Tikka:
Hvad er der så tilbage andet end det at være iklædt Kristus.
… og hvordan kan man blive det, når evangeliernes Jesus figur er opdigtede.
… og hvorfor mener du, at den omtalte helligånd er mere troværdig.
Er den ikke blot en hjerne fabrikation
Tænker også - Hvorfor blive kristen - og hvordan - hvis man kun kan regne med Paulus Jesus figur
Man skal tro på opstandelsen, ellers er der ingen tro, skrev han.
.
jeg forstår egentlig godt du kan spørge sådan lidt trist og mellemfornøjet, men det skyldes at du ikke forstår vores "i Kristus væren" den KristusMystik vi finder hos Paulus der er kristendommens grundessens.
Hvis man ikke forstår "Begivenheden Kristus" som du har hørt mig mange gange i paulinsk evangelisk form beskrive kerygmatisk kort som fx
Begivenheden Guds Kærlighed Kristus udgydt i vore hjerter ved Helligånden der er givet os.
Begivenheden Guds Kærlighed Kristus: den Gud Helligåndens Ny Væren og Virke/Virkelighed ind i verden ved mennesket Jesus der grundlægger de kristne og de kristne samfund, menigheder og Kirkerne.
Paulus har et utal måder at beskrive det på (Begivendheden Kristus) og os kristne der er blevet grebet af Ånden og som sådan døbt og har gennemgået en omvendelse ved at iklæde os Kristus dag for dag, altid ved at være i Ånden, vandre i Ånden. Ånden betyder også altid Helligånden hvis det ikke betyder eller henviser til menneskets ånd, til forskel fra Guds Ånd --- vi kristne har også vores måder at forklare tingene på til vores medmennesker.
Nå men hvis et menneske ikke forstår kristendommens grundessens, vores "i Kristus væren", at vi iklæder os Kristus, at Kristus vinder skikkelse i os, at Kristus virker mægtig i os, og ja de Nye Skabninger vi er i Kristus qua Gud Helligåndens vidunderlige forunderlige gerninger med os,,, ja så må det kun være tomme ord og begreber uden indhold og det kan kun være hjernespind (hjerne fabrikation) hvis man ved sin egen ånd og forestillingskraft begynder at forestille sig hvad disse nøglebegreber dækker over, nej hvis ikke Guds Ånd, Helligånden Åbenbarer (eller Kristi Ord åbenbarer) for os indholdet i disse nøglebegreber fra Paulus evangelium, så vil det være tomme indholdsløse ord eller hjernespind og hjernefabrikation fordi det blot er vores ånd, prosaiske hverdagsbevidsthed og fornuft der har forsøgt at forstå noget der ligger udenfor vores egen ånd, fornufts måde at erkende på, da det er erkendelser der bliver os og kun kan blive os tildelt igennem Ekstatisk Fornuft eller 1 Kor 2, Guds Ånds Åbenbaringer (som også er Kristi Ord og Tanker (se 1 Kor 2)).
Det tilhører selve menneskets religiøse spirituelle dybdedimension det der gør at der findes religion og altid har gjort det i vores fortid sålænge vi kan gå tilbage os se spor af menneskelig kultur aktiviteter.
At Mennesket er et religiøst væsen og hvori og hvordan det religiøse manifesterer sig, er religionsvidenskabs opgave at få styr på. Men kort kan vi ridse op, at mennesket til alle tider har stået overfor at et menneske pludselig kan blive grebet af og besat af, hjemsøgt af, usædvanlige sjælskræfter og indsigter og erkendelser , gennem altid en
Ekstase og nogle gange trance ekstase der
åbenbarer os indsigter og erkendelser der har transcenderet menneskets almindelige hverdags bevidstheds måde at erkende på, er et faktum vi ser har fulgt menneskeheden altid og er i alle kulturer.
Det er altid igennem en ekstase at Guds Ånd og Kristi Ord og Tanker, de virker, så vi kan være ude af os selv (uden at have mistet os selv) og Guds Ånd og Kristi Ord og Tanker, kan være inde.
det har Gud åbenbaret for os ved Ånden. Thi Ånden ransager alt, selv Guds dybder. For hvem ved, hvad der bor i mennesket, undtagen menneskets egen ånd? Således ved heller ingen anden end Guds ånd, hvad der bor i Gud. Vi har ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud, for at vi skal vide, hvad Gud i sin nåde har givet os. Og om dette taler vi ikke med ord, som menneskelig visdom har lært os, men med ord, som Ånden har lært os, og vi tolker det åndelige for åndelige.
Et sjæleligt menneske tager ikke imod det, der kommer fra Guds ånd; det er en dårskab for sådan et menneske, og det kan ikke fatte det, for det bedømmes kun efter Åndens målestok. Det åndelige menneske derimod bedømmer alt, men selv bedømmes det ikke af nogen; for »hvem kender Herrens tanker og kan belære ham?« Men vi har Kristi tanker. (Kristi Tanker benævner Paulus også flere steder Kristi Ord og disse er også Guds Ord og Guds Tanker og Ideer med os)
1 Kor 2.
"Hvad er der så tilbage andet end det at være iklædt Kristus.
… og hvordan kan man blive det, når evangeliernes Jesus figur er opdigtede".din første sætning har jeg redegjort for, første og anden sætning set sammen, her lyder mig svar til dig.
Hvad Jesus stod for, eller Jesus virkningshistorie ind i verden er i de menigheder der er, også i de Paulinske menigheder, det er disse menigheder der har taget imod Jesus som Messias og taget imod Jesus politiske religiøse program og spirituelle praksis, og da især Jesus Ånd, ekstatiske begejstring og entusiasme (i Gud Væren) og kærlige engagement i folkets skæbne. Derfor er der mere Jesus hos Paulus end i evangelierne, hvor vi ikke hører et eneste ord om menigheder, men nogle disciple der fulgte Jesus. Evangelierne er bestilt arbejde af vel etablerede menigheder et stykke tid efter Paulus's død, disse menigheder manglede et skriftligt men teologisk skriftligt biografi over Jesus, så han ikke skulle gå i glemmebogen. Deri er de geniale. Selv om Paulus flere steder siger at Jesus er et menneske, som menneske kommet af Davids slægt etc. Så mangler disse menigheder alligevel et teologisk historisk Jesus biografi, og hvem pokker skal skrive disse, jo først bliver det Markus og han stinker af Paulus, han kommer fra en paulinsk menighed, og er selvfølgelig både teologisk lærd og forfatter, evner at skrive. Dernæst kommer Matthæus og han er ude med riven efter Paulus, det er et stort angreb på Paulus's lovfri evangelium til de hedninger kristne, så Matthæus er en repræsentant fra de jødekristne menigheder. Og så kommer igen enten Lukas eller Johannes, Mogens Müller mener det er Johannes der kommer og Lukas er sidst, måske helt tilbage til 130 efter Kristi fødsel. Nå men Johannes eller forfatteren til Johannes er meget usædvanlig i forhold til de tre andre evangelier i det Nye Testamente, han skiller sig ud og hans diskurser er fuldstændig som Paulus's diskurser, måde at beskrive på. Johannes er ikke bare elev af Paulus han er glødende fan, så meget at nogle forskere mere og mere hælder til den teori at den disciple Jesus elskede mest af alt er forfatteren til Johannes Evangeliet måde at sige på, implicit "jeg elsker dig Paulus" skjult i teksten.
Vi gir ordet til Mogens Müller:
Mogens Müller giver den gas - han overrasker - nyd teksten:
I hvert fald afspejler Johannesevangeliets særlige teologi en anden udgave af den kristne menighed end de tre andre. Man har talt om en konventikel-kristendom, dvs en menighed, der bestod af en snæver kreds af ligesindede. Således er næstekærlighedsbuddet her afløst af buddet om broderkærlighed. Påvirkningen fra Paulus er åbenbar, ikke mindst i forståelsen af troens væsen af delagtighed i det evige liv allerede her og nu. Det undrer ikke, at netop Johannesevangeliet i 100-tallet blev det foretrukne hos gnostikerne, der - som betegnelsen siger det - fremhævede “kundskaben” (græsk gnosis) på troens bekostning. Traditionen forbinder overvejende Johannesevangeliet med Efesos i det vestlige Lilleasien, hvor apostlen Johannes også skal være begravet. Men faktisk peger skriftets mere spekulative religiøsitet nok så meget i retning af Ægypten med det intellektuelle hovedsæde Alexandria.
I hvert fald kan vi konstatere, at hvor de tre andre evangelieforfattere overvejende beskæftiger sig med det ydre, horisontale, “vandrette” forløb, er denne forfatter først og fremmest optaget af det vertikale, “lodrette” aspekt: Gud er Ånd (4,24), og det er denne Ånd der manifesterer sig materielt i denne verden i Jesus og hans gerninger. Markusevangeliets allegoriske tilrettelæggelse af Jesus-fortællingen og Matthæusevangeliets mere frelsehistorisk anlagte genskrivning bliver her afløst af eller suppleret med en fortælling, der samler sig om en Jesus, der udlægger sig selv - uanset af evangeliet også beretter om ydre begivenheder. Derigennem bliver Johannesevangeliets Jesus først og sidst den, der som Sønnen åbenbarer Faderen, Gud. Også hvad dette aspekt angår, kan det udmærket være Paulus, der står i baggrunden. Ja, den tanke har været fremsat, at den gådefulde yndlingsdiscipel (“den discipel, Jesus elskede”: Joh 13,23; 19,26; 20,2; 21,7.20; jf 18,15) ikke som almindeligt antaget, er apostlen Johannes, men i virkeligheden er Paulus. For det er vel ikke helt umuligt, at denne forfatter ikke kan lade være med at skrive Paulus ind i sin fortælling, selv om hans historiske “viden” gør, at han må lade hans identitet stå hen i det uklare.
Selv om det udfolder sig på en anden måde end i Markusevangeliet, er der altså en tæt teologisk slægtskab mellem Paulus og Johannesevangeliet. Og en del af baggrunden for evangeliets tale om Jesus som den, der åbenbarer faderen, kan være Paulus’ tale om “Kristus, som er Guds Billede” (2 Kor 4,4). Paulus selv eller en Paulus-discipel videreudvikler det: “Han er den usynlige Guds Billede, al skabnings førstefødte” (Kol 1,5). Den ukendte forfatter til Hebræerbrevet tænker i øvrigt også i disse baner, når han skriver om Guds Søn: “Han er hans Guds herligheds glans og hans væsens udtrykte billede, og han bærer alt med sit mægtige ord” (Hebr 1,3).
Er den ikke blot en hjerne fabrikation"Nej Helligånden er ikke en "hjerne fabrikation" (måske det er i dit liv, hvis du ikke forstår hvad begrebet Helligånden dækker over kan du da godt have lavet din egen subjektive ide og forestilling altså hjerne fabrikation over hvad er) -- men ellers sådan objektiv og videnskabeligt, så er Helligånden, hvad Helligånden dækker over, opdaget af videnskaberne indenfor de sidste halvandet hundrede år, men mennesker der bliver grebet af Helligånden har aldrig været i tvivl da den er overvældende uimodståelig såvel som menget adskiller sig fra vores egen ånd og fornuft.
Første videnskabelige opdagelser af hvad Helligånden dækker over kommer med psykoanalysen og Jungiansk Psykologi. Max Weber har også godt fat i forståelsen af mennesker med en Ekstatisk Karismatisk BeGEJSTrings Struktur - Entusiasme (i Gud væren) og hvidglødende kærlig politisk religiøs ildsjæl engagement.
Senest er det med Helligånden hvad det dækker over blevet undersøgt og forstået af videnskabelig psykologi.
Men det helt store bevis videnskabeligt for hvad Helligånden dækker over er kommet med den ny videnskab om hjernen, eller neurovidenskab.
Her har man, sammen med psykiatrien iøvrigt, opdaget at nogle mennesker er mere humørfyldte og begejstrede og motiverede og engagerede i deres omgivelser end andre, de har en entusiasme uden lige. Og man har opdaget noget jeg i mange år har kaldt for menneskets: Ekstatiske BeGEJSTrings Struktur, og denne struktur grunder på menneskets i hjernen neolimbiske strukturer, hvor dopamin spiller en central rolle i forbindelse med MOTIVATION og GLÆDE.
Paulus er sådan et usædvanligt menneske med kæmpe stor MOTIVATION og EKSTATISK GLÆDE og ENGAGEMENT og hvidglødende ENTUSIASME (i Gud Væren - som entusiasme betyder) - Paulus er en ILDSJÆL ud over det sædvanlige.
Men vi ved jo også at Helligånden i den grad havde grebet Paulus og ja det var Helligånden der grundlagde de kristne samfund og menigheder og det er Helligånden Kirken er grundlagt på og alt dette fordi det er Helligånden der gør at vi kan forstå og modtage Guds Evangelium og Guds Kærlighed Kristus udgydt i vore hjerter og ja ved Helligånden der er givet os. Rom 5.
Nå men alt i alt så har jeg med det ovenfor skrevne redegjort minituøst og ret grundigt for at Helligånden ikke er en hjerne fabrikation, ihvertfald ikke behøver at være det, da det dækker over noget objektivt videnskabeligt erkendt fænomen som man ovenikøbet fra neurovidenskab ved hvilke neolimbiske forhold i hjernen grunder på, har sin årsag i.
"Man skal tro på opstandelsen, ellers er der ingen tro, skrev han"ja selvfølgelig skal Kristus - Kristus virkeligheden - være allestedsnærværende og alletiders nærværende tilstede så vi alle mennesker til alle steder og alle tider kan modtage Kristus og Kristus Virkeligheden - den fader søn virkelighed der er mellem mennesket og Gud som Jesus bragte ind i verden og i spil - og vi skal kunne modtage Guds Ånd - Ånden - Helligånden som Jesus bærer ind i verden til os - og vi skal kunne modtage de Nye Skabninger vi er igennem Guds Kærlighed Kristus, det Guds Nådes Kraftværk vi er i Jesus Kristus qua Gud Helligåndens vidunderlige forunderlige gerninger med os, Helligåndens Frugter og Helligåndens Karismatiske Gaver i vores liv.
Opstandelsesbegivenheden Kristus er Guds Værk, frelse værk og genløsnings værk ind i historisk tid ved mennesket Jesus - det er den måde Gud handler med os mennesker og ind i historien, ind i tiden, det er Gud i tiden ved Jesus Kristus.
Ikke os der i religiøs overanstrengelse er kravlet op ad en åndelig udviklingsstige til Gud - men Gud der er kommet ned til os i vores besvær lidelser og sår, til de mindste af os, til syndere og forbrydere og de fattige syge og udstødte.
det håb gør ikke til skamme, for Guds kærlighed er udgydt i vore hjerter ved Helligånden, som er givet os. For mens vi endnu var svage, døde Kristus for ugudelige, da tiden var inde. Der er næppe nogen, som vil gå i døden for en retfærdig; måske vil man vove livet for en, som er god; men Gud viser sin kærlighed til os, ved at Kristus døde for os, mens vi endnu var syndere. Så meget mere skal vi, der nu er blevet gjort retfærdige i kraft af hans blod, ved ham frelses fra vreden. For mens vi endnu var hans fjender, blev vi forligt med Gud, ved at hans søn døde; så skal vi så meget mere, når vi er forligt med Gud, frelses, ved at han lever. Og ikke alene det, vi har også vores stolthed i Gud ved vor Herre Jesus Kristus; ved ham har vi nu fået forligelsen.
-0-0-0-
HansKrist:
Paulus er karakteriseret på flere forskellige måder, som Tænkningens Skytshelgen og Frihedens Apostel og Kærlighedens og Glæden og Ekstasens Apostel"Tikka: hvor har du det fra?"at Paulus er Tænkningens Skytshelgen ses overalt i Paulus Brevene - 1 Kor 14 er verdensberømt i den sammenhæng. At uanset hvor grebet vi er af Ånden, Helligånden og fx trance ekstatisk tungetale, så foretrække Paulus det mere opbyggelige for menighedens eksistens nemlig at vi dog Lovsynger med vores Forstand om Kristus i os. Ja han siger endda, de der står i døren lidt udenfor og iagttager os vil jo tro vi er tossede hvis vi slet ikke forstår at lovsynge med vores forstand om tingene.
Albert Schweitzer kalder Paulus for Tænkningens Skytshelgen, og han gennegår alle de steder ud over 1 Kor 14 hos Paulus hvor dette kommer til udtryk. Og Albert Schweitzer hævder at dette er religionshistorisk enestående og aldrig set før at vi har en religiøs Mystiker af ypperste slags nemlig Paulus der formår at give Forstanden og Tænkningen en lige så stor betydning.
At Paulus er Åndens og Frihedens Apostel er så almindelig anerkendt og udbredt og der er almen enighed blandt forskerne om dette - så det er slet ikke kontroversiel og bliver overhovedet ikke betvivlet af nogen teologer.
At han er Kærlighedens Apostel - dette kan man jo forsikre sig om ved at læse Paulus breve - hvor Kærlighed og Hjertet er så dominerende i alt han skriver og ingen har skrevet smukkere om kærlighed end Paulus vi kender og ja verdensberømt er 1 Kor 13 som selv jmp Michael og Arne, der begge ikke bryder sig om Paulus lovsynger og priser som noget af det smukkeste overhovedet der er skrevet om Kærlighed.
Vær ingen noget andet skyldig end at elske hinanden; for den, der elsker andre, har opfyldt loven...
et hvilket som helst andet bud, sammenfattes jo i dette bud: »Du skal elske din næste som dig selv.« Kærligheden gør ikke næsten noget ondt. Kærligheden er altså lovens fylde. Rom 13
jeg indrømmer at jeg ofte har været bevæget og rørt til tårer når jeg har mødt dette hos Paulus. Ja tårerne har trillet ned ad mine kinder flere gange.
Om at være Kærlighedens Apostel er Paulus i hård konkurrence med sin elev og næsegrus glødende Paulus fan, nemlig forfatteren til Johannes Evangeliet. Ikke så mærkeligt at en elev af Paulus og fan af Paulus også udmærker sig så vidt Kærligheden - at Gud er Kærlighed og helt præcist som vi kender det i begivenheden Guds Kærlighed Kristus.
vi er nu fremme ved sidste påstand som egentlig nok er det der udløser dit spørgsmål om hvor jeg dog har det fra.
det med
Glæden og Ekstasens Apostel.
Filipperbrevet er kendt som Glædes Brevet, men undersøger vi hvor ofte glæden nævnes hos Paulus så bliver vi forbavset, det er over det hele.
Glæde grunder sig i EKSTASE - hvilket man ved fra den psykologiske videndskab og fra neurovidenskab, men ikke mindst fra psykiatrien og forskningen i depression.
Man ved det bunder i vores neolimbiske hjernebiologi hvor dopamin spiller en central rolle og selvfølgelig også serotonin.
og nu til Paulus såvidt dette, jo der er kommet en ny generation af teologer og Paulus kendere (deriblandt HansKrist eller Hans-Kristian Hindkjær) og de har erkendt at Paulus er Ekstasens og Glædens Apostel og de forklarer det ud fra neurovidenskab som jeg lige gjorde det ovenfor.
Dog har at Paulus var EKSTATIKER altid været anerkendt i de 2000 år vi har kendt mandens breve.
Paulus siger igen og igen at det der kendetegner Helligånden er glæde. Og han siger at vi skal være glade i Herren - i Kristus - som det sømmer sig, som det naturligt hører sig til.
det eneste jeg måske mangler at svare på er Tikka's modløse depressive "hvorfor blive kristen"
mit svar er at om man først engang har mødt Guds i Kristus - Guds Kærlighed i Kristus udgydt i vore hjerter ved Helligånden der er givet os - og ja de Nye Skabninger vi er i Kristus - det Guds Nådes Kraftværk vi er i Kristus qua Gud Helligåndens vidunderlige forunderlige gerninger med os - Helligåndens Frugter og Helligåndens Karismatiske ÅndsGaver - ja så spørger man ikke så dum som Tikka kan spørge - det er himmelsk og det er så fyldt stor EKSTASE og GLÆDE og JUBEL og TRIUMF men ikke mindst så fyldt med et næstekærligt engagement og man føler sig hjemme i verden og ser mennesker som vores medmennesker og ikke modmennesker.
AMENjeg håber min ven Tikka
(som jeg ofte er så uenig med som to mennesker kan være om hvordan kristendommen forståes eller hvad det kristne trosliv og dets SPIRITUALITET dækker over) ihvertfald finder at jeg har forsøgt at svare hende ret grundigt.
-0-0-0-0-
Fremragende HansKrist - intet mindre end fremragende. som Kræn-p så ofte skrev; HansKrist har endnu engang skrevet et brandsat godt indlæg som jeg lige må have tid til ret at fordøje.
Den mand skriver med flammeskrift.
Den mands ord brænder sig fast på nethinden i levende billederige forestillinger og i bevidstheden og vores hukommelse som evigtgyldige gældende guddommelige ideer og tanker fra Gud der aldrig går tabt efter at vi har lyttet til HansKrist og Helligånden har åbenbaret betydningen af hvad HansKrist skriver.
jeg havde engang en arbejdsgiver der altid sagde til mig, at mere vigtig end hvad han mente om mit arbejde, det arbejde jeg havde udført, mere vigtigt var det altså om jeg selv var tilfreds med min egen arbejdsindsats og fandeme om jeg er tilfreds med mit svar her til Tikka, ja jeg er ovenud tilfreds,,,
og er ikke bange for at sige at det er endnu et stykke gedigent godt kvalitets skriv fra HansKrist der gør ham til uden tvivl Danmarks klart mest spændende religionsfilosof at høre på, endda i international top top klasse
outstanding kan du ikke lade være med de der paulinske narretale fyldt med selvros???
nej det ligger til højrebenet med min mefødte humor - humør og selvironi
Svar
Citer
