Islamhaders mening er ligegyldig
Det er vigtigt at se de millioner, der konverterer til islam
Ja, kristendommen ligner buddhismen i at dræbe og ødelægge verden
Det er den spiritualitet, som kristne og buddhister taler om
Og de skammer sig ikke over deres had til profeten Muhammed, fred være med ham
Profeten, der lærte folk sand kærlighed og barmhjertighed
Monks With Guns: Opdagelse af buddhistisk vold
Udgivelsen af Buddhist Warfare, en bog, jeg redigerede sammen med Mark Juergensmeyer, er en bittersød oplevelse, da den markerer kulminationen på en rejse, der begyndte med en udforskning af de fredelige aspekter af buddhismen for kun at ende med at skildrede dele af dens mørke side. Denne rejse, som tærede meget af de sidste seks år af mit liv, begyndte i 2003, da min kone og jeg tilbragte lidt over et år i Thailand. Det var da, jeg begyndte at forske i buddhistisk social aktivisme, som skulle være emnet for min afhandling.
Buddhister kæmper ikke uden tro, og de afskyelige massakrer, som de udfører mod forsvarsløse muslimer i Østasien, stammer fra deres tro på, at ingen anden, der har opnået graden af oplysning og er mindre end en myre, og morderen ikke dannes et mentalt billede af de myrdede (som deres elever lærer os, der fremmer loven om tiltrækning og væsenets kraft), fordi det ikke engang eksisterer, så der er intet galt i at dræbe det for at bevare balancen i universet.
Overvej princippet om buddhistiske gejstlige i at dræbe modstandere! De hævder, at det at dræbe dem, der ikke tror på deres tro, er en slags barmhjertighedsdrab for at rense sig selv i Helvede og overføre deres sjæle til sandhedens rige, for det betragtes faktisk ikke som mord. Det er ikke anderledes end at udslette et uhelbredeligt sygt dyr. Dette er en farlig undskyldning, som de gemmer sig bag for at høste menneskeliv, især muslimer, som de gjorde og gør i Thailand og Burma.
Der er et andet princip, hvorved buddhistiske munke retfærdiggør at dræbe deres modstandere, som er buddhismens tro på, at eksistensen blot er en illusion, og at sandheden kun opfattes ved at opnå nirvana (dvs. udslettelse i Gud). Derfor; For alle, der ikke tror på buddhismen og ikke er oplyst af dens lys, så er det ikke et rigtigt drab at dræbe ham i dette liv. Fordi det er en ulykke i illusionens rige. Disse ofre, som blev slagtet af munke, omtales i buddhistisk teologi som "icchantika", hvilket betyder: tilsløret fra lyset
I bogen "Sostitamati Baribricha" - der beskrives som guiden til "hvordan man dræber med visdommens sværd" - viser Buddhas oplyste "Manjushri" at den dræbte kun er et navn og en idé, og hvis morderen er i stand til at rense sit sind for disse tanker og navne under drabet, så betragtes dette ikke som mord. Der er snarere intet drab, og heller ikke en morder over for sandheden, fordi "der er intet sværd, karma eller straf, ” men det er snarere et spørgsmål om fantasi.
Siden min første erkendelse i 2004 begyndte jeg at se kritisk på mit tidligere perspektiv på buddhismen – et perspektiv, der beskyttede en omfattende og historisk dimension af buddhistiske traditioner: vold. Bevæbnede buddhistiske munke i Thailand er ikke en undtagelse fra reglen; de er nutidige eksempler på en lang historisk forrang. I århundreder har munke stået ved roret eller bevæbnet i rækken af krige. Hvordan kunne dette være tilfældet? Men endnu vigtigere, hvorfor troede jeg (og mange andre) på, at buddhisme=fred (og at andre religioner, såsom islam, er mere tilbøjelige til vold)?
Buddhistisk propaganda
Det var da, jeg indså, at jeg var en forbruger af en meget vellykket form for propaganda. Siden begyndelsen af 1900-tallet har buddhistiske kloster-intellektuelle som Walpola Rahula, D. T. Suzuki og Tenzin Gyatso, den fjortende Dalai Lama, arbejdet på at øge vestlig bevidsthed om deres kulturer og traditioner. Derved præsenterede de specifikke aspekter af deres buddhistiske traditioner, mens de udelod andre. Disse buddhistiske munke var ikke alene i denne fremstilling af buddhismen. Som Donald S. Lopez Jr. og andre gribende har vist, fulgte akademikere hurtigt trop, så den amerikanske populærkultur i 1960'erne ikke længere skildrede buddhistiske traditioner som primitive, men som mystiske.
Alligevel fjernede disse mystiske skildringer ikke den vestlige forståelses todimensionelle natur. Og selvom det bidrog til buddhismens historie, frarøvede denne præsentation af en overjordisk buddhisme i sidste ende buddhister for deres menneskelighed.
Thupten Tsering, medinstruktøren af "Windhorse", indkapsler virkningerne af todimensionel skildring i et interview fra 1999 med New York Times. "De ser tibetanerne som søde, søde, hjertevarme. Jeg siger til folk, når du skærer mig, bløder jeg ligesom dig."
I et forsøg på at bekæmpe dette synspunkt og at humanisere buddhister, sammensatte Mark Juergensmeyer og jeg en samling kritiske essays, der illustrerer buddhismens voldelige historie på tværs af Mongoliet, Tibet, Japan, Kina, Korea, Thailand, Sri Lanka og Indien .
Vores hensigt er ikke at argumentere for, at buddhister er vrede, voldelige mennesker – men snarere at buddhister er mennesker og dermed deler det samme menneskelige spektrum af følelser, som omfatter hang til vold.
/images/managed/Story+Image_buddhistwarfare.png
http://religiondispatches.org/monks-with-guns-discovering-buddhist-viol2-
Når det drejer sig om at tale om volden fra de hellige tekster, bringes hykleriet til et hovede af kristne. Deres lære hævder, at deres bog er fyldt med kærlighed, at deres lære er fyldt med kærlighed, og at deres guddommelighed er kærlighed. Nu vil vi se myten bag dette design og minde dem om den berømte Kristus, der siger:
Hvorfor ser du det strå, der er i din broders øje, og ser du ikke den stråle, der er i dit øje?
(Matteus 7,3)
Her er de "10 bud fra bibelsk Jihad"
1) Forbered dig på krig!
2) Forbandet være den, der tager sit sværd væk fra Carnaaaaaaaaage!
3) Dræb fjenden til det sidste: "Dræb dem, uanset hvor du finder dem"!
4) Spar ikke kvinder, gamle mennesker, okse, får og æsler!
5) Men tag Loot fra tid til anden ...
6) Voldtægt fjendernes små piger!
7) Glem ikke at brænde byen ned efter det!
8) Spydverset!
9) Stenverset!
10) Øksens vers,
harverne, savene!