Begrebet gud forudsætter en bevidsthed og sprog til at forestille sig og formidle dette som en energi/kraft/væsen uden for én selv ...
Sproget giver liv og billeder til gud og ændre sig eksempelvis bibelsk fra en ikke født eller skabt gud = evig, til en treenig gud hvor den ene af de tre er skabt/født af den evige guds ånd/kraft ...
så menneskets forestillingsevne - "erfaring" - og kultur medvirker til virkeliggørelse af begrebet gud kan blive en virkelig virkelighed.
Jeg syntes, det er mere interessant at spørge, hvorfor mennesket har dette behov.
Har det mon noget at gøre med, at livet ikke er så meningsløst når man har én/noget "uden for en selv" som "deltager" - er tilstede i ens liv.
Her tænker jeg også på de som tror på ånd - guds ånd - i naturen, som mennesket jo selv tilhører.
.
Svar
Citer
