0
registrerede
145
gæster og
149
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#36510 - 23/07/2022 11:31
Re: Troen på Ånder og Guder
[Re: Arne Thomsen]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 5413
Sted: Sydsjælland
|
|
I fortsættelse af mit første indlæg i denne tråd, hvor jeg omtalte en bog på internettet om ånder og guder, dette:
Kort sammendrag af bogen: Troen på Ånder og Guder fra 1897: Bogen er på 60 sider, og den starter med at søge svar på spørgsmålet: Hvorledes er Troen pa Sjæle og Ånder opstået? Det første den fastslår er: Vilde og barbariske Folk har aldrig lært rigtig at skelne drøm fra virkelighed. Alt levende har en sjæl som ikke forsvinder med døden. I drømme kan sjælen forlade en og være aktiv, men vender tilbage når man vågner. Sjæle, der har mistet deres legeme kan tage et andet legeme i besiddelse. Sjælevandring er derfor ganske naturlig. Man kan blive besat af en fremmed ånd som kan uddrives af ”medicinmanden” Også solen, månen, ilden i naturbrande, storme, floder osv. er besjælede væsener. Al virke og bevægelse i Naturen må være udslag af levende Sjæle. Citat på nudansk: Vi har nu set den ganske naturlige og logiske oprindelse til antagelsen af de mange sjæle, der fæster bo i legemer af mennesker og dyr, i planter og ting, men ofte forlader dem for kortere eller længere tid (i søvn, besvimelse og død) for at vandre frit om eller tage bolig i et andet legeme – set at vi ikke har med noget overnaturligt at gøre, men med en barnlig videnskabelig hypotese, der virkelig forklarer en masse sjælelige foreteelser fyldestgørende, så længe man ikke har lært at skelne mellem subjektive og objektive sansefornemmelser, men mener, at drømmebilleder, mareridt, hallucinationer og visioner fremkaldes af ting i omverdenen og er lige så ”virkelige” som den vågne og normale tilstands sansningsbilleder. Ganske på samme måde har de sjæle, der skydes bag om naturforeteelserne, deres oprindelse ikke i nogen som helst mystik – men i barnlige kulturtrins trang til forståelse og forklaring. Ret ejendommeligt er det at se, hvorledes sjæleteorien og de deraf afledede forestillingsgrupper – der løste fra deres sammenhæng ser så absurde og regelløse ud som noget – indeholder den simpleste og mest nærliggende forklaring på spørgsmål, der til alle tider vil tvinge sig frem og fordre svar. En forklaring så nærliggende, at den med en naturlovs regelmæssighed og ensartethed har formet sig ganske på samme måde i hjernerne på de forskelligste folkeslag hen over jorden. Citat slut. Min kommentar: Jeg er enig med forfatteren i, at det jo egentlig er ganske naturligt – når man ikke ved andet – at tildele alt omkring sig en sjæl som ens egen. En sjæl: Dét man opfatter som sig selv som andet end legemet. I det primitive menneskes verden, hvor der er al mulig grund til frygt, er det så selvfølgelig vigtigt at stå sig godt med alle de andre "sjæle". Når jeg tænker tilbage til min egen tidlige barndoms opdagelse af verden omkring mig, var det vist egentlig lidt på samme måde. Og når jeg tænker på, hvordan vi mennesker i dag behandler "klodens sjæl" giver det jo stof til eftertanke. Slut på første del.
M.v.h. Arne Sandhedens mirakel: Verdens Væren. Agnostisk pan"teist" - ydmyghed, mådehold, harmoni, empati, omsorg, kærlighed
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#36553 - 27/07/2022 18:03
Re: Troen på Ånder og Guder
[Re: Arne Thomsen]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 5413
Sted: Sydsjælland
|
|
Ved fortsat læsning af den gamle bog afklares det, at de fleste sjæle eller ånder er ”onde”, men som vi mennesker begynder at udvikle helt små samfund – stammer og landsbyer – der senere bliver stadigt større og teknisk udviklede, bliver vi bedre til at beskytte os mod ”åndernes ondskab” – ja vi begynder at stifte forbund med ånder.
I åndeverdenen begynder der at komme et hierarki, og det fører til at de øverste ånder bliver til guder, som man kan ofre til.
Bogens forfatter konkluderer: Guden er overalt kun en videre udviklingsform af den beskyttende Sjæl. Og blandt guderne kommer der også et hierarki. Forfatteren skriver: Udviklingen af kongeguder og verdensguder er i almindelighed et produkt af gentagne politiske sammensmeltninger, der ender i et verdensmonarki. og I den profetiske litteratur ser vi gradvis landsguden Jahve forvandle sig til en verdensgud, der er de fremmede Guder ganske overlegen eller endog den eneste eksisterende gud. og Medicinmændenes, digternes og kunstnernes billeder af åndeverdenen er altid afspejlingen af kendte Forhold her på Jorden — i Almindelighed fantastisk forstørrede og vilkårlig kombinerede. og Hvis okser og løver havde hænder og kunde danne billeder ligesom menneskene, ville de fremstille deres guder som okser og løver.
Min kommentar: De dominerende verdensreligioners Gud er almægtig og god. Alligevel oplever vi dét, vi kalder ”det onde”. Er mon ”det onde” en snæversynet egoistisk illusion? (Kristendommen katolske præster uddriver stadig onde ånder)
Universet (siden Big Bang) menes at være godt 13 milliarder år gammelt, og vi mennesker (Homo sapiens) menes kun at have eksisteret her på denne klode i ca. 300.000 år – altså kun i et glimt af denne verdens historie.
Jeg har ofte tænkt på, hvordan det mon er at være et træ. Jeg ved meget om dets biologi, men jeg erkender, at jeg aldrig lærer dets væren at kende.
Jeg har fornemmet det guddommelige i Sandhedens Mirakel: Verdens Væren, men hvordan det guddommelige er, det ved jeg jo godt, at dét får jeg aldrig at vide. Og hvorfor søge sådan viden? Det er jo ikke dét, min væren handler om 😉
M.v.h. Arne Sandhedens mirakel: Verdens Væren. Agnostisk pan"teist" - ydmyghed, mådehold, harmoni, empati, omsorg, kærlighed
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#36733 - 14/08/2022 21:28
Re: Troen på Ånder og Guder
[Re: Arne Thomsen]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 5413
Sted: Sydsjælland
|
|
Efter at have "tygget" i nogen tid på indholdet i den gamle bog, som jeg linkede til i denne tråd (se link her) om Ånder og Guder kommer de gamle græske myter om Narcissos og Sisyfos ind i billedet for mig.
Narcissos så ned på en vandoverflade - og hvad så han? Sig selv! Er det egentlig ikke det samme, vi gør, når vi tildeler alt omkring os en ånd, der ligner os selv. I religionerne er guder ofte af hankøn - men i matriarkalske (kvindedominerede) kulturer er guderne af hunkøn. Og det væsentlige er vel, at det påstås, at de ligner os.
Det er så dét, der får mig til at tænke på Sisyfos, der igen og igen - men forgæves - søgte at bringe klippeblokken til bjergets top. Kune det mon være menneskehedens fælles religion, der aldrig bliver til noget.
Og hvorfor skal vi mennesker på denne klode i dette univers også bilde os ind, at vi magter den slags.
Hvorfor ikke i stedet være taknemmelig over at være en lille bitte del af det ufattelige mirakel: Verdens Væren - og i stedet for religiøse spekulationer bruge alle egne kræfter bedst muligt - på livet - her og nu - så længe det varer
M.v.h. Arne Sandhedens mirakel: Verdens Væren. Agnostisk pan"teist" - ydmyghed, mådehold, harmoni, medfølelse, omsorg, kærlighed
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#36735 - 14/08/2022 23:47
Re: Troen på Ånder og Guder
[Re: ]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 5413
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Gerth. Jeg har respekt for dit standpunkt, det er blot ikke mit.
Jeg kan ikke - og finder det heller ikke rigtigt af mig - at søge at karakterisere det guddommelige.
Men oplevelsen af det guddommeliges væren siger mig, hvordan jeg skal leve
M.v.h. Arne Sandhedens mirakel: Verdens Væren. Agnostisk pan"teist" - ydmyghed, mådehold, harmoni, medfølelse, omsorg, kærlighed
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|