under disse talrige og langvarige Kampe fik Mørket atter større Magt over Menneskene.
Hvad kendte Muhammed til dette...
Citat:
Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes de, og en af dem, en lovkyndig, spurgte ham for at sætte ham på prøve: »Mester, hvad er det største bud i loven?« Han sagde til ham: » ›Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.‹ Det er det største og det første bud. Men der er et andet, som står lige med det: ›Du skal elske din næste som dig selv.‹ På de to bud hviler hele loven og profeterne.«
Jeg vil opfordre alle til at sætte sig ordentligt ind i tingene...
Jeg troede, du var en uddannet og mere vidende person, men du skuffede mig med dine ulogiske og følelsesladede ord mere end realisme, og den simple kristne er mere troværdig end dig.
Koranen og profetens sande biografi skal studeres i specialiserede islamiske centre og ikke fra fjendtlige websteder eller fortolkninger uden sammenhæng med den sande historie om verset.
Det lader til, at det at vise sandheden ikke appellerer til haderne af islam, fordi deres bøger er fulde af mord, især drab på små børn, plyndring, tyveri, incest og anklager profeterne for de mest afskyelige anklager.
Disse mennesker anklager islam og dens profet uden pålidelige historiske beviser for deres uvidenhed
Men hvis islam og dens profet, som de siger, hvorfor breder islam sig så hurtigt, og folk konverterer til islam? Og tallene stiger og ikke falder?
Gud siger i Koranen "De ønsker at slukke Allahs lys (Islam) med deres munde, men Allah vil ikke tillade andet end, at Hans lys bliver fuldendt, selvom de vantro måtte hade det. Det er Ham, som har sendt Sit sendebud (Muhammad) med retledningen og sandhedens Deen, for at den skal triumfere over alle andre Deen (religioner, ideologier, livssystemer), selvom polyteisterne måtte hade det." (OQM. As-Saff, 8-9)
Og ved at krænke profeten Moses' og profetens Jesus , fred være med dem
Vi finder ud af, at Bibelen indeholder Guds ord og menneskers ord
Men Koranen kan ikke manipuleres eller ændres af mennesker
Koranen er Guds ord, som han lovede at beskytte mod forvrængning
Gud nævnte fejlene i profeten Muhammeds hellige bog, fred være med ham, uanset om de er videnskabelige, historiske eller moralske fejl
Gud åbenbarede Koranen til profeten Muhammed for at rette de tidligere bøger
i Koranen Gud forbyder åger, utroskab, alkohol, hasardspil, svinekød, incest,
Imidlertid finder vi i Bibelen, at disse ulykker ikke er forbudt i nogle dele af den
Og kristne gør det åbenlyst og tilskriver det Kristus, og de skammer sig ikke
Satan bedrager kristne
Fordi deres bog indeholder disse tabuer
Men det forbyder Koranen
Kristne arabere og ledende vestlige og ikke-vestlige eksperter i arabisk litteratur anerkender den dag idag, at Koranen er et enestående sprogligt monument uden lige. “Mon de siger: Han (Muhammad) har selv opdigtet den? Så kom med en Sura lig den og bed hvem I vil om hjælp, hvis I taler sandt.” – Koranen 10:38
Er Koranen Guds ord?
Allah udfordrede menneskeheden til at finde modsigelser i Koranen for at modbevise dens guddommelige oprindelse. Araberne, der levede på Muhammeds tid, var eksperter i arabisk, men ingen af dem formåede at finde nogen modsætninger, og ingen har gjort det indtil i dag. Hvis det var lykkedes dem, ville det være blevet bevist, at islam ikke er Guds sande religion. Det faktum, at ingen har været i stand til det i over 1.400 år, styrker tanken om, at Koranen virkelig er Guds ord.
Koranen omhandler en lang række videnskabelige begreber, såsom skabelsen af universet, livets oprindelse fra vand, et fosters udviklingsstadier, himmellegemers bevægelse og meget mere, som er i tråd med den opfattelse som videnskaben har i dag. Den bekræfter desuden forhold, vi i dag er usikre på. Den bekræfter fx eksistensen af andre væsner med intellekt som vores (menneskers) og eksistensen af andre verdener, at alting er skabt i par, at alting vil vende tilbage til sit origo etc.
Moses og Jesus
Muslimer betragter Koranen som et blivende mirakel, der udfolder sine rigdomme mere og mere, som tiden går – i takt med at vi udforsker os selv og universet omkring os gennem videnskab. Der har været mange budskaber fra Gud til menneskeheden før Koranen. De seneste var fra Moses og Jesus. Efter Koranen kommer der ikke flere budskaber fra Gud. Gud har garanteret, at Han vil bevare Koranens indhold og eksistens til den allersidste dag. Åbenbaringen til Moses, den jødiske Torah er det gamle testamente, budskabet til Jesus, Evangelierne, det nye testamente og Koranen er det sidste testamente.
Det er ikke mine ord om Marys lille ægteskab med Youssef, 90 år
disse tekster i din bibel,
Al fuldkommen ros være Allah, Verdens Herre. Jeg vidner om, at der ikke er nogen, der er værdig til tilbedelse undtagen Allah, og at Muhammed, sallallaahu 'alayhi wa sallam, er hans slave og sendebud.
4-
Betyder Jihad hellig krig?
I islam er der ikke noget, der hedder hellig krig. Denne terminologi blev genereret i Europa under korstogene og deres krig mod muslimer. Islam anerkender jøder og kristne som "bogens folk", fordi de alle følger profeten Abraham og tror på Moses' og Jesu lære. I mange århundreder har muslimer fredeligt sameksisteret med kristne, jøder og mennesker med andre trosretninger,
opretholdelse af sociale, forretningsmæssige, politiske og økonomiske traktater. Islam respekterer alle mennesker og trosretninger, så længe der ikke er nogen religiøs undertrykkelse, forbyder muslimer i at tjene Allah, forhindrer andre i at lære om islam og respekterer ikke traktater.
Hvad siger islam om terrorisme?
Udtrykket "terrorisme" findes ikke i Koranen eller profeten Muhammeds lære. . Islam er en religion og en livsstil, der ikke adskiller politik fra religion. Islam er en religion af barmhjertighed, enhed og vigtigst af alt fred med sig selv og andre, at forsvare for ikke at kæmpe. Allah sagde i sin Bog Koranen:
"Gud forbyder dig ikke at vise venlighed og handle retfærdigt med dem, der ikke har kæmpet dig om religion og ikke har drevet dig ud af dine hjem, at du skal vise dem venlighed og handle retfærdigt med dem. Gud elsker retfærdige forhandlere." [Ædle Koranen 60:8]
"Kæmp for Guds sag mod dem, der kæmper mod dig, men begynd ikke aggression, for Gud elsker ikke angribere." [Noble Quran 2:190]
Nogle af profeten Muhammeds lære (Sunnah)
Han forbød muslimske soldater at dræbe kvinder, børn og ældre eller klippe et palmetræ, og han rådede dem, "ikke forråde, ikke være overdreven, ikke dræbe et nyfødt barn."
Islam og menneskerettigheder
Koranen og Sunnah opfordrer muslimer til at respektere hele menneskehedens liv og ejendom. I en islamisk stat betragtes disse rettigheder som hellige, uanset om en person er muslim eller ej. Islam beskytter ære, forbyder at fornærme andre og/eller gøre grin med dem.
Islam afviser, at visse individer eller nationer bliver begunstiget på grund af deres rigdom, magt og/eller race
Jihad i Bibelen
(Jesus sagde) "Men mine fjender dér, som ikke vil have mig til konge, før dem herhen og hug dem ned for mine øjne.« Indtoget i Jerusalem. Efter at have sagt det gik han videre ... [Lukas 19:27]
"Han (Jesus) sagde, at hvis du ikke har et sværd, så sælg din kappe og køb en." [Lukas 22:36]
De eneste, der virkelig betaler den største pris for planlagt og vedvarende terrorisme, er netop muslimerne. Så hvis der er nogen, der kan klage over det, er det muslimer.
Så ved, at absolut al den vold, som verden i dag udsættes for, selv den, som man udelukkende relaterer til islam, det er de kristne og jøderne, der begår dem og gør det med meget gode grunde, religiøse og i deres gudsforestillings navn. Vågn op, lad ikke din gode samvittighed falde i søvn for evigt. Absolut alle våben er bygget derhjemme, og du sælger dem til alle de gale på planeten.
Hvor har du studeret henne Hvem ved Lad os undersøge tingene...
Citat:
Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes de, og en af dem, en lovkyndig, spurgte ham for at sætte ham på prøve: »Mester, hvad er det største bud i loven?« Han sagde til ham: » ›Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.‹ Det er det største og det første bud. Men der er et andet, som står lige med det: ›Du skal elske din næste som dig selv.‹ På de to bud hviler hele loven og profeterne.«
Da kom det Sekel, i hvilket en af de Yngste, kendt under det jordiske Navn Muhamed, naaede at forkynde den Lære for Menneskene: at Gud var een, at ingen stod over Ham, ingen under Ham og ingen ved Hans Side. Og han forkyndte, at Gud alene var Altets Ophav, Altets Skaber. Da Muhamed traadte frem for sit Lands Folk med sin Lære, mødtes han af Spot, Vrede og Foragt. Kun faa lyttede til hans Ord, kun faa fulgte ham. Men medens Aarene svandt, vandt han flere og flere Tilhængere. Og da hans Fjender frygtede hans stedse stigende Magt, søgte de at ihjelslaa ham. Da Muhamed hørte om deres onde Hensigter, forlod han sin Bolig i Staden Mekka og flygtede til den Stad, der senere kaldtes Medina. Muhameds Herredømme over Menneskene blev større og større; flere og flere flokkedes om ham, og hans Ord bragtes viden om. Men den Ældste, Mørkets Tjener, søgte at vildlede hans Tanker, søgte at forurene hans Sind. Og den Ældste vakte Hovmodet og Magtbegæret i hans Hjerte, vakte hans Legemes hede Længseler, og hans Begær efter skønne Kvinder blev umætteligt. Mørket sænkede sig over ham, og han vaklede ideligen; thi hans Fod gled i de Snarer, der slyngedes om ham. Og Muhamed sammenkaldte nogle af sit Lands ypperste Folk, talede til dem og bød dem drage i Strid mod deres Fjender for med Magt at udbrede hans Lære; thi han forkyndte falskeligen: at dette var en for Gud velbehagelig Gerning. Og han lovede, at Gud vilde lønne de tapre Mænd, der ihjelsloges i Striden; lovede, at Gud, for de Sejre, der vandtes, vilde lønne dem med Paradisets skønneste og herligste Glæder. Og han drog med en mægtig Skare til Staden Mekka, gjorde sig til Herre over den og over Folket, og alle, der nægtede at følge ham, dræbtes eller bortjoges. Men fra den Stund fik Mørket end større Magt over ham. Hans Tanker forvirredes end mere, hans Lære blev end mindre klar, og ofte modsagde han sine egne Ord. Men Muhameds Herredømme over Menneskene blev ikke ringere, og han æredes meget; dog han selv fandt ingen Fred og ingen Hvile; thi Mørket var over ham; thi den Ældste stred imod ham. Og da hans Legem ramtes af den jordiske Død, da sørgede hans frigivne Aand, sørgede over, at han, medens han var Menneske, ikke havde formaaet at bringe den fulde Sandhed; sørgede over, at han ikke havde formaaet at bryde Mørkets Magt. Men nogen Tid efter Muhameds Død begyndte Folkene at samle og at nedskrive hans Lære. Talrige Ord og Læresætninger fremkom og tillagdes Muhamed; Ord og Læresætninger, han ingen Sinde havde udtalt eller gennemtænkt; og heraf opstod megen indbyrdes Uenighed og mangeartede Stridigheder. Saaledes blev da ogsaa Muhamedanernes hellige Skrift en Blanding af Godt og Ondt, en Blanding af Muhameds Lære, af Menneskeværk og af Mørkets falske Lærdomme.
Efter Muhameds Død ophidsede den Ældste hans Tilhængere, og de krigedes med Nabofolkene, tilranede sig meget Land, megen Magt og utalte herlige Skatte; og de tvang mangfoldige af de besejrede til at bøje sig for Muhameds Lære. Men de Kristne saa med Vrede, at Profetens Lære bredte sig mere og mere; og de hørte med Undren, at mange endog frivilligt fulgte den. Og da den Meddelelse naaede ud blandt de Kristne, at Araberfolket havde gjort sig til Herre over Jerusalem, den hellige Stad, da følte de end mere Vrede i deres Sind, og de sørgede saare, naar de gæstede Staden, for tilbedende at dvæle paa de hellige Steder; og heraf opstod i de kommende Aar mangeartede Stridigheder mellem de Kristne og Profeten Muhameds Tilhængere. Og end senere, da det Budskab naaede ud over Landene, at et krigerisk, muhamedansk Folkeslag, med Vold og Magt havde røvet Jerusalem, da flammede Hadet og Hævnlysten i de Kristnes Hjerter; mange svore ved Kristi Kors at ville bortjage de fremmede og vinde Staden tilbage; ja de lovede endog at knuse og tilintetgøre alle, der vare Fjender af Kristi Lære. Da begyndte de grufulde Krige og Kampe mellem de Kristne og Muhamedanerne. Snart sejrede Profetens Tilhængere, snart sejrede de Kristne. Tusinder og atter Tusinder ihjelsloges; thi den ene Magt vilde ikke bøje sig for den anden; og medens Sekel lagdes til Sekel, udøvedes Vold, Mord og frygtelige Misgerninger i Guds og Kristi Navn. Men medens Tiderne svandt og de Kristne saa, at det hellige Korses Tegn, hvorunder de kæmpede, ikke formaaede at bringe den Sejer, de ventede, bleve de mere og mere modløse. Og da tvende Sekler vare svundne, maatte de Kristne bøje sig; thi Profetens Tilhængere vare de stærkeste. Men under disse talrige og langvarige Kampe fik Mørket atter større Magt over Menneskene.
Svar
Citer
Hvem ved 
Lad os undersøge tingene...