Bøn er henvendelse til gud hvis man går ind i sit inderste kammer som biblen udtrykker det … som jo har med vejrtrækning at gøre, da vi opfordres til at bede uophørligt.

For at erfare åndens frugt, skal man jo vide hvad der forstås med dette ... gud er kærlighed - jovist - men er det muligt at elske ved hver vejrtrækning.

omvendelse skal der til ...

... og hvem holder os på vejen? - vores vilje i samarbejde med guds ånd - guds ånd i hvis billede vi er skabt

***

Først rart at læse Tikka at vi et stykke af vejen kan være enige og at hvad jeg skriver ikke skal igennem bibelfundamentalismens kværn.




"For at erfare åndens frugt, skal man jo vide hvad der forstås med dette"

Nej ikke nødvendigvis, det er jo ÅNDENS Frugt og ikke dine anstrengelser mod noget du vil. Det er Guds Vilje med dig og de Guds Åndens Frugter der ryger ned i din turban som gaver gratis fra Gud.

Vi må lade Gud komme til i vores liv.

Nej bøn i kristen forstand er ikke at meditere på hvert eneste vejrtrækning, men det er en kropslig (1)* total hengivelse og overgivelse af vores ånd til Guds Ånd og så skal vi bare være et villigt offer for Guds Vilje med os - og villigt tá imod de overrraskelser - Åndsgaver og Åndsfrugter - men ikke mindst ideer og tanker og syner og motiver (MOTIVATIONER) og inspirationer og tilskyndelser der er fra Gud.

Hvis du synes dette er svært at forstå så snak med Jung om det jeg skriver eller vælg en dygtig Jungiansk Terapeut.

Den vestlige paulinske spiritualitet er ikke som den østlige new age spiritualitet hvor vi skal være opmærksom og bevidst omkring hvert eneste vejrtrækning.

Bøn er i den vestlige kristne spirituelle tradition meget mere en helhjertet proces orienteret erotisk overgivelse og hengivelse til Guds Ånd, hvor vi ofte når Guds Ånd og Vilje begynder at arbejde i os ryger spontant over i de livgivende stimulerende trancedagdrømmerier - hvorfra Guds tanker og ideer og syner og motiver - MOTIVATIONER og inspirationer strømmer os imøde. Så vi skal altså ikke anstrenge os med vågen bevidsthed og opmærksomhed på hvert åndedræt, da vi har Gud og Guds Ånd at være til i.


(1)*:

Så formaner jeg jer, brødre, ved Guds barmhjertighed, til at bringe jeres legemer som et levende og helligt offer, der er Gud til behag - det skal være jeres åndelige gudstjeneste.(Rom. 12,1).

Paulus er så dyb (og så meget også i højden og bredden - men ikke mindst i KRAFT og STYRKE) at vores new age spiritualitet i den grad får problemer med at være på omgangshøjde.

Det er min opgave som religionsfilosof at bringe dette forhold frem i lyset i vor tid, ja det er min forbandede pligt fordi jeg har evnerne.

bibelfundamentalismens kværn, hvad er det ?
Åndens frugt, det er ens gerninger, altså ens måde at leve på.

Bibelfundamentalisme er at tro på Bibelen ukritisk hvert ord frem for at tro på Gud.

Det jeg savner hos Jehovas Vidner var at de havde taget Gud med ombord i deres liv som Jesus og Paulus - men de er alle firkantede bibelkonkordantisk tænkende - så menneskelig åndelig bibel spekulation har erstattet der hvor Guds Ånd skulle være.

Trist trist trist

Deres vilkårlige specielle bibel forståelse og læsninger har fuldstændig erstattet Gud som de ikke kender overhovedet - da de blot overtror der hvor det var virkelighed for Jesus og Paulus og alle os andre.

Og iøvrigt går de og venter og venter og venter - de er i passiv venteposition og formår ikke at leve i et skabende forhold til Gud.

Når jeg taler om at bede uophørligt – lige som vejrtrækningen - er der jo tale om en indentitet som man skal ville, og ikke dette at fokus er på vejrtrækningen, men på gud som man henvender sig til i bønnen.

***