|
0
registrerede
8
gæster og
185
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#40469 - 24/07/2023 19:17
Re: Mennesket i verden
[Re: ]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 5461
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Gerth.
Jeg kan ikke finde mening i, hvad du skriver om din venstre hånd m.m. For mig er det forvirrende 
Arne 
|
|
Top
|
 Svar
 Citer
|
|
|
#40473 - 24/07/2023 23:46
Re: Mennesket i verden
[Re: Arne Thomsen]
|
bor her
|
Registeret: 05/09/2015
Indlæg: 2083
|
|
Din kommentar får mig til igen at bruge udtrykkene: "det guddommelige" og "Gud" - velvidende at det er forskelligt, hvad disse udtryk betyder for hver enkelt af os Jamen så er den ged jo barberet, så mangler der blot en forklaring på hvordan ”det guddommelige" som du fornemmer er i alt - er alt – leder til ydmyghed og kærlighed, og ikke mindst hvordan du vil beskrive, hvordan denne din ydmyghed og kærlighed viser sig, når det lykkes? Jeg tænker jo man ikke er bevidst om egen kærlighed og ydmyghed hvis det er en del af ens personlighed, for ellers er bevidstheden vel en medspiller hvor et selvisk motiv er drivkraft … i øvrigt afspejler forståelsen af hvad kærlighed og ydmyghed er vel den kultur man er rundet af og for vores vedkommende den kristne påvirkning og biblens fortællinger om dette … .
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#40475 - 25/07/2023 16:05
Re: Mennesket i verden
[Re: Tikka]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 5461
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Tikka.
Dit skarpsyn imponerer mig - og inspirerer mig
Du efterlyser - hvis jeg forstår dig ret - en beskrivelse af, hvordan min oplevelse af det guddommelige fører til ydmyghed og kærlighed, samt hvordan det viser sig.
Og du tlføjer:
Jeg tænker jo man ikke er bevidst om egen kærlighed og ydmyghed hvis det er en del af ens personlighed, for ellers er bevidstheden vel en medspiller hvor et selvisk motiv er drivkraft … i øvrigt afspejler forståelsen af hvad kærlighed og ydmyghed er vel den kultur man er rundet af og for vores vedkommende den kristne påvirkning og biblens fortællinger om dette …
Jeg bilder mig ikke ind at kunne forstå og forklare årsagssammenhængen mellem oplevelsen af det guddommelige og så de to følelser: ydmyghed og kærlighed.
Følelser er jo noget, der kommer og går, og som vi jo ikke selv er herre over.
Men det er vist ikke usædvanligt, at når man oplever, at noget er vidunderligt - her "Sandhedens mirakel - Den værende verden" - så vil man have svært ved at undgå at elske det.
Og når man samtidig oplever hvor ufattelig stort, det er - og hvor lille man selv er - så er ydmygheden vel nærmest uundgåelig.
Så det er - som jeg ser det - ikke noget, ens personlighed vælger. Det er noget, der er uundgåeligt.
Og hvordan viser det sig?
Min erfaring er trangen til indsigt og omsorg (Mennesker i nød, natur i nød, klode i nød).
Andre har udtrykt det som: Uselvisk kærlighed.
Og bevidstheden om kun at have få års eksistens på en planet, der menes endnu at have ca. 4 millioner års eksistens (til det tidspunkt, hvor "vores" stjerne: solen har opbrugt sin brintbeholdning) i et univers (hvor størstedelen består af ukendt "mørk Masse" og ukendt "mørk energi"), der udvider sig med stadig større hastighed - på denne planet, hvor vi mennesker endnu ikke har fundet ud af at leve i harnoni med den og dens (øvrige) natur - den bevidsthed kan vel ikke undgå at føre til at føle ydmyghed.
Kristendommen har givet os mennesker den vidunderlige kærlighed mellem Gud og mennesker samt mennesker imellem.
Da dét gik op for mig, ændrede det mit liv.
Men kristendommen svigter - synes jeg - når det gælder vi menneskers kærlighd til verden (Kan ikke lade være at håbe, at kristendommen lod sig inspirere af daoismen).
M.v.h. Arne Sandhedens Mirakel: Verdens Væren. Agnostisk pan"teist" - ydmyghed, mådehold, harmoni, indsigt, medfølelse, omsorg, kærlighed 
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|
