at den, der blev korsfæstet, var Kristus”. Denne kommentar er langt fra sandheden, og vi kender ikke nogen, der har fremsat en sådan påstand før. Hvad der er sikkert er, at ikke alle i verden tror på korsfæstelsen af Messias; faktisk tror det meste af verden ikke på det. De seneste statistikker (2014 CE) angiver, at antallet af kristne i hele verden, af alle sekter og trosretninger, er cirka 30% af verdens befolkning. Det betyder, at cirka 70 % afviser, hvad de kristne siger, eller i det mindste tror de ikke på det.

Sådan var det også før islam kom. Ikke alle i verden på det tidspunkt – det kan faktisk siges om de fleste mennesker i verden – troede på korsfæstelsen. Der var hedenske arabere, som intet vidste om denne sag og slet ikke hørte om det. Der var også magierne (zoroastrierne), som tilbad ild, og som på det tidspunkt havde et stort imperium, som var fjendtligt og imod de kristne på religiøse og politiske grunde. Der var også mennesker, der ikke troede på nogen religion … og mange andre folkeslag.

Alle disse mennesker troede ikke på, hvad de kristne troede, eller man kan i det mindste ikke sige, at de troede på det eller inkludere dem blandt dem, der troede på det, hvis man er en ærlig forsker, der respekterer sig selv og sit intellekt.

Desuden var der sekter blandt de kristne selv, som mente, at Messias ikke var korsfæstet, og at den, der blev korsfæstet, var en look-alike, som det er bevist i de kristne kilder selv.

St. Alphonsus Maria Liguori sagde:

En af nyskabelserne i det første århundrede var Florians, ifølge hvilken Kristus var en ikke-hellig kraft og var i stand til at antage den form eller form, han ønskede. Derfor, da jøderne ønskede at korsfæste ham, udvekslede han formularer med Simon fra Kyrene, således blev Simon korsfæstet, mens Jesus hånede jøderne.

John Fenton, en kommentator til Matthæusevangeliet, sagde:

En af de gnostiske sekter fra det andet århundrede sagde, at Simon den Kyrene blev korsfæstet i stedet for Jesus.

Seuss sagde i sin bog, 'Aqeedat al-Muslimeen fi Masaa'il an-Nasraaniyyah [Hvad muslimerne tror om nogle kristne spørgsmål]: Den basilidiske sekt benægtede korsfæstelsen. De var en af det første århundredes sekter.

Så hvordan kan det efter dette siges, at alle i verden var sikre på, at Messias var korsfæstet?


Ingen af tilhængerne af Messias var til stede ved korsfæstelsen, bortset fra nogle få kvinder, og nogle rapporter i evangelierne tvivler endda på, at de var der. Denne tvivl kommer fra kristne lærde selv.

Hvis ingen var til stede ved korsfæstelsen undtagen et lille antal kvinder, som stod et stykke væk og så på langvejs fra, gav det dem ikke mulighed for at verificere eller være sikre på, hvem den person var, der blev korsfæstet. Desuden korsfæstede nogle af hans fjender den lignende, idet de troede, at det var Messias. Derfor er det ikke gyldigt at sige, efter det, at korsfæstelsen af Messias blev fortalt via "tilbagevendende vidnesbyrd".






Imam Ibn Hazm (må Allah forbarme sig over ham) sagde:

Vi så på dem, der rapporterede korsfæstelsen af Messias (fred være med ham), og vi fandt et stort antal, som uden tvivl var sandfærdige i deres overførsel af det, generation efter generation, helt tilbage til dem, der hævdede at have været vidne til. hans korsfæstelse. Så når det kommer til den gruppe, er det en anden historie, da de ikke er mere end vagter, der var der på ordre, og man kunne forvente, at de lyver og tager imod bestikkelse til gengæld for at sige noget falsk.

De kristne bekræfter, at de ikke var i stand til at fange ham om dagen af frygt for masserne, og at de kun kunne fange ham om natten, når folket var spredt efter påsken; og at han kun var på korset i seks timer om dagen, hvorefter han blev taget ned; og at han kun blev korsfæstet et sted uden for byen, på en keramikermark, der kun blev brugt til at skaffe ler, og ikke var et sted, der var kendt for at udføre korsfæstelser og ikke var afsat til det formål. Desuden blev vagterne bestukket for at sige, at hans ledsagere stjal hans lig, så det gjorde de. Desuden kom Maria Magdalene – som var en kvinde af almuen – ikke i nærheden af stedet for hans korsfæstelse; snarere stod hun og så på langvejs fra. Alt dette er at finde i evangeliets tekst, som de har.

Derfor kan det ikke være sandt, at historien om korsfæstelsen blev overført via en tawaatur-proces. Den tilsyneladende betydning af historien, som den blev fortalt, indikerer snarere, at der var en vis diskretion og fortielse og forudgående enighed om, hvilken historie der skulle fortælles. Den nat var disciplene – ifølge evangelieteksten – i en tilstand af frygt og var fraværende fra stedet, da de var flygtet for deres liv og skjulte sig, selv om Simon Peter var gået ind i præsten Kajfas' hus om dagen, hvor præsten sagde til ham: Du er en af hans tilhængere, men Peter nægtede det og flygtede fra huset.

Derfor kan du ikke finde nogen, der har overført rapporten om hans korsfæstelse, som du kan være sikker på taler sandt

Hvad er behovet for religion?

Der er mange grunde til, at religion er nødvendig for menneskeheden:

(a) Vi ved, at mennesket er et socialt dyr. Hver mand er afhængig af millioner af mennesker for sit liv og dets fornødenheder. Vi ved også, at ethvert samfund har brug for nogle love for at forhindre uretfærdighed og bevare rettighederne for hvert medlem af samfundet. Men hvem er den rigtige myndighed til at lave Loven? Én mand (det være sig en monark eller en diktator)? Ingen! Fordi han instinktivt vil passe først og fremmest sin egen interesse. En gruppe mennesker (det være sig et aristokrati eller et demokrati)? Ingen! Fordi hver eneste af dem er i stand til at dømme forkert; og mange forkerte beslutninger lægger ikke op til en rigtig beslutning.

(b) Det er også tydeligt, at ingen gruppe mennesker frigør sig fra egeninteresser. For eksempel vedtog koloniernes forsamlinger og råd i kolonitiden love for at passe til de hvide herskeres interesser. Nu laver de samme institutioner (men med forskellige medlemmer) love, der tager hensyn til lokalbefolkningens interesser. Egeninteresse var og er stadig nøgleordet i lovgivningen i hele verden.

(c) Desuden er ingen mand eller gruppe af mænd i stand til at lave en omfattende lov baseret på fuldkommen lighed og retfærdighed.

Så det er nødvendigt, at lovene bliver lavet af nogen, der er mennesket overlegen, som ikke har noget at tabe eller vinde ved den lov, og som alle mennesker har lige forhold til. og den er "Allah". Derfor har vi brug for religionen

(d) Desuden har alle menneskeskabte love og skikke en meget alvorlig mangel: de kan ikke stoppe kriminalitet. Denne defekt gør deres eksistens noget overflødig. En tyv går ind i et ubeboet hus i en afsidesliggende landsby midt om natten for at stjæle nogle værdigenstande. Han ved godt, at der ikke er nogen repræsentant for regeringen i mange kilometer rundt om huset. Han føler sig helt sikker mod at blive opdaget. Er der nogen regeringslov, der kan forhindre ham i at begå forbrydelsen? Svaret er bestemt "nej".

Ingen regering kan forhindre den nævnte person i at stjæle, men det kan religion.

Religion, sand Religion, lærer, at der er en Gud, som ved alt og ser alt; som selv er retfærdig og dydig og ønsker, at vi skal være retfærdige og dydige; at vi er ansvarlige for vores gerninger i hans øjne, og vi skal aflægge regnskab for vores gerninger til ham efter vores død. Hvis en person tror på det, så (og først da) kan han afholde sig fra at begå synder og forbrydelser og påføre andre mennesker uretfærdighed.


Regeringslove kan kontrollere en mands ydre anliggender og endda det kun på et tidspunkt og et sted, hvor dens hænder kan nå. Men troen på Gud og religion styrer ikke kun de ydre handlinger, men også skjulte ønsker og indre tanker.
Denne kontrol er ikke begrænset til noget bestemt sted eller nogen begrænset tid, fordi Gud er allestedsnærværende og alvidende

(e) For fuldt ud at indse de uomtvistelige fordele, som samfundet får af troen på Gud og religion, prøv at tænke på det kaos og den uro, som menneskeheden helt sikkert vil kaste sig ud i, hvis troen på Gud lægges til side. Der vil ikke være noget samfund. I stedet vil der være et væld af mennesker. I en sådan atmosfære er ethvert individ frit til at gøre, hvad han vil. Han tror, at der ikke er nogen Gud og intet liv herefter, og han er blevet til ved en tilfældighed af en blind natur; og han ved også, at levetiden er meget kort. Så han vil naturligvis blive overvældet af ønsket om at nyde dette liv så meget som muligt uden hensyn til noget andet. Hans eneste overvejelse vil være at undgå at blive taget på fersk gerning eller opdaget af regeringsloven. Og når som helst han vil føle sig sikker, vil han ikke stoppe ved nogen forbrydelse for at opfylde sit ønske, hvor meget afskyeligt det ønske kan forekomme for andre.

Spørgsmål: Selv en ateist kan leve et liv, der moralsk set er lige så perfekt som en tilhænger af religion. Så hvad er behovet for religion?




Svar: Det er en fejlslutning at tro, at en ateists moralske liv er uden nogen forpligtelse over for religion. Fordi disse moralske tanker ikke er blevet skænket ham af andre faktorer end religion. Religiøs moralsk lære har været indgroet i menneskets sind i tusinder af år. De er blevet skænket fra far til søn (arvelighed) og fra ven til ven, (miljø). Disse moralske værdier er blevet uadskillelige fra hans samvittighed. Men hvad er samvittighed? Det er kun de religiøse og moralske tanker, som er kommet til ham fra hans religiøse forfædre, og nu kan han ikke flygte fra dem. Samvittigheden er baseret på den moralske lære om religion. Hvordan kan samvittigheden overleve, når disse religionslære er fjernet fra menneskeheden som helhed?

Enhver, der tænker dybt over dette punkt, vil komme til den konklusion, at ingen moral kan holde er jordet, hvis den er adskilt fra troen på Gud og religion


Hvorfor har vi brug for en religion? - Dr. Zakir Naik

Why do we need a Religion? - Dr Zakir Naik
https://www.youtube.com/watch?v=RISidkzxU8s

Namaskaram somo

Hvad burde alle beskæftige sig med...

https://da.wikipedia.org/wiki/Vandrer_mod_Lyset

Hvem har en plan...

https://vandrermodlyset.dk/ardors-beretning-23/

https://vandrermodlyset.dk/kommentar-xxiii/

Har du ikke nogle svar...

https://www.biblen.info/Selvmodsigelse.php?id=366

https://www.biblen.info/Selvmodsigelse.php?id=556

Hvordan skal vi gribe tingene an...

https://www.information.dk/debat/2023/08/frafaldne-muslimer-derfor-demonstrerer-koranen

Kan islam reddes...

https://vandrermodlyset.dk/ardors-beretning-35/

https://vandrermodlyset.dk/kommentar-xxxiv-xxxv/

Jeg håber, at disse videoer, vil blive vist i fjernsynet, så vi kan få sat gang i samtalerne, og luget ud i ukrudtet...











Your friend forever

Jan

Jeg talte tidligere om det,
Uanset om du kan lide svaret, eller du ikke kunne lide



Profeten Jesus, fred være med ham, talte om Moses

Og om Det Gamle Testamente, som Gud åbenbarede for profeten Moses, fred være med ham

Jesus sagde, at han ikke ville opgive Moses' lære






Min ære vil jeg ikke have fra mennesker; nej, for jeg ved, at I ikke har Guds kærlighed i jer. Jeg er kommet i min faders navn, og I tager ikke imod mig; hvis en anden kommer i sit eget navn, skal I nok tage imod ham. Hvordan skal I kunne tro, når I vil have jeres ære fra hinanden og ikke søger æren hos den eneste Gud? Tro ikke, at jeg vil anklage jer hos Faderen; den, der anklager jer, er Moses, ham I har sat jeres håb til. Havde I troet Moses, ville I have troet mig; for det var mig, han skrev om. Men tror I ikke hans skrifter, hvordan skal I så tro mine ord?«


Koranen talte om Moses og Jesus


Skal vi tro på en upålidelig forfatters løgne?

Og myterne om nogle jøder



Thi sandelig, siger jeg eder, indtil Himmelen og Jorden forgaar, skal end ikke det mindste Bogstav eller en Tøddel forgaa af Loven, indtil det er sket alt sammen.


◄ Matteus 5:18 ►


Profeten Jesus fred være med ham,
kom for at fuldende de gamle profeters lov
Uden formindskelse eller stigning







Koranen henviser til, at de hellige bøger på profeternes tid var autentiske


Men nu er disse bøger fordrejet, og Koranen retter deres forvrængning

Der er et par autentiske vers fra Bibelen, der ikke modsiger de gamle profeters ord, og profeten Jesu ord og profeten Muhammeds ord, fred være med dem.
Og vi bekymrer os om det

Ikke alle israelitterne døde under deres straf i ørkenen











Ifølge Bibelen var Moses profeten, der førte Israel ud af slaveriet i Egypten og bragte dem til kanten af det forjættede land. Det Gamle Testamente omtaler ham 767 gange, hvilket gør ham til en af de mest fremtrædende personer i Det Gamle Testamente. (Kun David nævnes mere.) Mens Abraham er Israels forfader, betragtes Moses ofte som dets grundlægger for hans rolle i at etablere Israel som en nation.



I denne artikel vil vi give et overblik over, hvem Moses var, hvad han gjorde, og nogle af de store spørgsmål omkring hans liv. Her er hvad vi dækker:



Moses er en central figur i Anden Mosebog, Tredje Mosebog, 4 Mosebog og Femte Mosebog. Tilsammen dækker disse fire bøger Moses' liv fra fødsel til død, hvilket giver os mulighed for at se ham i en lang række roller. Hver af disse roller fortæller os lidt mere om denne dynamiske gammeltestamentlige karakter.
Moses var medlem af egyptiske kongelige

Moses blev ikke født i en kongefamilie - men kort efter sin fødsel blev han adopteret af Faraos datter, og han blev opdraget som medlem af Faraos husstand (2 Mos 2:10). Denne æresposition kom sandsynligvis med en kongelig uddannelse. I Apostelgerningers Bog hævdede Stefanus, den første kristne martyr, at "Moses blev oplært i al egypternes visdom og var magtfuld i tale og handling" (ApG 7:22).
Moses var en flygtning

Som medlem af Faraos husstand levede Moses et privilegeret liv. Men han var stadig hebræer. Og da han var omkring 40, så Moses en egypter slå en af sine hebræere, og han dræbte egypteren.

At blive opdraget i Faraos husstand gav ikke Moses immunitet for mord, og Farao forsøgte at få ham dræbt for det, han havde gjort.

Så Moses flygtede til et sted kaldet Midjan (2. Mosebog 2:15), hvor han slog sig ned, giftede sig med en kvinde ved navn Zippora og fik en søn ved navn Gershom (2. Mosebog 2:21-22). Anden Mosebog kalder dette blot "en lang periode" (2. Mosebog 2:23). I den tid døde Farao, og Moses’ forbrydelse blev glemt eller afvist (2. Mosebog 4:19).
Moses var en profet … den største i Det Gamle Testamente

Gud udpegede Moses til at tale for ham, først til Farao og derefter til israelitterne. Han talte med Guds autoritet, og han lærte israelitterne, hvad Gud ønskede, især ved at levere dem de berømte ti bud og angiveligt at skrive Pentateuken.

Af alle profeterne var Moses den eneste, der regelmæssigt mødtes med Gud. Pentateuken slutter med at bemærke, hvordan ingen anden profet i Det Gamle Testamente kom i nærheden af Moses' arv:

Siden da er der ikke opstået nogen profet i Israel som Moses, som Herren kendte, som gjorde alle de tegn og undere, som Herren sendte ham for at gøre i Ægypten – til Farao og alle hans embedsmænd og til hele hans land. For ingen har nogensinde vist den mægtige magt eller udført de frygtelige gerninger, som Moses gjorde for hele Israels øjne." — 5 Mosebog 34:10–12


Moses var en mægler

En af Moses’ nøgleroller var som mægler mellem Gud og Israel. Gud havde et særligt forhold til Moses, og Gud talte ofte direkte til ham. Israelitterne var også bange for Gud - så bange, at de ikke ønskede at tale direkte til Gud. Så de bad Moses om at tale til Gud i stedet:

"Da folket så torden og lyn og hørte trompeten og så bjerget i røg, skælvede de af frygt. De blev på afstand og sagde til Moses: "Tal selv til os, så vil vi lytte. Men lad ikke Gud tale til os, ellers dør vi."

Moses sagde til folket: "Vær ikke bange. Gud er kommet for at prøve dig, så gudsfrygten skal være hos dig og forhindre dig i at synde."

Folket blev på afstand, mens Moses nærmede sig det tætte mørke, hvor Gud var.” — 2. Mosebog 20:18-21

Moses endte ofte med at tjene som en forhandler mellem Gud og hans folk, hvor han bragte israelitternes ønsker til Gud og bragte Guds ønsker til israelitterne. Nogle gange holdt Moses endda Guds vrede tilbage og overbeviste ham om at tilgive israelitterne og tilbageholde hans straf for deres ulydighed (4. Mosebog 11:2, 4. Mosebog 14:19-20, 2. Mosebog 32:14).


Moses var dommer


Som profet var Moses Guds repræsentant for Israels folk. Så hver gang de havde stridigheder, vendte de sig til Moses for at lære Guds vilje at kende, og han sad som dommer over enhver sag. Da Moses’ svigerfar Jethro besøgte fra Midjan, så han straks, at Moses påtog sig for meget ansvar – det var ikke holdbart – og foreslog en ny løsning:

"Han udvalgte dygtige mænd fra hele Israel og gjorde dem til ledere af folket, embedsmænd over tusinder, hundrede, halvtredsere og ti. De tjente som dommere for folket til enhver tid. De vanskelige sager bragte de til Moses, men de simple afgjorde de selv.” — 2. Mosebog 18:25-26

Moses' direkte forbindelse til Gud gjorde ham uvurderlig som dommer, men fordi han kendte Guds vilje så godt, var han i stand til at lære andre at tjene israelitterne i denne egenskab.




For det andet

Musa blev nævnt 136 gange i 34 suraer i Koranen



Moses fik profetien

, Moses og hans familie . På deres rejse møder Moses Allah og velsigner ham med profetskab og giver ham to mirakler for at vise Pharoah og hans tilhængere, at Allah er den eneste gud.

”Da han kom til den (ilden), blev han kaldt fra højre side af dalen på det velsignede sted ved træet: ’O Moses! Jeg er Allah, alle folks Herre.’ Og [det]: ‘Smid din stav ned.’ Da han så den bevæge sig som en slange, flygtede han uden at spore sine skridt. ’O Moses! Træd nærmere og frygt ikke, for du er en af de sikre. Gå din hånd ind til din barm, og den vil fremkomme hvid uden skade; og vis ikke frygt. Disse skal være to beviser fra din Herre til Farao og hans høvdinge; de er et oprørsk folk.’”
(Koranen 28:30-32)

Muhammed: En profet som Moses - hvorfor islam
Fællestræk mellem Toraen, Bibelen og Koranen



.
https://www.youtube.com/watch?v=83bFU3sNq0g


Moses i Bibelen og Koranen | Dr. Shabir Ally

https://www.youtube.com/watch?v=hM_YA6CWbFU

Som jeg sagde før, er spiritualitet ikke nok til at forstå Bibelen



Hinduismen betragtes som en polyteistisk religion, da den anerkender eksistensen af omkring 330 millioner guder, men der er kun én gud over disse guder, som er Brahma

Kristendommen tilbeder profeten Jesus Kristus som Gud eller Guds søn, og han er menneskehedens frelser fra dens tragedier og smerter, og at han bærer deres synder for dem.

Jøderne tilbeder Gud, men med egenskaber, der ikke er værdige til Guds storhed, og de siger, at Uzair er Guds søn.

De er alle åndelige og er ligeglade med deres bøger, så ved vi, hvem der er den sande Gud eller den sande religion gennem dem?

Kun på din egen åndelige måde vil alle forblive på mørkets og løgnens vej


Der skal være korrekte videnskabelige og historiske beviser for religiøse bøger, så kommer spiritualitet på et disciplineret grundlag efter at have kendskab til den sande Gud

Det er ikke kun en illusorisk spiritualitet, der afhænger af menneskers luner og ønsker, og alle gør hvad de kan lide og tilbeder hvad de kan lide











Det dukker op efter Bibelens fald og skandalen om dens forvrængning

Kristne begyndte at sige, at dette er en åndelig bog, dette er en historisk bog, dette er en bog, som jeg er ligeglad med

Det er overraskende, at de kender deres påståede Herre fra denne bog

De citerer versene i denne bog om korsfæstelsen, forløsningen og treenigheden og betragter den som en henvisning til dem på trods af dens forvrængning

Selv kristne teologer, akademikere og lærde undersøger Bibelen, de beviste dens forvrængning videnskabeligt og historisk

Og du følger Paulus og ikke denne Kristi lære gennem din Bibel

Paulus' ord i din bibel,

Derfor kan du ikke benægte eksistensen af din bog på trods af dens forvanskning, fordi den er en reference til dig





Koranen er ikke som Bibelen


Koranen er Guds bog, så ingen tør pille ved den

Muslimer følger Guds ord og ikke deres luner som andre falske religioner

Islam er en rettelse af tidligere bøger, og det er det sidste budskab til hele menneskeheden

Det er nødvendigt at tro på islam, fordi det er alle profeternes religion kun at tilbede Gud (Faderen).

Fordi hver profet kom til sit folk i en bestemt periode, og hans budskab sluttede

Ligesom Kristus kom han kun for Israels fortabte får