|
1
registreret
(1 usynlig),
445
gæster og
289
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#5464 - 21/10/2008 22:20
Re: Død mand sladrer tilsyneladende!
[Re: mitliv]
|
|
|
Jeg har ingen, absolut ingen lyst til at give dig anledning til forøge dine ret så ensidige og til tider tåbelige indlæg. Jeg siger blot: Hold fast i Jesus' ord. Det er der intet tåbeligt i. De handler om kærlighed. Kan du alligevel ikke dy dig, så ville det være ret så interessant, om du kunne dokumentere den diskrepans, du påstår, der er mellem kirkens dogmer og Jesu ord! Jeg bestiller ikke andet. Således har jeg været omkring BL.A. nådebegrebet.
|
|
Top
|
 Svar
 Citer
|
|
|
#5465 - 21/10/2008 22:31
Mere religiøs spam fra Thomas.
[Re: Anonym]
|
bor her
|
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark
|
|
|
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#5469 - 22/10/2008 09:55
Re: Død mand sladrer tilsyneladende!
[Re: mitliv]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7459
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Mitliv.
Tillad mig et "indspark" fra sidelinjen.
Du skriver:
Det forekommer mig, at det er lidt pinligt for debatten, at en anonym religionsgøgler kan beskæftige så mange ellers seriøse debattører i sit religionscirkus.
Det fik mig til at grine - ikke fordi jeg er uenig med dig, men fordi jeg finder det grinagtigt, at så mange lokkes til så vedvarende protest mod en enkelt "prædikant" (eller hvordan man nu bedst kan betegne vedkommende - og dennes sikkert helt ærlige ytringer).
Hvad, det er, der er så tillokkende, har jeg forgæves spekuleret på, men at der er noget, som lokker, er jo en kendsgerning 
Jeg glæder mig over dit globale syn på religiøsitet og over, at du søger at sætte fokus på "forholdet mellem tro og formodning".
Dit angreb på det "provinsielle" i dit spørgsmål:
Hvordan går det til, at de fleste(?) i Danmark synes at tro, at netop deres religiøse verden er den eneste rigtige og sande?
som du jo tilsvarende har stillet andre steder i verden, mener jeg, kan besvares med, hvad man vel kunne kalde kulturel dominans.
Men, hvad jeg opfatter som kernen i dit indlæg: Forholdet mellem tro og formodning - det er jo straks noget vanskeligere.
Emnet er vel - for hver enkelt af os: Verden - og mig selv.
Helt forenklet kunne man vel sige, at den religiøse har den opfattelse, at der er mere i verden "mellem himmel og jord", end hvad vi objektivt kan erkende, mens agnostikeren ikke afviser det - og mens ateisten afviser begrebet: Gud, og alt, som er knyttet hertil.
Du rejser så spørgsmålet, om de forskellige opfattelser blot er formodninger eller de er udtryk for en stærk tro.
Min mening her er, at der er en glidende overgang gående hele vejen fra svag formodning og til stærk tro.
For de religiøses vedkommende kan der jo peges på drivkræfter, som behovet for tryghed og for mening med tilværelsen - hvilket vel i bedste fald afføder agnostikerens og ateistens medfølende smil - og som frister en del præster til magtmisbrug.
Men der kan vel også peges på menneskers intuitive anelser - i den aktuelle situation, hvor fornuftens rækkevidde jo er klart utilstrækkelig.
Endelig vil jeg pege på, at mennesker kan få religiøse oplevelser, som vel oftest basalt er, at noget er helligt (og hvad dét så er, det er jo nok ikke så ligetil at klarlægge).
Og her kan troen vel blive så stærk, at den nærmer sig "ikke fornuftsbaseret viden"
For mit eget vedkommende har jeg haft en sådan oplevelse af hellighed i form af budskaber fra en ortodoks Kristus Ikón.
Det har ikke gjort mig ortodoks kristen, men snarere gjort mig åben for kvaliteter i alle religioner, og det har givet mig en idé om "Verden - og mig selv", som for mig er stærkere end viden, og som derfor styrer mit liv - men selvfølgelig ikke andres
M.v.h. Arne.
Redigeret af Arne Thomsen (22/10/2008 09:59)
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
|
#5471 - 22/10/2008 13:33
Re: Død mand sladrer tilsyneladende!
[Re: Arne Thomsen]
|
|
|
Du skriver:
Citat:Det forekommer mig, at det er lidt pinligt for debatten, at en anonym religionsgøgler kan beskæftige så mange ellers seriøse debattører i sit religionscirkus.
Det fik mig til at grine - ikke fordi jeg er uenig med dig, men fordi jeg finder det grinagtigt, at så mange lokkes til så vedvarende protest mod en enkelt "prædikant" (eller hvordan man nu bedst kan betegne vedkommende - og dennes sikkert helt ærlige ytringer).
Hvad, det er, der er så tillokkende, har jeg forgæves spekuleret på, men at der er noget, som lokker, er jo en kendsgerning Min eneste "prædiken" er: Lyt til Jesus' ord. Kald ham ikke "herre, herre" uden at gøre, hvad han siger. Og underkend ikke at han gav bud og ord til efterlevelse. For dette fremhæver han selv hele tiden. Er dette en "prædiken"? Er dette "religiøsitet"? Næ, jeg siger blot, hvad han selv sagde; hold fast i hans ord og bud. Det, der er tillokkende, er, at det er så ubehageligt at høre. For religionen har jo netop skulle erstatte denne helt konkrete efterlevelse. Nu er det blevet salmesang og trosbekendelser i stedet. Det behøvede jo ikke at udelukke hinanden. Alligevel ser man, hvordan folk hidser sig op, når Jesu ord og bud fremhæves. Elsk hinanden og gør godt. Dette er vejen til Gud.
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
|
#5472 - 22/10/2008 13:49
Re: Død mand sladrer tilsyneladende!
[Re: Anonym]
|
|
|
Nogle siger at man bliver "frelst" ved sine gerninger andre siger at man bliver "frelst" ved sin tro. Der er ingen forskel. Tror man på, at Jesus er Guds søn, så låner man øre til ham. Dét er naturligvis banalt. Tænk engang at påstå at tro på, at en mand er Guds søn, men hellere så at han lukkede kæften! Det er jo helt absurd. Se f.eks. også historien om Maria og Martha. Den, der LYTTER, gør det rigtige. Han siger, at vi skal holde fast i hans ord og bud, og at vi belønnes ved vore gerninger. Hvorledes erkender man hans autoritet? Ved at høre hans ord og erkende dem i sit hjerte som sandhed. Ingen kan komme til ham, om ikke man har hørt og lært af Gud, siger han. Han taler netop, som han hørte af Gud. De, der holder fast i hans ord, siger han, skal erkende, om læren er hans egen, eller om den stammer fra Gud. Vi erkender dermed hans autoritet ved at høre ham og sige, som folket efter hans prædiken, hvor han skærpede 'de gamles' bud: At han underviste med autoritet! Ordene - at vi holder fast i dem, at vi erkender dem som sandhed, at vi TROR ham! - ja, hvad er disse? Bl.a. en masse vidunderlige bud. Et bud om kærlighed. Et bud om at gøre godt. Gerninger og tro kan på ingen måde skilles ad. Kirken gør det dog alligevel. De skærer gerninger fra og tilbeder ham som en afgud med salmesang og trosbekendelser. Det kalder de "tro". Det er ikke andet end afgudsdyrken.
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|
