Wikipedia (min redigeret version) om overspringshandling: "En tilsyneladende irrelevant handling, som et dyr foretager, når dets instinkter giver det selvmodsigende beskeder, så flere uforenelige adfærdselementer stimuleres samtidig. Et eksempel kan være dyret, der i kamp motiveres til både aggression og flugt. Et sådant dyr kan pludselig begynde at pudse sin pels, tørre sit næb af mod en gren, eller udvise seksualadfærd. Som regel vil overspringshandlingen være ganske kortvarig, da den ydre situation vil stille krav – i eksemplet vil modstanderen udnytte chancen og enten stikke af eller fortsætte kampen.Indre konflikt mellem forskellige instinkter i mennesket 'en handling man udfører i stedet for at udføre en handling, man egentlig burde udføre'. For universitetsstuderende har man det lignende begreb akademisk rengøring. Det er når en studerende gør rent i stedet for at arbejde med et større – måske ubehageligt – gøremål, som at læse til eksamen eller skrive en opgave eller et afgangsprojekt...En kæde af umiddelbart unødvendige eller mindre vigtige handlinger, hvis prioritet løbende højnes. Således udsættes den vigtige opgave oftest til sidste øjeblik. En anden ting, der observeres, er at den studerende oftest starter en "overspringsdag" med meget gode hensigter, men jo nærmere en given opgave kommer, desto mere interessante bliver disse overspringshandlinger.
Det interessante problem ligger i det mulige paradoks, der kan opstå når to slags handlinger synes lige vigtige for et individ, hvorved beslutningen imellem dem kan synes umulig. Fx kan den studerende have en kortsigtet interesse i at more sig og en langsigtet interesse i at færdiggøre en opgave. Samtidig giver for meget morskab problemer på længere sigt, mens opgaveskrivningen på kortere sigt er en ubehagelig og stressende aktivitet. Dette føles som et dilemma, der så forsøges "løst" med en helt tredje aktivitet, som hverken er sjov eller nødvendig, men som i det mindste er noget andet end ubeslutsomhed."
Jeg er ikke ligesom Freuds personlighedsmodel om bevidsthedens selvmodsigelser og jeg hverken er en Charles Darwins evolution flygtende med frygt taber eller aggressivt hovmodig kæmper.
Folk nyder syndigt ligesom overspringshandlinger i min hjemby sociale fristelser druk, hor, tobaksrøg og så videre, som jeg ikke anerkender og herligt at jeg ikke er en profet i ´mit´ hjemland. Jeg er ikke en religiøs nationalist og jeg endnu ikke hører til i verden om menneskehedens ting men, jeg har et hjem i gudsriget, hvor ´G´ er med mig. Jeg har passivt i mit hoved ikke klaret min rolle Frelseren, fordi jeg er iblandt medmennesker, som har forskellige overbevisninger om menneskerettigheder. Eksempelvis siger en pædagogisk mand, at alkohol bør blive forbudt og generelt fri sex inklusiv prostitution er ok.
Hver eneste gang, jeg tænker på mit kalds afkald, så mærker jeg Helligåndens kraft hos Guddommen. Derfor jeg pludseligt kan, skal og vil pr. handling aktivt den væren et klassisk eksempel på Det guddommelige.
Ved mit åbenbaring, gudsmeditation og bønner jeg kender til rolig action. Jeg beder relevant om, at jeg ikke sker som kun alene. Jeg opdager så ikketilfældigt nogle ord fra en bog: "Desværre lever hovedparten af denne verdens befolkning i denne begrænsede tro, at de kun kan udrette meget lidt på egen hånd omtrent som Moses." Hov jeg drives ikke kun af mit egos vilje. Kort tid senere viser flere tegn vores sammenhold, hvor åbenbart som nyt eller ligesom sjælenhed mit skabs dør bare åbner om morgenen, hvor jeg faktisk hele natten ikke har rørt ved den/det og lige derefter slukker mit fjernsyn uden min indblanding der...
Svar
Citer
Var Jesus dum...