Det var da store fremskridt at vi nu kan tale om tingene
Arne:
Jeg godtager heller ikke: "Gud altid har elsket os, set på os, og kender os" og vil i stedet skrive: "Det guddommelige og ufattelige vidunder: Verdens (Kosmos') væren - som vi mennesker er en lille bitte del af - men altså dog en del."
Det vil jeg så ikke godkende ud fra et religiøst åndeligt SPIRITUELT perspektiv, hvor "i Kristus" er et antropo'kosmisk SPIRITUELT"begreb" - hvor vi rummer hele universet eller kosmos i os således at vi ikke blot er en del eller fragment af den kosmiske totalitet. Vi rummer som, afspejler som, er i SYNCHRONICITET med, som mikrokosmiske væsner eller antropo'kosmiske væsner, den hele makrokosmiske univers.
Nøjagtig som "i Kristus" Gud er i os (vi magter at rumme hele guddomsfylden). Så magter vi også som antropo'kosmiske mikrokosmiske væsner at rumme (afspejle i SYNCHRONICITY) makrokosmos. Hvor altså et holistisk holografisk princip ihvertfald er på spil mellem os og kosmos eller universet. Således at vi er mere end et ubetydeligt fragment eller del af hele kosmos.
Vi er vokset sammen med kosmos fordi vi er blevet til (frugt af en evolutionsbiologisk udvikling) igennem mange mange millioner af år sammen med kosmos. Vi har fortidens samspil med kosmos (naturen omverdenen) i os, ellers havde vi ikke overlevet, så vi er altså mere end mennesker der blot videnskabeligt forstår kosmos naturen vores omgivelser, fordi vi gennem vores fylogenetiske arv har hele makrokosmos i os på en sådan måde at vi erfarer SYNCHRONICITY mellem os og makrokosmos.
Også tydeligt at Kristus er et antropo'kosmisk væsen, apropos Paulus og begyndelsen af Johannes Evangeliet.
Ud fra en rationel naturvidenskabelig tænkning og forståelse kan hvad jeg skriver der er inspireret af Paulus og Johannes Evangeliet og Rudolf Steiner og Nicolai Berdyaev og Paul Tillich med mange flere virke "skørt", men idag begynder naturvidenskaberne at lade sig inspirere af vores religiøse intuition og intelligens om en større SYNCHRONICITY eller harmoni mellem selv og verden (kosmos naturen).
Ifølge Paulus bør der ej heller være en større konflikt mellem SPIRITUALITET (TROEN) og VIDEN (VIDENSKAB).
Så altså før videnskaberne erfarer at mennesket har ødelagt og er igang med at ødelægge den oprindelige harmoni (SYNCHRONICITET) og Guds Rige forhold mellem mennesker og naturen (skabelsen) findes denne forståelse og erkendelse allerede i den kristne SPIRITUALITET - som en diskurs om synden (subjekt objekt spaltningen - selv og verden adskilt (skabningen og skabelsen adskilt)) og genløsningen eller forløsningen heraf i genskabelsen i Kristus. Hvor Gud Livets Ånds Love igen bliver realiseret aktualiseret til glæde for naturen og vores HELbredelse i forhold til vores oprindelige harmoni med skabelsen i Edens Have. Altså paradis på jorden som Troels Kløvedal sagde til sin søn Mikkel, tænk hvis paradis er jorden, er på jorden.
-0-0-
Vigtigt her at forstå at når Paulus og de kristne taler imod verden og det der er af verden, så er det ikke naturen der omtales, men de ugudelige politiske økonomiske magtstrukturer i verden der ødelægger vi mennesker og naturen - Guds Skabninger og Guds Skabelse - ødelægger de guddommelige Livets Ånds Love og Harmoni og SYNCHRONICITY mellem vi mennesker og Skabelsen, naturen - som skal genoprettes i Kristus, læs Rom 8.
Så i Kristus er det ikke en Åndelig forløsning
fra skabelsen naturen og det legemlige men en forløsning af skabelsen naturen og det legemlige gennem de guddommelige Livets Ånds Love i Kristus.
Som jeg i et tidligere indlæg i denne tråd gjorde rede for det, så hæver den kristne "i Kristus Spiritualitet" os ikke op over det jordiske eller naturen, tværtimod bliver det det Himmelske og Jordiske forenet i harmoni og Ny Skabelse i Kristus.
Dette er så vigtigt at forstå i dagens debat om kristendommen skulle være skyldige i et negativt natursyn der har banet for rovdrift og ødelæggelse af naturen. Men nej når vi går til urkristendommens "i Kristus SPIRITUALITET" - læs Rom 8 om Livets Ånds Love og Lovmæssigheder i Kristus - så er dette langt fra tilfældet, tværtimod.
-0-0-0-
Arne:
Jeg er forbeholden overfor: "i Kristus Jesus Åbenbares den sande Gudsforståelse" og vil hellere skrive: "I Kristus har jeg mærket den guddommelige kærlighed - også ind i mig - og ud til alt - samt ikke at lade sig binde af menneskers dogmer."
Nu er du jo ej heller kristen Arne, så det er for vi kristne at følgende gælder:
"i Kristus Jesus Åbenbares den sande Gudsforståelse" -- og det fordi her kom Gud til os og byggede en bolig med os igennem sin Ånd og Skaberkraft og gav os BØNNEN - gennem vores SØN'FADER JEG'DU SPIRITUALITET eller samtalende virkelighed med Gud igennem Ånden Helligånden.
Kristendommens dynamiske trinitariske Guds og BØNs forståelse har radikalt forandret verden og det religiøse spirituelle åndelige for altid. Det er et kvantespring fremad i menneskers fromhedsliv HELLIGgørelse og i sundhed især mental hygiejnisk set.
Tillykke HansKrist - ovenfor afsnit er en teologisk perle af en øjenåbner om BØN. Den korteste ph d guldmedalje afhandling nogensinde set, og når vi medregner at du på et neurobiologisk grundlag kan argumentere for dine hypoteser det er til en videnskabelig Nobels Pris -0-0-
Albert Schweitzer siger at fordi Paulus ikke skabte nogen dogmatisk rettroenhed og lære (ja endda bekæmpede dogmatisk rettroenhed) skyldtes at for Paulus var manifestationerne af Gud Helligåndens vidunderlige forunderlige gerninger med os så overvældende overbevisende "emergente" tydelige at han ikke kunne forestille at der i fremtiden kunne blive problemer med at grundlægge kristendommen på Gud Helligåndens virksomhed iblandt mennesker.
Men det skal lige siges at Paulus krævede at vi havde en fri forstandig (1 Kor 14) samtale med hinanden (hvor alle kom til orde også kvinder og slaver og grækere altså hedninger) om hvad Kristus gennem Gud Helligåndens virksomhed i vores liv havde udrettet.
Derfor er kristendommen søsat værnende om fri kritisk tænkning da det tjener Ånden (der hvor ÅNDEN er der er også altid FRIHEDEN) og Albert Schweitzer kalder derfor også Paulus for Tænkningens Skytshelgen ud over Åndens og Frihedens og Glædens (ekstasens) Apostel og ikke mindst Kærlighedens Apostel.
Dogmatisk kristendom (og Skrift/Bibel fundamentalisme) hører en senere tid til end da Paulus levede fordi som sagt grundlægger Paulus kristendommen på Gud Helligåndens vidunderlige forunderlige gerninger med os i Kristus.
Eller Paulus grundlægger kristendommen på:
Begivenheden Guds Kærlighed Kristus: den Gud Helligåndens Ny Væren og Virke Virkelighed ind i verden ved mennesket Jesus der grundlægger de kristne samfund - Guds Rige Samfund - i verden.
Begivenheden Guds Kærlighed Kristus udgydt i vore HJERTER ved Helligånden der er givet os -
der både er en kollektiv historisk begivenhed og en individuel eksistentiel begivenhed for hver enkelt menneske - der hvor hver enkelt af os møder og tager imod Gud i Jesus Kristus - Gud i begivenheden Guds Kærlighed Kristus udgydt i vore HJERTER ved Helligånden der er givet os.
Mange Kærlige Hilsner HansKrist
PS:
Synd du ikke bliver læst eller kommer ud til en større læseskare HansKrist fordi der er så mange øjenåbner og perler i dine skriverier - især tværvidenskabelige øjenåbner og perler.
Som Kræn-p altid sagde om mig, du taler om kristendom til moderne mennesker med et naturvidenskabeligt verdensbillede. Ingen konflikt mellem videnskab VIDEN og TRO.