Jeg fordømmer dig ikke, min ven, så skulle jeg fordømme mig selv først og det nægter jeg.
Jeg siger blot til dig, at du er en person og du må forstå dig selv før du kan tale Jesu ord.
Jeg er ked af at sige det, men Jesu ord betyder ingenting hvis ikke man forstår.
Hvis man forstår sit eget liv med de betingelser, som er ens egen forståelse af sit eget liv, forstår man også sandheden i Jesu ord.
Så forstår man også, at det ikke nytter at banke Jesu ord i hovedet på mennesker, som ikke forstår sig selv og deres egne livsbetingelser.
Så må man bevise sin egen forståelse ved at se og tage hensyn til andres manglende forståelse. Så må man hjælpe dem til at komme videre fra der hvor de står. Før man kan gøre det er det nødvendigt med selvkendskab.
Man er selv mennesket og hvis man forstår sig selv forstår man umiddelbart andre mennesker, for de er ligesom én selv.
At Jesus siger, at man skal blive i Hans ord, betyder ikke at man skal gentage dem, men at man skal realisere forståelsen af dem. Realisere dem i sin egen erkendelse af sig selv og i sit forhold til andre mennesker, der er ligesom én selv.
Det er klart at man ikke kan forstå andre hvis man ikke forstår sig selv først.
Når man således er kommet til en ende med sig selv og man forstår sig selv, først da vil man kunne se klart at tage splinten ud af sit medmenneskes øje.
Hemmeligheden er ikke at beskæftige sig med andres splinter, men derimod den bjælke som er i ens eget øje. Det er sand ydmyghed at beskæftige sig med bjælken i sit eget øje.
Splinterne fra de andres øjne kommer af sig selv, man møder dem i dagligdagen, i det virkelige liv. Selvom de for dit øje vil være splinter vil de for deres eget øje være bjælker.
Ligesom din splint for dig selv var en bjælke.