Hold dig til emnet og glem dine antagelser om mig.
*
Jesus og Paulus var mennesker med en bevidsthed som repræsenterede den tid og trosretning de levede i.
Den kristne tro er oprindelig en apokalyptisk åbenbarings religion, der udsprang af en jødiske apokalyptiske tradition.
*
Paulus siger netop at det ikke er noget vi kan læse os til (så du er lidt sjov med at du har fundet et sted hvor Paulus modsiger sig selv og dette holder du hårdnakket fast i selv om Paulus står for noget helt andet overalt i sine breve).
NÃ¥r Paulus skriver:
Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord.
… er det ingen selvmodsigelse.
Han skriver jo også:
Jeg gik videre i jødedommen end mange jævnaldrende i mit folk og brændte mere af iver for mine fædrene overleveringer.
Så man kan tro på det man hører og handle forskelligt på det, som skriftstedet oplyser.
I øvrigt det samme der skete når Paulus adlød det Kristus åbenbarede for ham, og handlede på det. Han troede på det, han mente at høre gennem ånden.
Nå, men i dag er den måde folk tilgår kristendommen ofte, at de plukker hvad de bedst kan li, som bliver til deres tros univers.
Så når Paulus troede verden ville gå under lige om lidt, er dette helt udgået hos de fleste kristne.
NÃ¥r du skriver:
Jeg ved godt det er chokerende læsning for det kristne bibelfundamentaliske kætteri der begyndte efter reformationen. Også derfor bibelfundamentalisme ikke er kristendom men et af kristendommens mange vildfarelser og kætterier falske lære.
Troen er levende, men grundlaget for kristendom er Jesu død og opstandelse, hvis ikke dette var sket, hvad det bibelsk gjorde, ville guds kærlighed til menneskene jo ikke kunne ske fyldest.
Han ofrede sin søn så ,,vi,, der tror rigtigt – som Paulus forkynder - kan komme i et godkendt forhold til gud gennem Kristus ,,vor,, herre.
I øvrigt en skrækkelig tanke at ofre sit barn, en tanke vi også læser eksisterede i fortællingen om Abraham og Isak, hvor gud beder om dette offer, men vi kan jo læse, at det at ofre børn til guderne ikke var ualmindeligt, selv om den sande gud frasiger sig dette på et tidspunkt, ja så gør han det selv.
Så virkeligheden afspejles også i skrifterne. Både den virkelige virkelighed, og den som bliver til ved forkyndelsen.
… og med din udtalelse om hvad sand kristendom er, definerer du også hvad du mener, er falsk kristendom, da du gør kætterne til satans børn i bibelsk forståelse, og så er du inde i området, hvad der forstås som godt og ondt.
*
Frihed i ånden er en højre bevidsthedstilstand, som kristne ikke har patent på, og hvad der er bevidst er altid ,,født,, af ,,noget,, udefra, men friheden Paulus taler om er vel frihed fra moseloven og pagten om omskærelsen.
*
Når jeg siger, jeg ikke er kristen, betyder det jo ikke, jeg ikke er kristent påvirket i mit væsen, og ikke er istand til at elske mine fjender, hvis jeg har stillet ind på den rigtige kanal, men jeg er knap så nidkær mere for at føle mig ren, da det er ressource krævende, og jeg har skiftet fokus til analysering af tekster, og hvorfor de står som de står i skriften ect.
… men biblens fortællinger har lært mig meget om det at være menneske, og hvorfor jeg er som jeg er, ja og de mennesker der har påvirket mig, og ville ikke há undværet biblen i min dannelse, selv om ,,vi,, er blevet tvangskristne,
… men dejligt vi i dag kan vælge om vi vil døbe vores børn til religionen uden at blive socialt udstødt, ja vi kan endda fravælge at være folkekirkemedlem, selv om vi stadig skal betale til en trosretning og tilhørsforhold man har udmeldt sig fra.
… men alting har en tid.
.
Svar
Citer
