Er for træt i dag til at koncentrerer mig om at genlæse link og kommenterer på dit indlæg, kigger på det i morgen.

.

Det jeg læser i link er, at stat og kirke i Sverige ikke er adskilt, selv om det hedder sådan.

Kirken er ikke et trossamfund på linje med alle andre, og det ligner vel som den danske folkekirke og stat pt er ,,skruet,, sammen.

Hvordan det tidligere var i Sverige, ved jeg ikke, men staten har lovgivet om hvordan den svenske kirken skulle være (efter ,,adskillelsen,,)

Det skal være en åben evangelisk-luthersk kirke, som er en demokratisk folkekirke for alle, hvor staten opkræver medlems betaling fra alle svenske statsborgere, forstår jeg - hvad staten ikke gør for andre trossamfund automatisk … plus kirkebrugerne også skal betale til kirken.




Jeg bemærker dette:
Ovenstående er hvad jeg selv opfatter med den danske folkekirke og stat.

Det er sin sag at adskille noget, som gennem mangen år har og er grundlaget for kulturen i Danmark.

Jeg tror, at skal man adskille stat og kirke skal det gøres gradvist, hvor man først ændre grundloven, og ,,hen ad vejen,, fjerner tilskud. For det er jo også organisationer af forskellig art som er tilknyttet kirken, som ikke mere skal understøttes,,, men men – hvem skal understøttes i et demokrati.

Tanken er vel alle skal ha, og det som gør, at demokratiet kan eksisterer hvor gud konge og fædreland er filtret sammen.

.

Så længe der er tilslutning til dåb, konfirmation og især bryllup vil folkekirken som institution bestå, tror jeg.

… men opblomstring … afhænger vist meget af den enkelte menighed,

… men - selv om medlemstallet falder, er deltagelsen til gudstjenester stadig høj visse steder i landet.

Så selv om stat og kirke ikke bliver adskilt, hvad jeg tror den gør engang, vil pres eller manglende interesse fra befolkningen nok gøre, at der må ændres på kirkens status.

Man kunne jo også vælge, at blive aktiv i kirken. Altså indmelde sig hvis ikke man er tilfreds med hvordan den fungerer nu, men der er, som jeg er informeret, et fast program for hvordan gudstjenester mm skal foregå, selv om der er nuancer i forhold til præstens eget ståsted og personlighed, så nok ikke nemt.

Man kan også vælge en anden kirke, hvor der er lidt mere gang i den, hvis det er det man ønsker.

Pinsekirken eksempelvis eller en af de mange frikirker, hvor der ofte er fællesskab med spisning mm efter gudstjenesten.

Nå, der er vist ikke så meget mere at sige til dette, før der sker noget fra politisk side, hvor man vel ved at stemme på dem, som vil folkekirken styrker den.

.