0
registrerede
394
gæster og
77
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#42193 - 04/12/2023 14:12
Til Arne fra Heidegger
|
veteran
|
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 4002
Sted: Nørresundby
|
|
THOMAS SCHWARZ WENTZER
INTRODUKTION TIL HEIDEGGERS
VÆREN OG TID
Enhver virkelig filosofi er født ud af behovet for livets fylde, ikke ud af et pseudo-epistemologisk problem eller et grundlæggende etisk spørgsmål. Martin Heidegger
-0-0-0-
Hvad er der? Et blik ud ad mit vindue giver mig det følgende billede: Jeg kan se træerne bøje sig i stormen, mens et ungt par, hånd i hånd, med bøjede hoveder kæmper sig frem mod blæsten til busstoppestedet. Kærligheden overvinder alle forhindringer, tænker jeg og tilføjer for mig selv: ‘Godt, vi frit kan vælge vores partner’. På disse fire linjer omtales træer og mennesker, vejr og kamp, veje og steder, kærlighed og tanker, par og partner, frihed og valg. Om alt dette vil vi sige, at det findes, eller i det mindste, at det kan findes, måske ikke her og nu, ikke for mig eller min familie eller mit folk, men så andre steder for andre mennesker i andre situationer. I en eller anden forstand er det. Vi kan således både om træet, om friheden, om mine tanker og om kærligheden sige, at de er – men er de det på samme måde? Vi kunne eventuelt begynde med at rubricere de nævnte entiteter i forskellige klasser, eksempelvis i sådan noget som genstande, begivenheder, situationer, følelser, mentale tilstande, handlinger etc. Dermed inddeler vi det, der er, i forhold til dets forskellige kvaliteter og egenskaber, dvs. i forhold til hvad det er. Vi kunne desuden ordne de omtalte entiteter og deres klasser i et hierarki, ifølge hvilket eksempelvis fysiske genstande er primære eller 'mere' værende i forhold til deres egenskaber eller til handlinger og situationer, hvori disse genstande indgår. Men sådan en opdeling og et tilsvarende hierarki spørger typisk ikke til, hvordan det, der er, egentlig er, når det er til. Dermed forbliver kriteriet for den hierarkiske orden i det uvisse. Vi må konstatere, at vi nok ikke rigtig har overvejet, hvilken mening vi egentlig forbinder med udtrykket 'er' eller 'er til' i de forskellige kontekster. Det behøver vi i virkeligheden heller ikke; som vores første fire linjer viser, har vi jo ingen problemer med at forstå, hvad der bliver sagt om de forskellige eksempler på væren. Men - man kunne jo spørge alligevel.
En bog, der netop gør sig umagen med at spørge til værens mening, er Væren og tid af Martin Heidegger. Denne bog, Heideggers hovedværk, er berømt og berygtet på én gang. Dens rigdom og dybde, dens innovative kraft og eksistentielle alvor artikuleres i ikke altid lige forståelige analyser og begreber.
Heideggers stil eller 'jargon' er med til at dele læserskaren i dem, der nærmest ubetinget overlader sig til bogens suggestive formuleringer, og dem, der nærmest per refleks forkaster selv forholdsvis uskyldige, men sprogligt måske utraditionelle formuleringer. Bogen prøver at skitsere en mulig ny tilgang til den disciplin, der traditionelt analyserer det, der er, med hensyn til dets mest almene grundtræk. Denne disciplin er ontologien. Men det gøres på en indviklet og ikke altid lige let forståelig måde, som betyder, at der kræves en hel del af læseren.
Men også personen Martin Heidegger polariserer som ingen anden den filosofisk interesserede offentlighed. Sammen med Wittgenstein – som i øvrigt fødes samme år som han – er Heidegger blevet udråbt til det 20. århundredes vigtigste filosof. Andre mener, at hans filosofi snarere fordærver end befordrer den selvstændige, kritiske tænkning. Heideggers mildest talt tvivlsomme politiske engagement og hans tvetydige holdning til nationalsocialismen ses ofte i denne sammenhæng. Mestertænker eller filosofisk gøgler – for begge etiketter vil man kunne finde prominente tilhængere. Uanset hvad, så er Væren og tid ét af de mest betydningsfulde værker i den nyere filosofi.
-0-0-0-
Kære Arne - min tanke er at læse denne bog om Martin Heidegger's hovedværk "Væren og Tid" og når der er spændende letlæselige godbidder så at slå disse op i denne her min tråd til glæde for forhåbentligt dig Arne men også mig selv og måske andre der får den ide at læse med i tråden.
Mange Kærlige Hilsner HansKrist
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#42441 - 27/12/2023 11:17
Re: Til Arne fra Heidegger
[Re: Hanskrist]
|
veteran
|
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 4002
Sted: Nørresundby
|
|
En anden type realitetschok var oplevelsen af det, der kaldes Earthrise, jordopgang. I kredsløb om månen juleaften 1968 opdager Apollo 8 mandskabet pludselig jordkloden stå op på månens horisont. De bliver rystet af synet. Den ene af de tre astronauter, Bill Adams udbryder: “Vi tog hele den lange vej for at udforske månen, og det vigtigste var, at vi opdagede jorden.” Vi har glemt jorden og lever i subjekt/objekt-filosofiens abstraktioner. Pludselig ser de og resten af menneskeheden, da billederne af jordopgangen bliver sendt ned til jorden, at jordkloden er en oase i rummet, et hjem for alt liv og mennesket. Man oplevede en omvendt kopernikansk vending. Det er jordkloden, livets planet, der er universets centrum, resten af universet er perifert, dødt materiale. I et øjeblik forekommer det alle fuldstændig ubegribeligt, at menneskene på jorden bruger så megen tid og så mange kræfter på at bekrige hinanden og ødelægge jordklodens liv.
vores mangel på nærvær er rystende - vi er helt væk fra vores biologiske kropslige sanselige i verden værens tilstedeværelse eksistens. Vi abstraherer fra alt det nærværende konkrete og er i hovedet, i bevidstheden langt væk fra livet og fra os selv som levende sansende kropslige biologiske væsner
Vi er skizofrene og på kanten af universet - vi er blevet fremmede for os selv og det levende kropslige biologiske sanselige liv - i verden værens liv og eksistens der ellers er vores ophav og naturlige omgivelser
Som sådan skizofrene sindssyge psykotiske galninger har vi ødelagt jorden - ja jorden (naturen) er allerede gået under flere gange - det naturlige menneskelige er forsvundet fra jordens antropocæne grimme hæslige overflade og natur findes kun på film og i parker - ingen steder findes giftfri miljø - evighedskemikalier molekyler og menneskeskabt kunstigt nano mikro kemi er så udbredt at en oprensning og afgiftning er utænkeligt.
Ingen børn idag kan opleve det biodiversitets liv der var på landet da jeg trådte mine barnesko - det er forsvundet for tid og evighed - så det er ikke et spørgsmål om hvorvidt jorden går under - jorden er forsvundet og gået under for længst
Men vi rotter vi mennesker lever videre i en kemikalie losseplads og naturen er i parker og noget akademikere har fundet på - mennesker der ikke kan stave til natur da de aldrig har været forankret i naturen men lever skizofren i et af de tertiære erhverv.
Alle mennesker skal tilknyttes et af de primære erhverv uanset om de helst så sig selv som skizofrene professorer på universitetet med kapitalpensions ordninger der gør at de til jule familie sammenkomster snakker forbi folk tilhørende et af de primære erhverv - vi har intet tilfælles med hinanden længere - uanset om vi forsøger at "forgøgler" for hinanden vi er i samme båd - blot er det ikke tilfældet - befolkningen er splittet i to grupper der aldrig nogensinde kommer til at kunne forstå hinanden og snakke meningsfyldt med hinanden
De privilegerede - dem i million byerne og så de der bøvler med virkeligheden i primær og sekundær erhverv ude på landet
Og de to grupper taler forbi hinanden fordi de privilegerede er privilegie blinde og usolidariske med de mennesker der bøvler med virkeligheden
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#42444 - 27/12/2023 21:00
Re: Til Arne fra Heidegger
[Re: Hanskrist]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7550
Sted: Sydsjælland
|
|
Hanskrist, dit forslag om at studere ontologer som Martin Heidegger frister mig ikke. Heidegger vil gerne forstå væren, og al respekt for dét.
Men for mig ligger der noget bag, som Heidegger vist ikke beskæftiger sig med: At der overhovedet ER væren. Jeg kan nok klare, at forestille mig, at enkelte dele af verden forsvinder, ikke længere er værende, men det er umuligt at forestille sig, at alt forsvinder, det absolutte intet - i det absolutte intet kan der jo end ikke være forestillinger. I dette perspektiv er den værende verden jo et mirakel, et vidunder - endda et vidunder, som jeg selv er en del af, hvilket afføder universel agape
Det er jo egentlig så enkelt og ligetil. Det kræver jo slet ikke en masse kloge hoveder
M.v.h. Arne Sandhedens Mirakel: Verdens Væren. Agnostisk pan"teist" - ydmyghed, mådehold, harmoni, indsigt, medfølelse, omsorg, kærlighed
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#42449 - 28/12/2023 00:31
Re: Til Arne fra Heidegger
[Re: Hanskrist]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7550
Sted: Sydsjælland
|
|
Sandelig beklageligt, at jeg har belemret dig, Hanskrist, og hvem der ellers læser denne tråd, med - som du skriver - "så mange selvmodsigelser" "at det ingen mening giver".
Desværre giver du mig ikke mulighed for at gøre skaden god igen, siden du ikke klarlægger, hvad det er, du finder selvmodsigende. Og gør du fortsat ikke dét, ser jeg ingen anden mulighed end at ignorere dig
Arne.
P.S.: For mig handler Kristus Ikoner ikke om forstand og forståelighed, men om oplevelse og inspiration
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|