Hej Arne,
Har du taget stilling til, om der også her er tale om intelligent design?
Tak for spørgsmålet.
Jeg kan konstatere, at flere af universets konstanter lader til at være finjusterede til at tillade liv, hvilket i hvert fald
tyder på, at universet også kan have været produktet af intelligent design (
Barrow & Tipler 1986;
Mason 2003).
Fysik og kosmologi hører imidlertid ikke til mine spidskompetencer, og spørgsmålet om universets (mulige) design er ikke et, jeg har særlig stærke holdninger om.
Jeg bruger i stedet udtrykket: Det ufattelige guddommelige, men uanset om vi bruger udtrykket intelligent eller guddommeligt, er du da enig i, at det er ufatteligt?
Jeg har tidligere beskrevet mit synspunkt som
aggressiv agnosticisme; som mennesker forstår vi ting ved at sætte dem i system. Men der er altid noget, som ikke passer ind i systemet, og som for forståelsens skyld må ignoreres. Al forståelse kræver derfor, at der er dele af virkeligheden, som vi opgiver at forstå.